EN HILSEN FRA BERLIN

Q and A #2 SVAR DEL 2: CAROLINE

Glædelig søndag, venner.

Dette indlæg vil indeholde anden del af svarene til min Q&A. Spørgsmålene, der er relateret til undertegnede.

Spørgsmål og svar til første del med Vagn Oskar i fokus, kan læses HER.

God fornøjelse.

ebd23ab9-624d-45dc-89f8-d86b7bc5b4c8

Hvad er dine stærkeste og svageste sider som mor?

Mine stærkeste sider som mor er (helt subjektivt) at jeg er tålmodig, nærværende, uselvisk og prioriterer min søn over alt andet.

En svaghed kan til tider være, at jeg engang imellem kan tage alting for laissez faire. Dette betyder, at vi af og til ender i situationer, hvor min søn bliver overstimuleret og reagerer kraftigt. Jeg er blevet bedre til at fornemme hvad Vagn Oskar kan håndtere, men det hænder stadig at jeg tænker “vi giver det lige en chance” i situationer, hvor vi ikke burde give det en chance. Det er svært at vurdere, da det tilmed varierer ekstremt meget fra dag til dag.

Og d-dråber! Forhelvede, jeg er elendig til at huske dem.

Jeg har indtryk af, at du er udpræget familiemenneske. Hvordan “tog du dig sammen” til at flytte hjemmefra? (står nemlig selv i den situation og synes, det er angstprovokerende at skulle væk fra min familie trods min alder…)

Jeg kan godt forstå, at det føles angstprovokerende. Jeg var 20 år, før jeg flyttede hjemmefra, men da jeg havde kigget efter lejlighed i en rum tid og den rette endelig bød sig, takkede jeg ja. Min familie og jeg brugte en måned på at indrette den, så jeg havde god tid til at vænne mig til tanken. Jeg elskede min første lejlighed, men de første par måneder brugte jeg ærligt talt mere tid hjemme hos mine forældre, hvor min lillebror også boede på daværende tidspunkt, end i min nye lejlighed. Mit bedste råd er, at tage dig den tid du skal bruge til, at føle dig hjemme et nyt sted. Som regel er man altid velkommen til at komme hjem til sine forældre når man har brug for det.

Hvilket filter bruger du på dine billeder?

Jeg redigerer mine billeder i app’en VSCO, hvor jeg vælger filteret A5. Jeg har skrevet uddybende om min billederedigering HER.

Hvilke overvejelser har du/i gjort jer mht indkøring i vuggestuen?

Det kommer til at være mig der kører Vagn Oskar ind i vuggestuen, da Mads møder på arbejde klokken halv syv hver morgen. Vi har søgt behovsdato fra den 1. august 2018 og vores plan er, at jeg søger job med start 1. september. Dette giver mig en hel måned til langsom, sikker og stabil indkøring i min søns tempo.

Hvordan kommer du til at have det, når Vagn Oskar ikke længere er sammen med dig, men bliver passet af nogle andre? (Når han starter i vuggestue)

Jeg håber, at jeg kommer til at vænne mig til tanken de næste syv måneder inden han skal starte, men jeg tror det ikke. Jeg ved inderst inde godt, at det kommer til at blive rigtig, rigtig hårdt for mig. Jeg kommer til at hade det og jeg kommer til at have nogle rigtig lange dage på arbejdsmarkedet, fulde af afsavn og ondt i hjertet, det ved jeg. Jeg håber bare, at min søn kommer til at trives i vuggestuen, så den dårlige samvittighed over at aflevere ham i institution ikke får lov til at fylde (for meget).

Hvordan har du det med, at du skal skrive bachelor lige om lidt samtidigt med du går hjemme med Vagn Oskar?

Jeg er dybt lykkelig for, at det kan lade sig gøre for mig at holde så lang “barsel”, netop fordi jeg har valgt at skrive bachelor med Vagn Oskar herhjemme. Men jeg hader, virkelig hader, at jeg skal skrive den opgave. Jeg har absolut ikke lyst til at have fokus andre steder end på min unge, så det bliver uden tvivl en udfordring at skulle koncentrere mig om andet end mit barn. Til gengæld ville jeg hade endnu mere, at skulle på arbejdsmarkedet når min søn endnu er så lille, så det faktum, at jeg mangler at skrive mit bachelorprojekt, er et priviligium for os. God timing, som man siger.

Hvordan kan det være, at du lige præcis valgte sygeplejestudiet? Det lader til, at du er naturvidenskabelig anlagt (ud fra linje i gymnasiet), så jeg tænker, du har haft mange muligheder?

Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville uddanne mig til sygeplejerske. På et tidspunkt flirtede jeg med tanken om medicinstudiet, men måtte erkende, at jeg ikke var villig til at “ofre” så mange år på at studere, som medicinstudiet unægteligt kræver. Eller til at bestræbe karaktergennemsnittet i gymnasiet. Desuden tiltaler det menneskelige aspekt ved sygepleje mig næsten lige så meget som selve anatomien og sygdomslæren gør. Et andet faktum er, at jeg ikke ville have balls nok til at stå med den “afgørende beslutning” i en vilkårlig behandlingsprocedure. Tænk, hvis man overså noget fatalt hos en patient. Hvis man diagnosticerede forkert. Det er jeg alt for følsom til at kunne have på mine skuldre.

 Nogle gode råd ift. Hvad man skal forberede sig på inden man får børn?

Mit bedste råd er, at man skal stole på sig selv. Du kender dit barn bedst og du ved bedst, hvad dit barn har brug for. Du vil støde på helt absurd mange velmenende, forskellige meninger, holdninger og idéer til hvordan moderskabet bør gribes an, men du ved bedst. Stol på din intuition og din mavefornemmelse.

Et andet væsentligt aspekt er, at man skal forberede sig på, at ens egne behov bliver negligeret og at man sjældent har tid til at nå det hele. Hver dag vil der være enten/eller situationer. Enten prioriterer jeg at spise morgenmad i dag, ellers prioriterer jeg at tage et morgenbad. Eller, enten prioriterer jeg at ordne vasketøj i dag, ellers prioriterer jeg en lang gåtur med barnevognen og en ditto barslende veninde. Der er det noget så simpelt som, at man bare mærker efter. Lystprincippet.

Og det sidste. Man skal forberede sig på at tosomheden bliver udfordret, at kvalitetstiden skal prioriteres og kæresteforholdet plejes. Det er rigtig, rigtig vigtigt.

Er du bevidst om, eller tænker du over, hvordan du fremstår på din blog? Her tænker jeg igen, at det er tydeligt, at du kommer fra en velhavende familie, bor i en lækker lejlighed, er meget kvalitetsbevidst, kun har fundet én god institution til jeres søn etc. Her tænker jeg blandt andet i forhold til den verden, din søn skal vokse op i, som måske i høj grad er inden for højere sociale “klasser” (Igen absolut ikke en kritik, men blot nysgerrighed)

Det her er det sværeste spørgsmål jeg har fået. Nok mest fordi, jeg er uenig i, at min søn skal vokse op i højere sociale “klasser”. Jeg læser til sygeplejerske og min kæreste er uddannet kok, så det er ikke fordi, vi kommer til at hive boksen hjem hver eneste måned. Når dette er sagt, håber jeg selvfølgelig at kunne give min søn de samme forudsætninger som jeg selv er opvokset med, og gerne på nogenlunde samme adresse, da dette har været både en tryghed og et priviligium for mig gennem min egen barndom. Akkompagneret af det rette værdisæt. Det er det aller vigtigste.

En dag, da jeg kom hjem fra skole som 12-årig og var rasende over, at jeg ikke måtte få en eller anden kostbar materiel ting, som en klassekammerat havde fået, sagde min far noget klogt til mig; “Caroline, der vil altid være nogle der har mere end dig og nogle der har mindre end dig”. Det gav mening for mig.

Mine forældre har sørget for at give min lillebror og jeg de rette værdier gennem vores barndom. Penge og det at flashe har aldrig været fokus, og det har aldrig nogensinde været noget, der havde nogen værdi i sig selv. Hvis jeg ville have et par dyre jeans i folkeskolen, så kunne jeg få 300 kroner til dem, som var hvad et par almindelige jeans ville koste, og så kunne jeg spæde resten til selv. Mine forældre er ikke nyrige, arrogante typer, der finder værdi i at vise naboen deres nye, millionbetalte (eller leasede) Porsche. Dem er der i forvejen nok af i Skovshoved ;)

I forhold til, om jeg tænker over, hvordan jeg fremstår på min blog? Den er svær, da jeg synes jeg fremstår, som jeg er. Jeg er helt usnobbet, nede på jorden og ret ligetil, hvilket sagtens kan forenes med kvalitetsbevidsthed. Husk på, oftest handler det om prioriteringer.

Hvis I har yderligere spørgsmål eller ønsker uddybende svar enkelte steder, kan I blot skrive i kommentarfeltet.

Jeg ønsker dig den aller fineste søndag. Tak, fordi du læser med.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN HILSEN FRA BERLIN