02.10.17 HALV FØDSELSDAG

PÅ CHRISTIANSHAVN

Godmorgen, allesammen.

Endnu et dagbogsrelaterende hverdagsindlæg her på domænet. Jeg er igang med at udarbejde et par mere reflekterende og debatsøgende indlæg omkring blandt andet min graviditet, amning, valget omkring samsovning m.m. Men det er emner, der kræver mere tid og mere reflektion fra min side, så de er under produktion.

Til gengæld kan de mere letkøbte hverdagsindlæg også noget, synes jeg. De kan give jer læsere et dybere indblik i, hvem jeg er og hvad vi, som familie, foretager os i løbet af ugen. Jordnært og relatérbart. Noget jeg selv værdsætter på de blogs, jeg læser.

963d86fc-12e8-4e5b-8e3d-111bf458db4b

1d236688-f386-4370-9f53-ac03378be6fe

Vi havde sådan en dejlig dag igår. Natten havde været en lille smule bedre, men stadig så elendig, at Mads i løbet af natten måtte kravle ind på sofaen i søvne. Der gik ellers i gennemsnit 1,5 time mellem opvågningerne denne nat. Sikke en succes ; ). Jeg vågnede kl.07.30 af en lillebitte hånd der pillede mig i ansigtet og dér lå vi så, min søn og jeg, og morgenputtede indtil Vagn Oskar skulle have sin lune, smagsløse hirsegrød.

Ved 12 tiden puttede jeg ham i barnevognen og slentrede mod Værnedamsvej efter god to-go kaffe og Vesterbrogade efter en 3Butik. Mit batteri i min iPhone var helt fucked, hvilket slet ikke harmonerer med en bloggertitel ; ) , så jeg måtte anskaffe mig en ny. Desværre havde jeg, selvfølgelig, glemt både mit kørekort og mit pas (noget de åbenbart SKAL bruge for at sælge dig en ny telefon – but why..), så vi måtte gå hjem igen. Mads var, på det tidspunkt, kommet hjem fra arbejde, så vi teamede op, fik købt ny iPhone, lurede på bedårende babyuld i PureBaby på Falkoner Allé og sluttede af i Frederiksberg centret, hvor jeg på forhånd havde udset mig et pænt cover til min nye telefon (det her ).

Efterfølgende tog jeg metroen alene med Vagn Oskar til Christianshavn, hvor jeg havde en aftale med min veninde, og gudmor til Vagn Oskar, Cille. Cille og jeg har kendt hinanden i et årti, rejst jorden rundt sammen i tre måneder og kender hinanden ud og ind. Vi gik en lille tur langs kanalerne og vendte verdenssituationen. Vagn Oskar blev selvfølgelig sulten undervejs og så er man som mor nødt til at adlyde prompte. Blufærdighed er der hverken tid eller tanke til med sådan en lille nuttet, sulten hidsigprop.

8d677bf0-ef77-49fb-8a1f-ebcf75e6b3af

d41222a1-58e2-4338-9bc7-308041e74550

96453d59-c944-4b31-b48c-e7c3b54a5660

Vi hentede virkelig god thaimad, panaeng curry, min yndlings, og havde den hyggeligste aften. Vagn Oskar lå og spjættede, pludrede og hyggede sig på gulvet i Cilles lejlighed og faldt til sidst i søvn i mine arme. Jeg knuselsker når han falder i søvn i mine arme. Jeg bliver lige dele rørt og lykkelig hver gang. Tænk, at jeg kan give ham den tryghed.

Mads var så betænksom at hente os da vi skulle hjem, så vi ikke skulle med metroen retur så sent om aftenen. Heldigvis, sov Vagn Oskar videre i bilen uden at vågne. Det er altid lidt af et sats sådan at omrokere når han sover, men han sov tungt til natten. Yaaas.

Jeg selv faldt i søvn under en amning – med en sovende kæreste på sofaen og en lille babyfod i hånden.

6deebf9c-6ba6-45cc-ba9f-b7e77ffe8de6 Morgenholdet i dag, onsdag. Vi bliver bare her.

2 kommentarer

  • Kathrine

    Jeg har længe fulgt med på Instagram, hvor jeg er helt vild med dit univers. Og nu hvor du har startet bloggen, følger jeg også troligt med her. Jeg er vild din tilgang til livet som mor og den måde, I er familie på – det skinner igennem, at I gør alt for at give Vagn Oskar en tryg start på livet, fyldt med kærlighed. Fortsæt med det du gør – du er inspirerende.
    God dag til jer.
    Kærlig hilsen Kathrine.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Kære Kathrine
      Tusinde tak for din kommentar og ros til bloggen og mit Instagram univers.
      Dine ord varmede enormt meget og betyder rigtig meget når man er så ny i blogverden, som jeg er.
      Rigtig god dag til dig også, og igen tak, fordi du tog dig tid til at skrive herinde <3
      Knus Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

02.10.17 HALV FØDSELSDAG