BABYGARDEROBEN

TIRSDAG 26.09.17

Hej, allesammen.

Jeg tjekker lige ind med et indlæg fra vores tirsdag igår. Sådanne letlæselige hverdags-opdateringer nyder jeg selv at læse på andre blogs. Dét, at få et indblik i den almindelige hverdag med diverse gøremål, blandt de lidt tungere indlæg.

Vores tirsdag begyndte med, at Vagn Oskar havde sovet elendigt om natten. Efter 10. opvågning stoppede jeg med at tælle. Jep. Natten i forvejen havde ellers været virkelig god (2-3 timers stræk), men som alt andet i denne her babyverden, skal man ikke regne med noget. Man skal være omstillingsparat (nok det klogeste råd jeg har fået). Lige så snart man føler, der er en lillebitte forhåbning af en rationel rutine, bliver den ødelagt af endnu et temperamentsfyldt tigerspring. Eller et eller andet, andet.

Vagn Oskar vågnede kl.07.30. Han er altid i strålende humør om morgenen. Han pludrer, spræller og griner løs. Uden undtagelser. Vi bliver altid liggende den første time i sengen og putter, imens jeg nyder mit morgenfix – en varm, kulsort kaffe. Det er utvivlsomt et af mine yndlings tidspunkter på døgnet. Lige dér, hvor dagen starter, i varme dyner med min kaffe, min barselsknold og min lillebitte, buttede baby.

Kl.12 pakkede jeg vores bil med både baby og barnevogn, og kørte mod min veninde der, for hyggens skyld, skulle med os ud og aflevere bilen til syn i det mest iskolde industrikvarter. Imens bilen blev fikset, nød vi begge en stenalderbolle kombineret med endnu en kop kaffe hos Bageri Grannys, imens Vagn Oskar sov en lur i barnevognen (og på mig).

 img_9892

a93c282f-af68-492b-90b7-dd758ab7c926

 Vi var hjemme kl.14, hvor Vagn Oskar tog en lur i slyngevuggen, imens jeg ryddede op i lejligheden, ordnede vasketøj og tog en slapper på sofaen. Mads kom hjem kl.16.30 og begyndte straks at lave mad (the benefit of a chef-hubby), da vores ugentlige, opturs onsdagsmadklub med et vennepar var rykket til i dag. Seriøst, den fedeste hverdagsaftale, sådan en madklub med gode venner, hvor man lige får vendt verdenssituationen og catchet up på alt og ingenting. Det kan anbefales!

Processed with VSCO with a5 preset

Vagn Oskar og vores vennepars datter, Liva

I dag skal jeg til frisøren i tre timer. Klip & striber, som altid. Alene, med Vagn Oskar. Det bliver helt sikkert udfordrende ; )

God onsdag til jer!

Lad mig endelig vide, hvad I synes om hverdagsindlæg som dette. Det er jo det rene navlepilleri fra min side, så kommenter endelig, om det blot er dødssyg, ligegyldig info eller et hyggeligt indblik.

6 kommentarer

  • Pernille

    Rigtig hyggeligt! Tak for en rigtig god og dejlig blog indtil videre, jeg har slugt hvert et indlæg med stor interesse. Jeg venter selv en lille pige til januar, så jeg syntes det er så hyggeligt at høre in dit liv og erfaringer med en lækker lille Vagn 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Årh, tusinde tak for kommentaren! Den varmede rigtig meget. Hvor er jeg glad for at høre, du nyder at læse med. Stort tillykke med graviditeten! Du har den aller bedste, bedste, BEDSTE tid i vente <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikita

    Virkelig fan! Tak for en indtilvidere skøn blog! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Tusinde, tusinde tak for kommentaren og de rosende ord <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • "Monis"

    Kæmpe fan skattis – tak for i går <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BABYGARDEROBEN