KÆRLIGHED OG KOFFEIN

WEEKENDEN

God eftermiddag, allesammen!

Har I haft en dejlig weekend? Vores har været så rar, omend den er forløbet alt for stærkt, men sådan er det altid, ikke? Jeg har tit undret mig over, hvorfor det i sin tid blev bestemt, at én uge skulle indeholde 5 hverdage og kun 2 weekenddage. Fuldstændig idiotisk.

Nå, det var et sidespring. her får I lige et indblik i vores langsomme, men alligevel spontane weekend, med plads til uanede mængder af kostbar kvalitetstid.

322d87bf-2353-411b-9d4d-e17056d6de16 .. blot efter vores to timers eftermiddagslur, rart

9e1ea32d-dc05-4210-8411-1b4f419d92ec

Vagn Oskar havde sovet værre end gennemsnitligt natten til fredag, hvilket siger ret meget (læs om vores søvnstatus her). Vi tog derfor en hel dag herhjemme i boblen i særdeles slowmotion, iført bløde bukser og varme uldstrømper. I øvrigt, er det virkelig en fordel, at jeg knuselsker vores hjem, med alle de timer jeg spenderer her. Måske, jeg skulle lave en roomtour? Min veninde og hendes lille datter kom på visit henover eftermiddagen, men endte spontant med at spise med. Så hyggeligt. Vi kunne få vendt verdenssituationen imens ungerne legede (så godt de nu kunne med 10 måneders forskel) og Mads lavede aftensmad. De smuttede efter maden, da det var sengetid for de mindste og resten af aftenen stod på Vild Med Dans (parents life), blandselv slik og dyner.

Lørdag morgen blev vi vækket af babypludder kl.09. KLOKKEN NI, venner! Det er ikke sket i månedsvis. Til gengæld havde jeg været oppe to gange i timen indtil kl.06, mindre deltalje. Vi blev liggende i timevis, alle tre. Vi nød vores varme morgenkaffe, regndryp på ruden og udsigten til en hel dag, uden planer. Vagn Oskar sov endda en eftermiddagslur på hele to timer i træk, og jeg så mit snit til, at gøre ham kunsten efter. Så tiltrængt, lækkert og luksusagtigt med en lur midt på dagen. Jeg bør prioritere det oftere.

Om aftenen var Vagn Oskar og jeg (som nævnt her) til 25 års pigefødselsdag på Christianshavn hos min veninde, Cille. Han holdt i tre timer, og så måtte vi returnere til babyboblens base på grund af træthed og overstimuli. Han gik kold med det samme vi ramte matriklen kl.21.30.

d566f474-f548-4742-af1a-8d94270fa6b9

98ba9cad-6a0e-4283-b0ed-02358e17eced

I dag, søndag, har også været rar og langsom. En lillebitte smule bedre nat (yas!) og et fotoshoot af min søn, der gik over al forventning. Jeg glæder mig vanvittigt meget til at se de færdigredigerede portrætter. Fotografen, Maria Francks, univers er generelt indbegrebet af æstetik, professionalisme og kompromisløshed.

Her til eftermiddag har jeg nydt det fine, kølige efterårsvejr med en lang gåtur langs Københavns søer, med en veninde under armen og Vagn Oskar i barnevognen, alt imens familiens største menneske lå og sved sine tømmermænd ud under dynen. Godt det ikke er mig ; )

Nu er vi alle tre på vej til Skovshoved, hvor vi skal spise søndagsmiddag hos mine forældre. Endnu en spontan aftale, selvom det efterhånden er mere regel end undtagelse. Søndagsmiddagene, med min tætte, lille familie. Spontane eller ej.

God søndag til jer.

6ad06be0-271a-492a-8fdd-b284c66f01a5

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KÆRLIGHED OG KOFFEIN