MIN BEAUTY RUTINE: KROPSPLEJE M.M.

PERFEKT LØRDAG OG PERFEKTE STEDER

Godmorgen, venner.

Glædelig søndag. Har I en rar weekend? Hvad har den mon stået på indtil videre? Festivitas, gamle røverhistorier eller skiløb i Alperne? Det sidste gad jeg godt.

Vi havde den bedste, bedste, bedste lørdag igår. Sådan en dag, hvor alting bare spillede i lige netop dét toneleje, der passer os aller bedst. Os alle tre, vel at mærke. Det er så vigtigt, at værdsætte de dage, hvor det hele bare går op i en højere enhed, de dage, hvor man føler sig ekstra heldig og ekstra overfyldt på både overskuds- og kærlighedskontoen. Hele vejen rundt.

df0ec37e-abdb-4a59-83ac-769b117c6493

Klokken halv ti vågnede jeg i vores dobbeltseng. Jeg vågnede til en tom lejlighed, et nedrullet mørklægninsgardin og en varm dyne. Og komplet ro. Jeg var vågnet af mig selv, for første gang i snart otte måneder, men min søn lå for første gang ikke trygt svøbt i min armhule. Inden panikken meldte sig, blev jeg hurtigt mindet om, at jeg ved syv tiden, halvt i søvne, havde hvisket til Mads, om ikke han kunne stå op med vores søn. Velvidende at han havde været ude nogle timer aftenen forinden og måske allermest havde brug for en hurtigtvirkende Treo, sympatiserende omsorg og en kold dåsecola. Bare lige en halv times søvn mere for mit vedkommende. Og så vågnede jeg 2,5 time senere. Veludhvilet. Feberfri.

Jeg serverede ganske rituelt mig selv en varm americano på sengen og lige idet min mave krøllede sammen og savnet til min søn meldte sig, gik hoveddøren op og to nuttede og smilende ansigter, et større og et mindre, mine yndlings ansigter, stod klar med små kys, knugende kram og lune croissanter.

Imens vi indtog byens bedste croissanter, ølandshvedeboller og endnu et friskkværnet koffeinskud, puttet ind i hver vores dyne, foreslog min kæreste at vi skulle tage en tur i sommerhus. Spontaniteten længe leve, noget der bidrager til vores livsglæde, udfordrer kontrollen og giver et friskt pust til hverdagen. Inden klokken var elleve havde vi pakket både bil, baby og barnevogn sammen.

862738b4-663b-4e56-9884-8d3103e0b1d0

7e0a0bc2-2ae2-4a41-bccc-807872d387ad

e5b95764-5201-4cce-ad57-523629524875 To par fine uldstrømper fra SuperBrugsen til 50 kroner

Det var den bedste beslutning.

Vi har gået lange ture ved vandet, omgivet af både tåge, frost og fine solstråler på næsen. Uden at møde et eneste menneske. Uden at skulle forholde os til andet eller andre end os selv. Os tre. Vi har holdt hinanden lidt ekstra i hånden, Mads og jeg, spist friskfanget fisk til frokost fra Gillelejes fiskehandler, købt fine, og tilmed billige, uldstrømper i Hornbæk. Vi har indåndet uanede mængder af dugfrisk, frostkold og nærende luft. Sådan en luft, der sparker følelsen af velvære og ro så maksimalt til vejrs, at man et kort øjeblik føler sig, som det mest velafbalancerede og harmoniske menneske. En luft, man aldrig oplever i byens travle trummerum.

d9730c04-65e1-4e10-b77a-56e894e61a6f

61be87c6-5f3e-4be6-8b72-171ada987145

Om aftenen spiste vi middag hos mine forældre, som også var i sommerhus denne weekend. Et sommerhus der ligger et spytkast fra vores, helt ideelt. Skaldyr til forret, avokadoburgers til hovedret. Et glas fyldig rødvin som passende sideorder.

Vagn Oskar er så “velbefindende” og rolig disse dage. Disse uger. Der er intet brok, intet hysteri eller ubarmhjertig gråd. Under middagen sad han blot og fulgte med, hyggede sig, tyggede i avokadostykker og brødhapsere, i over to timer, imens vi andre spiste. Desuden sover han fine lure om dagen og tilmed vældig godt om natten. I hvertfald i forhold til hvilket (skræk)scenarie, vi har været vant til de seneste fire måneder. Min lille dygtige dreng.

0cdcb3b7-9571-4f2d-965e-f78ebd48521e

Vi kørte tilbage til sommerhuset ved otte tiden, da planen oprigtigt var, at putte Vagn Oskar til natten hjemme i træhuset, men han gik lydløst omkuld i bilen, på de fire minutter der er mellem husene. Og han vågnede ikke før midnat, hvor han fik en lille tår mælk, og sov videre.

Mads og jeg brugte aftenen i ske på sofaen, med dyner, Matadormix, Spangsberg flødeboller (den klassiske variant, selvfølgelig) og TV2-serien Perfekte Steder. Efter vi er blevet forældre, er det uhyre sjældent at Mads og jeg har flere timer i hinandens selskab uden at blive afbrudt, så vi stornød at kunne putte, pjatte og slappe af, uden forstyrrelser.

Og den serie dér. Perfekte steder. Den er god. Den er sjov, replikkerne er skarpe i retorikken og selve handlingen udspilles virkelighedsnært og autentisk. Det er pladderromantik på højeste plan når det er allerbedst og vi sluger det råt. Mads vil ikke stå ved det, men jeg ved han gør det når han hverken falder i søvn undervejs eller foreslår et serieskift. Og jeg kunne mærke det, da han hviskede til mig;

Det er jo kærlighed ved første blik. Ligesom os to”.

Og jeg gav ham ret.

Jeg forsøger ikke at skitsere et idylliseret glansbillede af virkeligheden, men det føles godt at dele det, når det hele føles som et.

Rigtig god søndag.

Læs også: Vores kærlighedshistorie HER og uddybende information om vores sommerhus HER
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MIN BEAUTY RUTINE: KROPSPLEJE M.M.