WEEKENDEN, KNÆK CANCER OG SPRØDE CROISSANTER

EN ANBEFALING: NOHO

Godmorgen, kære læsere.

Glædelig mandag.
Som jeg skrev i dette indlæg, valgte vi at spice vores søndag en anelse op, ved at tage ud og spise morgenmad. Det er vi gode til. Hvad enten det er morgenmad, en kop kaffe eller en frokost i byen. På denne måde, opdager vi ofte små unikke, perler i København og vores uger når aldrig at blive trivielle. Igår var det som nævnt cocktailbar- og restaurant NOHO i Kødbyen, der stod til afprøvning.

16ae4873-d488-47e9-beb1-784b7f54ae8c

Konceptet er, ligesom på eksempelvis populære Wulff og Konstali, café GÄST og Mad & Kaffe, at man vælger tre, fem eller syv retter ud fra et menukort. Jeg valgte fem. Mads valgte syv. Heriblandt tacos med lynstegt tun, en velsmagende acaibowl, mild vesterhavsost med ristet rugbrød og lune croissanter overdrysset med flormelis. Jeg fik en frisk juice af gulerød, æble og ingefær. Mads valgte æble, ingefær og appelsin. Som sædvanlig en americano og en latté on the side.

b7aa2674-b5bb-44d5-b758-5aa40bf48694

ea153ffc-506a-4854-bd83-6b45e1826c35

STEMNING

Stemningen på NOHO er hip, hyggelig og casual. Der er forholdsvis høj elektronisk dance på anlægget, Where the love goes af Anjulie featuring Oskar Flood, skiltet a little party never killed nobody lyser op og minder dig om, at stedet om aftenen er en populær cocktailbar. Farverne er neutrale og mørke, stilen på NOHO er minimalistisk, men eksklusiv med hvide metrofliser og et industrilook, der passer perfekt til stedets hippe location, Kødbyen, i hjertet af rå, pulserende Vesterbro.

PERSONALE OG BETJENING

Det personale vi oplevede, var engelsktalende, dygtige og serviceminded. Betjeningen gik tjept og der var tjek på vores bestillinger. Vores tjener var meget optaget af Vagn Oskar, snakkede og smilte til ham, hvilket emmer af overskud og giver flueben i de fleste forældres lommebog.

KVALITET AF MADOPLEVELSE

Der var ikke én finger at sætte på noget som helst. Alt fra vores friskpressede juice, varme kaffe til perfekt tempererede scrambleegg med syltede rødløg. Den lune croissant var sprød og smagte af smør, som en ægte croissant skal. De hjemmelavede, friterede nuggets var sprøde, de små tacos var velsmagende og den sesamovertrukne avokado, moden. Vi var mætte, glade og meget tilfredse, da vi forlod NOHO et par timer efter med en fornøjet baby på armen, der under hele måltidet blot havde ligget på sofaens sidelinje og sprællet, spjættet og charmeret forbipasserende.

2cbf76dd-744f-4d67-be71-7fc0b56f7b9d

7461d759-a09d-48d3-ba1a-910a56aebe86

1c2f575f-3a09-45d6-8516-de35e46c5fac

6f36740e-99bd-453f-a441-7e982b0b6b4d

NOHO er bestemt en anbefaling værdig.

2 kommentarer

  • Mathilde

    Det må prøves!! :) vil du anbefale at bestille bord eller?
    Dejlig dag til jer, glæder mig allerede til næste i indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Kære Mathilde
      Tusinde tak for din kommentar!
      Nej, jeg ville ikke bestille bord. Det er et ret stort sted og der var ikke fyldt bare halvt op da vi var der :)
      Kh. Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WEEKENDEN, KNÆK CANCER OG SPRØDE CROISSANTER