EN DAG I BARSELSBOBLEN #2

JEG ER ÉN AF DEM…

Jeg er én af dem, der ikke synes det har været hårdt, i hvertfald ikke i en negativ forstand, at være blevet mor.

Det er ret fascinerende, Caro. Jeg har aldrig hørt om nogen, der så kort efter de har fået en baby, allerede taler om at få den næste. Og den næste. Det var jo nu du burde være allermest skræmt.

Ovenstående sætning, med diverse modifikationer hist og pist, går igen. En sætning, der hver eneste gang gør mig, modtageren, stolt og bekræfter mig i, at det her motherhood, er lige præcis dét, jeg er til for. Det kan lyde helligt, nogle vil endda måske mene tenderende til sørgeligt a la; Har du ikke andet i dit liv, der gør dig glad? Og jo, det har jeg bestemt. Jeg har en betænksom og kærlig kæreste, den mest omsorgsfulde kernefamilie, den bedste, mest loyale vennekreds, et godt helbred og en personlighed, jeg er tilfreds med. Selvfølgelig, jeg har jo selv dannet den, kan man sige.

Men. Intet af ovenstående kan på nogen mulig måde måle sig med dét, at være blevet mor. Dét, at have fået en baby. Det her lillebitte nye menneske, jeg ikke kendte på forhånd, et lille, ægte menneske, der ikke engang havde gjort sig fortjent til min kærlighed på samme måde som min omgangskreds, overhalede samtlige personer indenom og indtog en solid førsteplads i mit hjerte.

En førsteplads, uden konkurrenter.

33be9316-5637-44d3-940c-068181ddf6a0

Jeg er én af dem, der oprigtigt føler, at moderskabet har været endnu vildere, mere magisk og endnu nemmere, end jeg havde forestillet mig. Og det kommer altså fra én, der i forvejen havde en temmelig idylliseret og romantisk (glans)billedefascination, omend illusion, af moderskabet og dets følger. Dette fik jeg i hvertfald ofte fortalt fra min omgangskreds; Jeg tror du glemmer, alt det hårde arbejde. Disse ord er selvfølgelig blevet sagt i aller bedste mening, det ved jeg godt. Ord, der bogstaveligt talt fløj ind af mit ene øre og ud gennem det andet.

Og hvor var det dog godt.

Hvor var det godt, at jeg ikke lod mig skræmme. Fordi, det er lige nøjagtig hvad man gør det til. Mads og jeg har absolut ikke været forskånede med en “nem” baby, en baby med et godt sovehjerte, der bare har indordnet sig. Vores søn har et ekstraordinært elendigt sovehjerte, der dog er blevet markant bedre de seneste fire uger, men her på niende måned har jeg stadig tilgode at opnå mere end tre timers sammenhængende søvn. Men ved du hvad? Seriøst, fuck det. Jeg indordner min dag efter min søn, og hvis vi har sovet skod, så tager vi en langsom dag i blødt nattøj, trætte øjne og barselsknold herhjemme i boblen. Ofte er de dage faktisk de aller bedste. De rolige dage med et uendeligt antal af timer til kvalitetstid, babynus og nærvær. Bare os to.

Så hvis du sidder derude og tvivler. Kan du mon klare det? Orker du det? Det dér med at lægge egne behov på hylden og dedikere dig til det hårdeste døgnarbejde de næste atten år? Det skulle jo være noget så hardcore business at få en baby.

Så lad dig for guds skyld ikke skræmme.

Alting, alting giver mening på en helt ny måde og dine behov bliver ikke lagt på hylden. Dine behov ændrer sig.

Læs også: Min indstilling til moderskabet HER, syv hurtige om moderskabet HER og min fødselsberetning HER
   

3 kommentarer

  • Amalie

    Hej Caroline,
    Tusind tak for en smadder fin blog. Én af de få jeg rent faktisk kan relatere til. Jeg har et lidt off-topic spørgsmål. Du nævnte på et tidspunkt at den eneste institution du vil have din søn i, er Dosseringens vuggestue. Hvorfor lige netop denne? Spørger fordi vi selv bor på Nørrebro og kigger på institution til vores datter – og ærligt, vi har besøgt nogle stykker, og hver gang er vi gået derfra med en dårlig/forkert mavefornemmelse. Derfor er jeg meget interesseret i at høre, hvorfor du lige netop synes, at de kan noget i Dosseringens?
    Ha’ en dejlig onsdag aften.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg tilslutter mig dig.. jeg synes heller ikke det var hårdt at blive mor. Jeg fik masser af søvn de første to måneder, hvor han sov som en sten om natten med kun en enkelt amning. Nu spiser han hver 3. time og når folk spørg mig om det ikke er hårdt, trækker jeg på skulderen og svare, at det er sådan det er lige nu. Jeg tænker altid på, at alt er faser og vi nok skal overleve :) Når jeg siger højt, at jeg ikke synes det var hårdt at blive mor, får jeg altid smidt i hovedet “at du har også en nem baby” men jeg tror på det handler om indstilling.. og ja, han er nem, men tror ofte også på, at det er hvad man gør det til :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN DAG I BARSELSBOBLEN #2