VORES WEEKEND I SOMMERHUS

VAGN OSKAR 6 MÅNEDER

Kære elskede Vagn Oskar

I dag fylder du 6 måneder. Et halvt år. Hverken din far eller jeg begriber, hvor tiden er forsvundet hen. Det er så kliché at italesætte, men det er gået så surrealistisk stærkt. Alt for stærkt. På trods af, at vi altid har prioriteret en rolig barsel med uendelige timer til at fokusere på dig, putte med dig, dufte til dig og knuge dig ind til os, så føles det bare ikke som nok. Gør det mon nogensinde det? Jeg ved, at jeg har været en både god og nærværende mor de første 6 måneder af dit liv. Jeg har haft mine prioriteter afstemt, ladet sms’erne vente og ikke set dig forsvinde ud af min varetægt siden den 2.april, den nat du blev født. Og alligevel, alligevel føles det så bittersweet at du vokser og udvikler dig så hurtigt. Tårerne triller langsomt ned af mine kinder imens jeg skriver det her personlige, emotionelle indlæg aftenen inden din første halvårs fødselsdag. Både af lykke over, at være blevet beriget med dig, min lille søn, men også fordi, jeg ikke kan følge med. Jeg hader, at tiden går så hurtigt og jeg hader, at man ikke får mulighed for at opleve alle dagene, alle timerne, igen. Jeg tror og håber, andre mødre kan nikke genkendende til den følelse. At jeg ikke er alene om, at føle det lige dele vidunderligt og vemodigt at se dig, min baby, vokse sig større.

df111f04-a5ff-4656-9f04-3aec9997fd97

Du kom til verden i en voldsom fødsel (læs min fødselsberetning her, her og her). De første 14 dage, var vi sikre på, at vi havde scoret den mildeste, nemmeste baby med det aller bedste sovehjerte. Lad mig sige, det var ikke tilfældet. Men hvorfor skulle din far og jeg også have produceret en baby, med et sovehjerte af guld, når vi begge to er ultimativt A-mennesker? Det giver mening, at du ikke gider bruge tiden på at sove. Du vil være med, hvor vi er. Du elsker at sidde hos os og bare kigge rundt omkring, observere, i timevis. Du er en nysgerrig, puttesyg, observerende, tryghedssøgende, meget smuk, glad og rolig lille dreng, der dog også har temperament, hvis noget ikke just passer dig, men det kommer vistnok heller ikke bag på nogen ; )

Jeg har altid ønsket mig, at blive mor. Jeg har, siden jeg var teenager, gået og forestillet mig, hvordan det ville blive at få min egen lille baby. Hvordan det ville blive, at gå ture med min egen baby i min egen barnevogn. Hvordan det ville blive, at dufte til min egen baby, at kigge på min egen baby. Mange vil mene, at jeg igennem årenes løb har romantiseret det at blive mor, haft decideret utopiske forestillinger og urealistiske drømmescenarier, men lad dem mene det. Det har ærligt talt, triumfet alle mine forventninger at blive mor til dig, Vagn Oskar. Alle de såkaldt romantiserede forventninger. Gang dem med en milliard og det vil stadig ikke være i nærheden af, at være tilstrækkeligt. Man kan simpelthen ikke forestille sig, hvor stort, unikt og livsbekræftende det er, at blive mor. Ubeskriveligt.

1920c058-fd57-4afe-af1f-efb30c9f307d

Fra 4152 g. og 54 cm. til 7200 g. og 67 cm. På 6 måneder. Med fuldamning og samsovning.

Vagn Oskar. Af hjertet, tillykke med din første halvårs fødselsdag. Tak fordi det var dig, der valgte at blive vores søn. Din far og jeg føler os som de heldigste mennesker i hele verden, hver eneste dag.

Jeg elsker dig, som jeg aldrig havde troet, det var muligt at elske et andet menneske før. Tak for de bedste, de mest magiske og de allermest søvnløse 6 måneder i mit liv.

Jeg har aldrig nogensinde elsket livet mere.

24f9a0b5-ec0b-430c-b9a6-d4f45f250cb8

3935f775-267b-438c-b34d-0084bc00eff2

   

4 kommentarer

  • Christina

    Hej Caroline,
    Jeg vil blot rose dig for din nye blog. Jeg har fulgt med på Instagram siden Vagn Oskar blev født, da jeg selv har Saga fra 08.02.
    Du skriver godt og interessant, gode emner; både store og små. Og så er du mor på en måde jeg misunder en smule. Du finder ro i “kun” at være sammen jer to/tre og stresser ikke over livet ved siden af. Nyd det!
    Jeg har en stor pige på snart 5 år også, som jeg var alene med fra hun blev født. Det gav lidt andre vilkår og jeg fandt aldrig ro i min barsel med hende. Så fandt jeg en dejlig mand og prøver det hele påny, hvor det er fantastisk at føle vi er to om det. Så herhjemme er far ligeså meget far, som jeg er mor. Jeg ammer ikke længere og nyder nu min træning alene, venindetid osv. Der får jeg energi.
    At være mor til to er noget anderledes end én. Men du har ret i, at det er hvad man gør det til:-) vi synes heldigvis heller ikke vi har det hårdt, vi nyder familietid og alenetid når det er man har brug for det. Og så rejser vi sammen og nyder den ro det giver at være langt væk hjemmefra, bare os fire.
    Nå men ville egentlig bare rose dig for din blog og morindstilling:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Hej Christina
      Tusinde, tusinde tak for din kommentar. Den varmede enormt meget <3
      Stort tillykke med din lille datter. Saga, sikke et yndigt navn!
      Jeg kan godt forestille mig, at det har været helt andre vilkår at være alene om det hele på den måde, du har været med din ældste. Jeg er sikker på, at jeg heller ikke ville finde samme ro, hvis jeg stod alene med alting. Godt gået!
      Jeg tænker også, at det bliver et helt andet set-up når man er mor til to. Ligegyldigt hvad, så har man bare ikke samme tid til at være på overfor baby, fordi ens større barn også skal have opmærksomhed og kærlighed. Jeg tror, helt ærligt, at det bliver hårdt for mig følelsesmæssigt når vi skal have nummer 2, så det har jeg meget stor respekt for!
      Knus Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • SK

    Ej men så fint skrevet. Er selv blevet mor til en lille pige for snart 3 måneder siden og tiden flyver afsted og der findes netop ingen større kærlighed end den man føler for det lille menneske. Jeg nyder at læse dine indlæg og det sætter mange gode tanker igang hos mig, og får mig til hver gang at føle det er okay, at jeg også 100% prioritere tiden med min lille familie fremfor alt andet. Det er rart at læse dine fine betragtninger – tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Tusinde, tusinde tak for din kommentar <3 Den varmede rigtig meget! Og stort tillykke med din lille datter. Jeg er glad for, at du nyder at læse med. Tiden går alt, alt for stærkt, så det er bare det helt rigtige (i hvertfald for mig) som mor at prioritere tiden med sin lille familie fremfor alt andet.
      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

VORES WEEKEND I SOMMERHUS