FØDSELSBERETNING - DEL 2

FØDSELSBERETNING – DEL 3

(Læs første del af min fødselsberetning her og anden del her)

Jeg har altid fået at vide, at pressefasen var som en slags forløsning. ”Endelig kan man arbejde med presseveerne”. What, det er nok den største røver. Det var mindst lige så smertefuldt, hårdt og syret som udvidelsesfasen. Der var overhovedet intet forløsende over det, synes jeg.

21682681_1377477902369158_903066313_o

Selve pressefasen trak ud. Hver gang jeg havde en vee, pressede jeg dig ned i bækkenet, så din far kunne se dit mørke hår, men når veen stoppede, røg du tilbage op igen. Sådan fortsatte det i 3 timer. Det var det ultimativt hårdeste arbejde nogensinde. Hver gang der var gået endnu 1 time, måtte jordemoderen tilkalde sin overjordemoder til at vurdere om ”de ville give mig en time mere” (retningslinjen er, at pressefasen maksimalt må tage 1 time). Jeg lå der i 3 timer.

Kl.02 begyndte bekymringen i min jordemoders øjne at komme til udtryk. Der blev tilkaldt endnu en jordemoder, overjordemoderen, en assistent og en fødselslæge. Pludselig stod de 5 mennesker (og din far) for enden af fødelejet. Jeg kunne godt mærke, at stemningen var alvorlig da fødselslægen kiggede mig i øjnene og med en meget bestemt mine sagde: ”Caroline, jeres baby vil ikke ud. Jeg skal prøve at tage ham med sugekop. Du får de næste 2 veer, hvor jeg i den ene vee sætter sugekoppen på hans hoved og i den anden vee hjælper med at trække ham ud. Hvis ikke han er ude på DE TO VEER, så kører vi dig til akut kejsersnit. Du skal fokusere og gøre præcis hvad jeg siger NU!”

Dér slog det klik for mig. Jeg skulle ikke have kejsersnit. Jeg ville ikke have kejsersnit. Jeg havde bare ikke ligget her og kæmpet i 16 timer for at nogle andre skulle skære dig, min baby, ud af min mave. Nej, tak. Jeg nåede lige akkurat at råbe tilbage ”Jeg vil ikke have kejsersnit!”, da en vee strømmede ind over mig og jeg skulle fokusere. Jeg pressede, fødselslægen satte sugekoppen på dit lille hoved, der i vee-pausen selvfølgelig gled tilbage igen. Lige præcis på det her tidspunkt gik jeg i sort. Den stærke smerte gav mig simpelthen blackout i min egen fødsel. Efter få sekunder var jeg tilbage og nåede at fremstamme: ”Jeg skal ikke have kejsersnit, vel?”, fødselslægen smilede: ”Nej, Caroline! Du skal ikke have kejsersnit. Han kommer ud nu!”. På det her tidspunkt stod de 5 mennesker for enden af fødelejet og råbte ”pres, pres pres, Caroline”, et hektisk heppekor. Jeg adlød deres ordrer – og det hele sortnede igen.

Pludselig kunne jeg mærke en lille varm og skrigende klump på mit bryst. Det var dig, elskede Vagn Oskar. Vores smukke, perfekte søn på 4152 g. og 54 cm. født på terminsdatoen den 2. april 2017 kl.02.07. Jeg kiggede på dig og du kiggede tilbage imens jeg lavt hviskede til dig;

”Så var det jo bare dig der lå derinde. Velkommen, lille skat”. Tiden stod stille.

Den har ikke stået stille siden, desværre, men det har i sandhed været den utvivlsomt bedste og mest magiske tid, siden du for første gang lå på mit bryst den nat du kom til verden.

21640436_1377477949035820_1367515374_o

Grunden til, at du ikke ville ud var, at du lå skævt med hovedet. Det var der desværre ikke nogen der kunne forudse på forhånd, men pludselig gav hele forløbet mening.

Jeg havde drømt om at føde dig i vand uden smertelindring, hvor din far skulle tage imod dig til tonerne af Ed Sheerans ”Small bump”, som vi havde lyttet til så mange gange i graviditeten. I stedet var jeg blevet sat kunstigt i gang, lå bundet til fødelejet, fik 4 liter væske i drop, akupunktur, epiduralblokade, S-drop, elektrode på dit lille hoved og til sidst sugekop og en 2. grads bristning. På trods af, at det var alt andet end det jeg havde drømt om, var det en drømmefødsel for mig.

Jeg gør det gerne igen.

21682505_1377477862369162_1897425384_o

   

8 kommentarer

  • Marie

    Kære Caroline :-)
    Jeg er selv jordemoder og har arbejdet som det i 25 år på tre forskellige hospitaler.

    Fødsler er meget dramatiske oplevelser og nogengange kan man miste fuldstændig fornemmelsen for tid og sted. Mest af alt for dine læseres skyld vil jeg påpege at INGEN jordemoder må lade dig presse i tre timer. Det er imod alle regler og også derfor jeg sætter spørgsmålstegn ved om det virkelig er sket, eller om du igennem din meget voldsomme fødsel har mistet fornemmelse for tiden?
    Påstår ikke at du lyver men ville råde dig til at kontakte hospital og få en snak med de jordmødre der hjalp dig under din fødsel, for hvis det er sket som du fortæller, er tigene ikke blevet gjort ordenligt. Håber du tager imod mit råd og ikke har skræmt alt for mange læsere ;-)
    Held og lykke med livet som mor!

    Mvh

    Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Kære Marie
      Tak for din kommentar :)

      Det er desværre ikke fordi jeg har mistet tidsfornemmelsen. Pressefasen varede fra kl.23-02, hvorefter Vagn Oskar blev taget med sugekop kl.02:07. Det hele står i min journal.
      De påpegede flere gange, at fordi hjerterytmen ikke blev påvirket, ville de give mig 1 time mere, hvis jeg kunne holde det ud. Der var hele tiden en afdelings jordemoder inde og gøre status sammen med min egen jordemoder. Min jordemoder fortalte godt efterfølgende, at det var usædvanligt at ligge så længe i pressefasen, men at hun vurderede (sammen med afd. Jordemoder) at det var forsvarligt at lade mig blive ved, fordi jeg for alt i verden gerne ville undgå kejsersnit og fordi min søn ikke var påvirket.
      Det var hardcore og jeg er næsten kun glad for, at det ikke er kutyme, selvom det reddede mig fra et kejsersnit.

      De bedste hilsner,
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Puha, det får tårerne frem i mine øjne. Jeg fødte selv vores lille datter for 4 uger siden. En fødsel det minder enormt meget om dit. Jeg blev dog ikke sat i gang, men måtte også have s-drop da veerne gik i stå og hun blev også taget med kop da hendes hjerterytme blev ved med at falde under veerne. Jeg havde også troet/håbet at jeg skulle føde i vand og min kæreste skulle tage i mod. Men istedet blev det ret kaotisk og overvældende. Nu hvor jeg læser dit indlæg kan jeg mærke oplevelsen slet ikke er bundfældet. Det vigtigste var selvfølgelig at min datter kom ud og havde det godt, men jeg tror du alligevel jeg vil få kontaktet sygehuset mhp en efterfødselssamtale.
    Tak for et meget fint indlæg. Synes det er så godt du skriver det til din søn.
    Alt det bedste til dig og din lille familie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Tusinde tak for kommentaren, Mette. Og stort tillykke med din lille datter! Ja, det er en virkelig kaotisk og overvældende omgang når det ender så langt fra hvad man havde forestillet sig og håbet på. Jeg ved, at flere fra min terminsgruppe har haft rigtig meget gavn af en efterfødselssamtale. Alt det bedste til jer også – og tusinde tak for den fine respons til indlægget. Det betyder meget for mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh, jeg fik helt tårer i øjnene. Så fin historie <3

    Jeg er selv i uge 26+5 i dag, så jeg nyder min graviditet i fulde drag, inden det lige pludselig er min tur.

    Håber alt går godt med jer!

    http://www.frederikkeegel.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Årh, tusinde tak Frederikke! Og stort tillykke med graviditeten <3 Det er jo det største i hele verden! Jeg læste dit indlæg i dag og den med smerterne ved skambenet – for satan, jeg har aldrig oplevet noget så smertefuldt! (Pånær fødslen, selvfølgelig) ;) MEN, smerterne ved skambenet (symfyseløsning) stopper gudskelov lige så snart baby er ude!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor kunne man læse de andre indlæg? Man kan ikke trykke på linket :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Tak for kommentaren – jeg prøver lige at få det fikset. Hvis du gør ud på forsiden på bloggen, så udgav jeg de første 2 igår og i forgårs :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FØDSELSBERETNING - DEL 2