DET MEST NØDVENDIGE OG UNØDVENDIGE TIL BABY

FØDSELSBERETNING – DEL 2

(Første del af min fødselsberetning kan du læse her)

Kl.10 var jeg endelig de magiske 4 cm. åben og vi blev tildelt vores fødestue. Det var gået stærkt nu, så jeg var overbevist om, at jeg ville være 10 cm. åben inden længe og forventede en fantastisk, naturlig lynfødsel. Jeg var sikker på, at jeg inden længe ville have dig, min lille søn, på brystet (jeg skulle bare vide).

Fordi jeg var blevet sat i gang på grund af mindre aktivitet fra dig, skulle jeg ligge på ryggen med tilkoblede ledninger og et fastspændt bælte omkring min mave under hele fødslen (ikke ligefrem den mest behagelige position under veer), således at jordemoderen kunne følge med i din hjerterytme.

Kl.10.15 gjorde veerne så ondt at jeg kastede op. Det var det mest surrealistiske smertehelvede og jeg kunne slet ikke være i det. Det var forfærdeligt. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig at smerter kunne nå det niveau. Veerne kom skyllende med 2 minutters interval, nærmest vee-storm og jeg fortsatte med at kaste op ud over alt og alle i 3 timer. Jeg fik 4 liter intravenøs væske under fødslen på grund af massiv dehydrering.

21767206_1377493722367576_1209684083_o

21764466_1377493702367578_40553469_o

Da der var gået lidt over 3 timer bad jeg jordemoderen undersøge mig. Det her kunne jeg simpelthen ikke holde ud meget længere. Jeg kunne vitterligt smadre hendes lille ansigt (eller din fars, eller nogen andens), da hun fortalte mig, at jeg desværre kun havde åbnet mig yderligere 1 cm. 5 down, 5 to go. Jordemoderen sagde, at det kunne tage alt mellem 1-10 timer før jeg var fuldt åben og klar til pressefasen. Fuck, nej. Ikke 10 timer mere på den måde. Så var jeg sikker på, at jeg ville dø.

Der kom en anden jordemoder ind og gav mig nogle stik i hånden – akupunktur, mod smerte og kvalme. Det følte jeg, ærligt talt, var det rene fis i en fucking hornlygte, så jeg råbte at de måtte give mig en epiduralblokade. Punkt nr.1 på min fødselsliste var ”Ingen epidural”, well, man har et standpunkt.

Jordemoderen begyndte at drøfte bivirkninger osv. af epiduralen, men jeg råbte at jeg ”var så ligeglad; de skulle give mig den NU”. Kl.13 havde en anæstesilæge lagt epiduralen. Jeg mærkede ikke engang den lange nål trænge ind i min rygmarv. Det illustrerer meget nøjagtigt, hvor smertefulde veerne var. Epiduralen hjalp allerede efter 5 minutter – og herefter havde jeg knapt 10 timer i himlen.

21844238_1377493709034244_1997850317_o
(Efter epiduralblokadens virkning indtraf og Mads havde hentet en tunsandwich til mig ; ) )

Jeg kunne overhovedet ikke mærke noget til veerne og kunne derfor endelig trække vejret ordentligt, sende din far i Rigshospitalets 7 Eleven efter sandwich og for første gang rent faktisk nyde processen. Jeg udvidede mig langsomt time efter time, men uden at mærke det! Fedest. Desværre skete der det, epiduralen er udskældt for, veerne aftog. Kl.18 fik jeg vee-drop (såkaldt S-drop), der skulle sætte skub i veerne igen, så jeg kunne åbne mig de sidste centimeter.

Der gik 2 timer og kl.20 var jeg 10 cm. og dermed fuldt åben, men du var stadig ikke trængt helt ned i bækkenet, så pressefasen blev udskudt. Jordemoderen sagde, at jeg ville få 3 timer til at ”danse dig ned” (i øvrigt nemt at danse, når det ene ben var komplet lammet af epiduralen) og ellers måtte vi påbegynde pressefasen selvom du ikke lå langt nok nede og der ingen presseveer var.

Fra kl.20-23 ventede vi på fremgang og at du på magisk vis havde fundet vej helt ned i bækkenet, men det skete ikke. Jeg begyndte dog at få pressetrang og kl.23 vurderede jordemoderen, at pressefasen skulle begynde. På det her tidspunkt tog de epiduralen fra mig, så jeg kunne arbejde med veerne. Smerten var tilbage – og det var ulideligt. Jordemoderen guidede mig og jeg pressede med på veerne. Jeg har altid fået at vide, at pressefasen var som en slags forløsning. ”Endelig kan man arbejde med presseveerne”. What, det er nok den største røver. Det var mindst lige så smertefuldt, hårdt og syret som udvidelsesfasen. Der var overhovedet intet forløsende over det, synes jeg.

Pressefasen gik ikke som forventet.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DET MEST NØDVENDIGE OG UNØDVENDIGE TIL BABY