HOLLAND, TUNGEKLIP OG BEHANDLING? VI HAR TRUFFET EN AFGØRELSE.

NÅR DET SOCIALE BEHOV ÆNDRER SIG

Dette indlæg vil omhandle et emne, jeg formoder flere (med)mødre forhåbentlig kan nikke genkendende til. Socialisering.

“Du er jo på barsel, så du har jo masser af tid”.

Jeg har ikke tal på, hvor ofte jeg har måtte lægge øre til netop ovenstående sætning. En komplet misforstået sætning i min optik. En sætning, ikke ét eneste menneske med et barn kunne finde på at formulere (vel?).

Sætningen er selvfølgelig ment i aller bedste henseende, men sagen er blot den, at det simpelthen ikke stemmer overens med den virkelighed, jeg oplever. Jeg kan kun tage udgangspunkt i min egen situation og mine egne personlige erfaringer, og netop på baggrund af disse, kan jeg helt ærligt fortælle, at dagene aldrig er passeret hurtigere. Tiden, timerne, smuldrer simpelthen mellem fingrene og inden man ser sig om, skal man putte sin baby til natten. Igen.

7cdf255d-88ff-4f4f-890a-3dd5f62f8ed8

Lige så længe jeg kan huske, har jeg været et menneske med et ekstraordinært stort behov for socialisering. Et menneske, der inden jeg blev mor, havde minimum to aftaler hver eneste dag. Udover mit studie, mit job som sygeplejerskevikar, diverse træningsaftaler m.m. Jeg var vant til at have minimum to aftaler med mine veninder på daglig basis. Oftest én om dagen, det kunne eksempelvis være en kop kaffe på en fortovscafé og så igen om aftenen til en uformel middag. Eller blot et glas vin og en cigaret. Det hændte, bestemt.

Dette betyder, at jeg i årevis har været vant til at dyrke mine venskaber meget intenst og derfor har en stærk bunke af tætte og trofaste veninder. Veninder, der hver især er kommet til i forskellige kapitler af mit liv. Helt fra da jeg var spædbarn, fra børnehaven, folkeskolen, gymnasiet, mit daværende håndboldhold, mit studieliv og sågar også fra moderskabet. Nogle loyale piger, der har hængt ved i mange, mange år efterhånden og som jeg ved, altid vil være der. Nøjagtig, som jeg også vil for dem.

Men. Mine prioriteter og mit sociale behov har ændret sig drastisk efter, at jeg er blevet mor. Forstå mig ret, selvfølgelig har jeg stadig et behov for at dyrke mine venskaber og socialisere med bekendte. Jeg knuselsker at se mine veninder, hænge ud med bekendte og vende verdenssituationen, men det er ikke et så essentielt behov for mig på daglig basis, som det var engang. Fordi, jeg ikke føler, jeg har tid til det på samme måde, som dengang jeg kun havde mig selv at tage ansvar for. Og det er svært. Det er svært, fordi jeg til tider oplever at få dårlig samvittighed og føler, at jeg svigter. På trods af, at mine veninder, hver og én, udviser den maksimale forståelse og opbakning i forhold til min indstilling til moderskabet og prioriteringer dertil. Det er jeg meget taknemmelig for.

Jeg ville absolut ikke have, at det skulle være anderledes, og jeg er stolt af, at jeg prioriterer min tid med min søn og vores lille familie, i hvertfald langt størstedelen af min tid, fordi det er det, jeg har lyst til. Fordi, tiden går så forbandet stærkt med en lille baby. Fordi, mit største behov er, at få det maksimale ud af hver eneste dag med min søn. Desuden oplever jeg aldrig den mindste snert af det såkaldte begreb fomo, fear of missing out. Jeg prioriterer stadig at være social, fordi det betyder meget for mig, men det er på et andet niveau end før, jeg blev mor.

8f79df73-d9e7-406e-b94e-65d0358a437e

 At gå fra at have flere aftaler om dagen til at holde de fleste uger komplet fri for planer, i hvertfald størstedelen af dagene, og derved have plads til spontanitet, min søn og jeg, er nu engang det, der føles aller bedst og mest naturligt for os. Jeg får ondt i maven, hvis jeg nogle dage har haft overfyldt min kalender, faret forvildet rundt fra A til B og ikke haft tid til, at være nærværende overfor min søn. Ikke haft tid til, at putte og lege med ham, kysse hans små buttede kinder, dufte ham i hans bløde nakke og knuge ham ind til mig. Disse dage hænder ikke længere, fordi jeg er blevet god til at mærke efter, fordi vi har tilvalgt en langsom, rolig barsel fra starten og fordi, mit sociale behov har ændret sig. Jeg er blevet mor, selvfølgelig har det ændret sig. Andet havde været underligt. Det siger jeg i hvertfald til mig selv, når den dårlige samvittighed forsigtigt kommer snigende og melder sig bagerst, aller dybest, i min mave.

Husk på, vi skal ikke noget.

Vi vælger selv.

Kan du nikke genkendende til nogle af de følelser jeg beskriver? Eller har du det helt modsat? Del meget gerne i kommentarfeltet.

 Læs også: Vores valg af barsel HER og 10 sandheder om moderskabet HER

2 kommentarer

  • Dorte

    Flot indlæg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Kan genkende mig selv i meget af det du skriver. Jeg prioriterer min søn før alt andet. Ofte kommer jeg lidt senere, fordi han sover og jeg er af det princip, at jeg ikke vækker min baby. Ligeledes planlægger jeg det vi skal, udfra hvornår jeg ved han sover sine lure, fordi jeg ikke vil gå på kompromis med hans søvn, da jeg ved hvordan han bliver hvis han ikke får sine lure. Mange har ofte sagt, “jamen du kan da bare flytte ham over i autostolen mens han sover” eller “han kan da bare lige holdes vågen”.. og den værste af alle “skal jan sove igen allerede.. han er da ikke træt”, og det gør mig så harm, fordi jeg af alle, kender min søn bedst, og jeg kan se når han er træt og har brug for at blive puttet.
    Jeg har veninder der bor langt væk, da jeg er flyttet for kærligheden, og jeg har også meldt ud, at når vi skal ses, er det nød til at være her, da den lange køretur frem og tilbage stadig er for lang for min dreng, og han kan ikke undvære mig en hel dag, da han ammes. Heldigvis har jeg verdens bedste veninder, der er virkelig forstående og gerne kører den lange vej for at bruge tid med mig OG min søn, som de alle har taget imod med den største kærlighed, hvilket virkelig varmer mit hjerte.
    Det blev sgu lidt en lang smøre! 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HOLLAND, TUNGEKLIP OG BEHANDLING? VI HAR TRUFFET EN AFGØRELSE.