10 SANDHEDER NÅR DU BLIVER MOR...

OSTEOPAT BEHANDLING

God formiddag, kære læsere.

I skrivende stund er klokken ti og jeg er på vej til osteopat med Vagn Oskar. Han ligger trygt og sover sin formiddagslur i barnevognen, imens jeg triller langsomt ned ad H.C Ørstedsvej på Frederiksberg, hvor klinikken ligger. Blot et spytkast fra vores lejlighed.

Som jeg før har nævnt herinde, går nætterne og vores natteroderi markant bedre. Fra at have haft 10-14 opvågninger hver eneste nat i tre måneder, oplever vi nu kun 4-5 stk. (Mellem kl.23-07). Et sandt drømmescenarie, for os. Et tiltrængt ét af slagsen.

30b0a9e4-cb3f-4da5-88f2-f3be41ad4f9b

Jeg bestilte tiden hos osteopaten inden vi begyndte at opleve forbedringer på nattefronten, men jeg tænker ikke at det kan skade, at give det en chance, da Vagn Oskar fortsat er meget urolig og sensitiv med et ustabilt sovehjerte, både dag og nat.

Vi har bestilt tid hos Didde fra Klinik Q, som skulle være en af de aller bedste babybehandlere på markedet. Jeg har modtaget de varmeste anbefalinger fra adskillige bekendte, så jeg er spændt på, hvorvidt vi også vil opleve en effekt.

Jeg ved vitterligt intet om osteopati på forhånd. Osteopati er en alternativ behandlingsmetode (dog med dokumenteret effekt), hvilket er en helt fremmed verden for mig, der både personligt som individ og professionelt som snarligt sygeplejerske, er meget naturvidenskabeligt anlagt. Jeg er dog bestemt ikke afvisende overfor alternative behandlingsmetoder- eller medicin, men tværtimod sikker på, at det i nogle tilfælde kan have en gavnlig effekt. Særligt, hvis man tror på det. Det er fascinerende.

Nå, vi er fremme nu! Kryds lige fingre for, at min søn er ægte zen når vi forlader klinikken, ikke?

I aften får vi min veninde, og gudmor til Vagn Oskar, til middag. Vegansk falafel’pita, chilidip og hjemmelavet humus. Falaflerne køber vi, uden undtagelse, hos Falafelkælderen i Rantsauzgade, da ingen anden “producent” formår at trille en falafelkugle i den liga. Både i smag såvel som tekstur. En anbefaling herfra!

God dag.

4 kommentarer

  • Maria

    Osteopati er en internationalt anerkendt manuel behandlingsform, der er baseret på traditionelle sundhedsvidenskabelige fag, som anatomi, neurologi, fysiologi, biomekanik, embryologi og patologi. Vil nu ikke kalde det for alternativ behandling. Men håber det virker for jer!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Nu har jeg gået hos en osteopat i de sidste 20 år med 3 mdr mellemrum. Det kan i høj grad anbefales! Lov mig i ikke giver op efter en behandling, men forsøger et par gange så der kan nåes at se en effekt 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • P

    Osteopater har en grunduddannelse som fysioterapeuter (eller læger – i andre lande er osteopati et lægespeciale) og læser i Danmark 4-5 år på en deltidsuddannelse i mere end 300 timer om året + forberedelse svarende til det samme eller mere. Professionen er ikke udbredt eller kendt i Danmark, så jeg forstår hvorfor du på forhånd går ud fra, at det er alternativt og noget man kommer i “zen” af. Forhåbentlig overbeviser Didde dig om at det ikke er tilfældet. Osteopater er eksperter i kroppen og medtænker udover muskler, led og knogler også viscera (organer) og det kranio sakrale system.
    Håber dit barn har god effekt af behandlingen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Kære P
      Tak for din kommentar. Jeg tror måske at du har misforstået mit indlæg. Det kan være, at jeg ikke har været tydelig nok i min formulering. Jeg har meget stor respekt for alternativ behandling og som jeg også nævner i indlægget, er jeg sikker på at det har gavnlig effekt i mange tilfælde. Hvis ikke jeg troede på det, ville jeg aldrig kaste os ud i osteopat der, som jeg også beskriver, har dokumenteret virkning.
      Kh. Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 SANDHEDER NÅR DU BLIVER MOR...