OPSKRIFT: BABY MEATBALLS

FREDAGS FACTS #8

Kære læsere

Glædelig fredag.
Er du klar til at gå på en velfortjent weekend? Det er vi i den grad herhjemme. Vi har ikke de store planer weekenden over, hvilket er tiltrængt, da sidste weekend var lettere fyldt op med både sociale arrangementer og Mads’ fødselsdag.

a6fb5f7d-a1ec-4af7-a736-64bc2998ae73

a6baa7db-aaba-41cc-99c1-feb938791b2e

Vores uge er forløbet ganske roligt og langsomt, uden planer, da vi som nævnt i dette indlæg, har været i “isolation” fra overstimuli. Det lader dog ikke til, at have haft den mindste effekt på natteroderiet, desværre. Min tenderende zombietilstand har til gengæld nydt ekstraordinært godt af ugens lange, langsomme morgener i ske med min søn, hvor dagens eneste agenda har været, at blive liggende og putte tæt, så længe som muligt. At have tid til fordybelse på legegulvet, at læse små børnebøger højt og at lege flyver fra morgen til aften. Han griner altid dybt, helt nede fra bunden af hans lille, buttede babymave, når vi leger flyver igennem lejligheden. Så nuttet.

I tirsdags kunne sundhedsplejersken berette, at Vagn Oskar nu er 68 cm. lang og vejer 8 kilo. Han bruger stadig str. 68 i tøj, på trods af, at han er over syv måneder gammel. Det er OK for mig. At han ikke har fart på. For min skyld måtte han gerne forblive lillebitte i årevis.

4d6238e1-4c2c-4c66-8044-a6081e42b4af

Nok om det. Det er fredag – og det betyder..

FREDAGS FATCS #8
… 1

Kommunalvalget. Det er svært at gøre sig klog på, synes jeg. Det er her vi for alvor har mulighed for, at have en finger med i spillet, men det virker samtidig komplet uoverskueligt. Vi skal ikke drøfte politisk ståsted her på domænet, da det er et privat anliggende, men det kunne nu være rart med lidt kollektiv sparring. Ha

… 2

Apropos det kommende kommunalvalg. Mads og jeg er komplet uenige når det gælder politik. Ifølge min meningsmåling på Instagram har over 60% af jer det ligeledes med jeres partner. Det synes jeg er ret sejt. Pyt med politik, alt er love.

… 3

Jeg nævnte i det her indlæg, at vi ikke ved, hvor vi skal flytte hen når vi en dag skal investere i et hus. Det er faktisk løgn. Jeg har aldrig været i tvivl om, hvor jeg ville bo, men det er man som oftest to parter i et forhold til at bestemme. Og vi er enige! Sgu. Vi vil bo i Skovshoved, hvor jeg er opvokset. Hvis ikke det er muligt, bliver vi i København. Kyststrækningen længere nordpå er på sin vis også en mulighed. Vi taler ikke om realisme. For nu.

… 4

Vi vil hellere bo mindre, hvis vi til gengæld får en beliggenhed, der er lige i øjet. (Jeg kan seriøst ikke næble ordet beliggenhed, uden konsekvent at tænke på TV-programmet, I ved).

… 5

Mads vil gerne have en køkkenhave… Så deeet

… 6

Vi har nu booket tid hos både en osteopat og en kraniosakral terapeut, der forhåbentlig kan trylle lidt mere søvn (færre opvågninger) ind i vores døgnrytme. Much needed.

… 7

Hvis vi får en lillebror til Vagn Oskar, skal han hedde Carlton. Jeg vil gennemtriumfe det. Mads er ikke synderligt begejstret, men jeg har vel et par år plus/minus til at overtale ham.
(Læs også indlægget omkring vores navneliste)

… 8

Jeg fylder 25 år på fredag og jeg kan simpelthen ikke bestemme mig for, hvilken restaurant vi skal spise på. Nogle forslag? Fyr løs i kommentarfeltet! Restauranten skal være beliggende i København og have et dekadent menukort. Og cocktails. Hvor? Hvor? Hvooor? (Restauranten behøver ikke rumme vegetariske alternativer – så “fanatiske” er vi bestemt ikke i vores vegetarshow).

… 9

Isolationen herhjemme er forløbet både godt og skidt. Vi har ikke haft nogle aftaler. Overhovedet. Til gengæld har vi gået et par barnevognsture for at jeg ikke skulle gå hen og blive komplet loco.

… 10

Nemlig.com. Hvorfor har jeg ikke benyttet den helt gennemført geniale mulighed før? Så er det OK, at springe over hvor gærdet er lavest. Lige på det punkt. Nemt, nemt, nemt.

0c2c63d5-34e0-4c8f-8f07-3d13cce88839

435b2fb4-465e-47d9-b6f7-941abb512cfc

Var der denne gang nogle af ovenstående statements, du kunne nikke genkendende til? Eller et, måske endda flere, der overraskede?

Jeg ønsker dig den fineste weekend.

De syv første dele af føljetonen kan læses her:
del 1, del 2, del 3, del 4, del 5, del 6 og del 7.

   

6 kommentarer

  • Aicha

    El national på antonigade er verdens hyggeligste restaurant! Og så gode drinks 🍹
    Tillykke med bday caro ♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Tak for tip sødeste Aicha! Jeg vil tjekke det ud med det samme :)
      Tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Gorilla på Vesterbro er altid en anbefaling værdig. Helt igennem fantastisk mad og gode cocktails. Man går ikke sulten hjem efter deres 10-15 serveringer! God fødselsdag på fredag 🇩🇰

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Hej Cecilie
      Tak for tip om Gorilla! Jeg tjekker det ud :) Lyder lækkert med så mange serveringer! yay!
      Tusinde tak :*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Min søn er 68 cm og vejer 8 kg… han er 3 mdr! 🙈 Har altid fået at vide, at han “godt nok er stor” men i mine øjne er han altså bare min lille baby.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Kære Katrine
      Årh, lille musse. Ligegyldigt hvor store de er, så er de stadig vores små babyer! Da Vagnus blev født (4152g.) sagde jordemødrene, at han var en ordentlig basse, men jeg syntes han var den mindste, lillebitte mikroskopiske baby.
      Rigtig god weekend :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

OPSKRIFT: BABY MEATBALLS