AT KOMME I FORM EFTER FØDSLEN

VORES WEEKEND I SOMMERHUS


God eftermiddag, venner!

Som jeg skrev i fredagens indlæg (her) tog Vagn Oskar og jeg i sommerhus med mine forældre fra fredag til i dag søndag. Mads skulle med sin egen familie til fødselsdag i Jylland weekenden over, hvor der ikke var inviteret børn med, så til mine forældres store glæde, tog vi med dem i sommerhus. Mine forældre knuselsker Vagn Oskar. De har et meget tæt bånd, da de har set hinanden minimum tre gange om ugen siden han blev født. Der er ingen tvivl om, at Vagn Oskar godt ved, hvem hans mormor og morfar er. Min mor ringer hver eneste morgen og spørger ind til, hvordan natten har været og hvordan han har det. Han er endda baggrundsbillede på både min mor og min fars iPhoneskærm. Det er rørende og betyder meget for mig. Særligt taget i betragtning, at graviditeten kom som et chok for dem. I don’t blame them ; )

Mine forældres hus ligger i Munkerup i Nordsjælland, lige ud til havet med den fineste panoramaudsigt og private strand. Det er oprigtigt ikke et sommerhus, men det er den funktion det har. Jeg forstår godt, hvis den flittige følger er forvirret over mine kontinuerlige indtjekninger i “sommerhus”. Mine forældre har nemlig også et rigtigt sommerhus, en hytte i træ, et spytkast fra dette her, som Mads, min lillebror og jeg har overtaget. Det er det hus, vi er oppe i stort set hver weekend. Det ligger i Dronningmølle, en lille perle mellem Hornbæk og Gilleleje.

7c80404a-1fcf-4088-be63-505d2f9f567b

8c9e77b6-307b-4096-9d71-fe4da5c8e674

cb450897-8b16-4771-b88a-921b9c66610bNok om det.
Meningen med indlægget var, at give jer et indblik i vores weekend.

Selvom vi har savnet Mads, så har det været en vidunderlig og meget afslappende weekend. Det er som om, det giver en helt særlig start på dagen, at vågne om morgenen til ro og havblik. At blive liggende og putte i de varme, hvide dyner og kigge ud over havet med en varm kop kaffe, serveret på sengen, til babysmil og pludren. Idyllisk og meditativt. Når vi en dag skal flytte fra København, så skal vi tæt på havet. Det skal vi.

3b07965e-6496-4b53-a329-ff6aafb7a351

22117621_1388324917951123_314990304_o

22163984_1389160357867579_947223610_o

Vi kørte herop fredag ved middagstid, handlede varer ind hos den lokale Super Brugsen og gik en lang tur med barnevognen i det smukke efterårsvejr. Komplet ro, ingen mennesker, sol på næsen, men alligevel køligt nok til uldfrakke og strik. Helt perfekt.

Hele weekenden er forløbet i det mest langsomme tempo – og hvor er det rart. Vi har spist traditionel frokost i havnen og palæoboller fra bageren i Hornbæk, min yndlings bager. Vi har gået lange, blæsende ture med barnevognen, læst små børnebøger højt for min søn, som måske ikke fatter ét ord af det, men nyder nærværet og kvalitetstiden. Vi har sovet små, tiltrængte lure, tullet rundt i pyjamas og varme uldstrømper til langt op ad dagen, nydt godt af både mine favoritflødeboller og nøddeknasende mælkechokolade, og puttet længe ind til hinanden.

22140572_1388845294565752_93806888_o

22140593_1388845357899079_2066318071_o

22139809_1388323881284560_1261453574_o

22118004_1388323857951229_979220986_o

d12a2947-9867-44c4-8d2c-486b9a673aef

c2fec37c-e74d-4bcf-98f4-5a87a36bbbc3

c12903e2-11a0-4a7d-b265-68caff25e9b3

Jeg kan mærke, at Vagn Oskar nyder de dage, hvor der ikke sker alverden. Han sover generelt bedre lure når vi er i sommerhus. Måske, det er den friske havluft eller fordi han kan mærke, at viben er mere rolig end i København. Måske begge dele. Han har alle dage været en tryghedssøgende, observerende og (opmærksomheds)krævende baby, og jeg forstår ham godt. Der sker så meget omkring ham og i hans lillebitte hoved, han udvikler sig så surrealistisk stærkt, så jeg tror på, det er vigtigt, at træde et skridt tilbage og udelukkende tage hans synspunkt og hans behov i betragtning. Trække vejret og geare ned. Helt ned. Det har ikke altid faldet mig lige naturligt, men det har det, efter jeg er blevet mor. Og jeg er sikker på, det er sundt.

Det er sundt for os alle.

20205979_1389160214534260_1932982090_o

22119417_1388485411268407_631751290_o

22140335_1388845404565741_7604989_o

22117661_1388323921284556_521345429_o

330180aa-5ae5-4d9b-b3eb-709714528f7eVagn Oskar og mormor ♡

Har I haft en dejlig weekend? Hvad har I lavet? 

God søndag til jer!

1 kommentar

  • Laura

    Hvor ser det hyggeligt ud. Kan godt forstå i har nydt det. Jeg er rigtig stor fan af den måde du tager billeder på og jeg ville høre hvad chancerne er for at du kan lave et indlæg om hvordan du redigerer dine billeder, hvilket filter du bruger og hvordan du redigerer i farverne. Kunne være rigtig fedt hvis du kunne vise et før og efter billed af din redigering :)

    Kærlig hilsen Laura

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

AT KOMME I FORM EFTER FØDSLEN