WISHLIST: MINE JULEØNSKER

FREDAGS FACTS #12 OG WEEKENDPLANER

Glædelig fredag, kære læsere.

Denne uge er virkelig gået stærkt. Det gør de fleste barselsuger generelt, synes jeg, men denne er alligevel passeret ekstra hurtigt. Ugen har stået på et minimum af aftaler, hvilket har været ganske behageligt efter to hurtige uger i november med (for) mange planer og samlet set fem fødselsdagsfejringer på forskellige datoer, henholdsvis Mads’ fødselsdag og min egen. Denne uges langsomme morgener, kvalitetstid og nærvær har derfor været særligt kærkommen for samtlige parter i vores lille trekløver af en familie.

Og lige præcis sådan bliver vores fredag også. Ingen planer og intet vi skal nå. Mads returnerer fra sit arbejde ved totiden i eftermiddag, og så skal vi ellers bare tulle rundt herhjemme i bløde natbukser, bestille favorittakeaway og nyde et glas velfortjent rødvin i dynerne når den yngste trygt har overgivet sig til drømmeland.

02dcfc98-935c-41ea-873e-2a3e55663407

Imorgen skal vi til julefrokost, alle tre, med mine tre kusiner, deres kærester, min lillebror og min fætter. De mennesker, jeg utvivlsomt har det aller sjovest med.

Søndagen står for én gangs skyld i venskabernes tegn da jeg, traditionen tro, skal til adventsarrangement hos en af mine gymnasieveninder. Når jeg skriver for én gangs skyld er det fordi, at vi bestræber at holde weekenderne fri for individuelle aftaler. Mine venindeaftaler planlægger jeg til hverdagene, så vi får mest mulig tid sammen som familie når Mads har fri.

Søndag aften skal vi spise middag på Madklubbens Gran Torino med en af Mads’ venner og hans kæreste. Gran Torino er efterhånden en klassiker for os. En restaurant med et velkendt menukort, velsmagende, simple retter og en hyggelig, uformel Københavner-vibe. En restaurant, jeg til enhver tid vil anbefale.

Det var lidt om vores kommende weekendplaner. Hvad har du på programmet? Fine drinks og festivitas? Barselsboble, begrænset nattesøvn og lune croissanter?

Nå, venner.
Det er fredag, hvilket føljetonen tro, betyder endnu en omgang Fredags Facts her på domænet.
God læselyst.

FREDAGS FACTS
… 1

TV2’s julekalender, Tinkas Juleeventyr, er virkelig sød. Vi har dog kun set et par afsnit, men ambitionen er, at nå de resterende i weekenden. Til gengæld kan man simpelthen ikke producere en serie, hvor Mia (Klovn Mia) hedder Iben. Det er så åndssvagt dumt, forkert på alle måder og bidrager til, at forvirringen er komplet. Omend det tilmed er spot-on grineren, hvis det fra producentens side er gennemtænkt.

… 2

 Vi modtog vores Juno seng i onsdags, da vi forsøger at Vagn Oskar lige så stille skal tilvænnes at sove i sin egen seng. Jeg hader det. Det er absolut ikke min idé. Hvis det stod til mig, skulle min søn blive liggende i min armhule i årevis, nøjagtigt som han har gjort de første otte måneder af sit liv. Men, vi er to om at tage beslutninger herhjemme, og min kæreste sover efterhånden så elendigt med en miniudgave i dobbeltsengen, at det ikke længere kan være anderledes.

… 3

Til gengæld tøver jeg ikke ét sekund om at tage min søn retur, hvis ikke han vil undvære sin mor om natten. Et enkelt klynk fra den lille godte og han er tilbage i min favn, ligesom de to forestående nætter ;)

… 4

Vi kan tydeligt mærke, at Vagn Oskar er otte måneder gammel og dermed i en fase, hvor han er ekstraordinært morsyg og bliver ked af det, hvis jeg er ude af syne. Jeg suger det til mig og knuselsker at have ham så tæt. At mærke, at jeg er helt særlig for ham. Han omfavner mig med sine små arme, putter sig trygt ind til mig, planter små babykys og borer hele sit nuttede ansigt dybt ind til mig. Det er den bedste følelse jeg kender. Han er i sandhed en putter, den lille charmetrold, ligesom sine forældre.

… 5

På trods af, at jeg finder det en kende vemodigt, at min søn vokser sig større og større, må jeg erkende, at den alder vi har nået nu, er den aller bedste. Otte måneder. Han er så bevidst, så kærlig og så skæg.

… 6

Vi skal til julefrokost imorgen og vi glæder os. Dog skal vi lige tale lidt om julefrokostbegrebet. Når I hører ordet julefrokost, tænker I så ikke også et aftenarrangement med dertilhørende brandert? Vi skal til julefrokost klokken fire om eftermiddagen og det er det særeste jeg har hørt, selvom min kusine (der holder julefrokosten) selvfølgelig har ret i, at ordet frokost taler for sig selv.

… 7

Jeg har netop bestilt 900 fotografier til fremkaldelse. Inden jeg tænkte mig om. Hold kæft, det er dumt at fremkalde knapt tusinde fotos. Jeg forsøgte ihærdigt at annullere bestillingen, men det var for sent. 2300 kroner, goodbye.

… 8

Jeg bestilte i øvrigt fotografierne hos LALALAB, som én af mine kære læsere herinde havde anbefalet. Dog fandt jeg senere ud af, at de tager helt absurd overpris, nærmest dobbelt op i forhold til andre steder. Jeg håber virkelig at kvaliteten er ligeså.

… 9

Vi er afhængige af hyldeblomstsaft herhjemme. Både Mads og jeg. Jeg kan vitterligt ikke huske, hvornår jeg sidst har drukket et almindeligt glas vand. Det skal stoppe.

… 10

Vi har netop booket og betalt hotellet vi skal bo på i Berlin i næste uge. Vi har valgt Grand Hyatt, der vistnok er placeret temmelig centralt. Det er en firedages juletur, bare os tre, hvor vi ikke skal lave andet end at slentre rundt i gaderne, nyde diverse julemarkeder og udstillinger, spise på min gastromands’ favoritrestauranter og til sidst shoppe lidt julegaver.

c269ce43-af18-4cbc-aa88-a25d4676164d

Var der denne gang nogle af ovenstående facts, du kunne nikke genkendende til? Eller et, måske endda flere, der overraskede? Fyr gerne løs i kommentarfeltet. Jeg synes, det er så hyggeligt, når I kommenterer herinde.
Jeg kunne også godt tænke mig at vide, om der stadig er stemning for disse Fredags Facts indlæg? Byd endelig ind. 

Må du have den fineste weekend.
Tak, fordi du læser med.

De elleve første dele af føljetonen kan læses her:
del 1, del 2, del 3, del 4, del 5, del 6del 7del 8del 9,  del 10 og del 11.
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WISHLIST: MINE JULEØNSKER