Q and A #2 SVAR DEL 3: MADS OG CAROLINE - FORHOLDET

EN STATUS

God formiddag

Vi kom hjem fra Berlin natten til igår. En køretur, der tog en smule hårdt på vores lille menneske. Selve turen fra Berlin til Danmark gik i og for sig strålende. Vi planlagde ruten med kørsel og færgesejlads i forhold til Vagn Oskars søvnrytme, i kontrast til turen derned, og det var en fornuftig beslutning. Da vi atter ramte dansk jord blev vi forældre overmodige, dumdristige, og aftalte en spontan gensynsmiddag hos min moster og onkel på Lolland, hvor mine forældre var på overnatning. Vi ankom klokken halv syv, hvilket er tæt på Vagn Oskars sengetid, men med en forestående middag, socialisering og uvante rammer, kunne krudtuglen i hvertfald ikke overgive sig til drømmeland. Til gengæld spiste han flittigt af min mosters megagode kartoffelmos, møvede rundt på det lune trægulv og pillede ved alt fra nuttede nisselandskaber til spændende bordben. Hele aftenen forløb succesfuldt. Indtil vi satte kursen hjemad og placerede minimennesket i sin autostol. Igen.

Han skreg og skreg. Han var komplet overtræt og overstimuleret af indtryk. En halv time gik der, med stres, frustration, pitstops og hjerteskærende gråd, før han overgav sig til søvnen og sov resten af køreturen. Av, mit hjerte.

68782539-957a-4918-9de7-d2f704a8fc13

I går kunne jeg tydeligt mærke, at han var påvirket. Vi tog en rolig dag i dynerne herhjemme, ham og jeg, fik puttet tæt og hygget med morgengrøden, der tilmed endte i hysteri, da de buttede fingre og den lille babymund skulle aftørres. Da Mads kom hjem ved tretiden pakkede vi Vagn Oskar og tilbehør sammen i barnevognen, svøbte ham tæt i dyne og uld, og begav os rundt i glitrende julelys og massiv menneskemængde på fineste Frederiksberg. På jagt efter et juletræ til vores spisestue.

Efter kort tid kunne vi dog godt fornemme, at juletræet måtte vente og snuden hjemvendes. Hold kæft, han var utilfreds, den lille herre. Op på fars arm, på mors arm, ned i barnevognen igen. Repeat. Indtil vi ramte matriklen og babyhumøret igen var strålende. Det er sært med sådan en lille størrelse. Humøret skifter hurtigere end meterologerne i Danmark skifter mening.

Klokken halv syv fik vi et vennepar til middag, spontant og uformelt. Vagn Oskar sad i timevis ved bordet, spiste fiskefrikadelle og charmerede alle mand, imens de voksne kunne nyde Mads’ hjemmelavede tomatsuppe, et glas god rødvin og dertilhørende røverhistorier. En succes.

I dag er status en anden. Vi vågnede veludhvilede klokken ni, men formiddagen har været præget af, at Vagn Oskar har brug for ro, tryghed og nærvær. Ikke voksenplaner, hurlumhej og Københavnerpuls. Vi har aflyst vores planer, brugt formiddagen på bedste vis i sofaen med nus og babykys, sutten troligt i munden og babyhånden i mors. Lige præcis sådan, som vi allerbedst kan lide det.

Det hjælper nok heller ikke synderligt på babyhumøret, at vores søn tog turen ud over kanten på hotellets dobbeltseng i forgårs, direkte ned i gulvet. Gudskelov på gulvtæppe. Gudskelov. To sekunders uopmærksomhed og skaden var sket. En øm, blå næsetip som resultat. Av. I øvrigt, hvad er det lige for noget fis, at man som dansk statsborger ikke kan ringe til 1813 når man er lokaliseret i udlandet? Det er da uholdbart. Jeg vidste det i hvertfald ikke på forhånd. Nu ved I det.

Det er vigtigt at mærke efter, og engang imellem tager jeg munden for fuld. Tænker, vi giver det lige en chance, når vi åbenlyst ikke bør give det en chance. I dag tager vi ikke chancer. Heller ikke i morgen. Vi bliver i barselsboblen, lige dér, hvor der er tryghed, vante rammer og ubetinget nærvær.

Min søns behov er vigtigst, men engang imellem er de svære at lure. Fordi, de skifter hurtigere end meterologerne i Danmark skifter mening.

God tirsdag.

6 kommentarer

  • Katrine

    Tak fordi vi må komme med ind i de dele af ugen, som ikke går lige efter planen! ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Kære Katrine
      Tusinde tak for din kommentar. I skal da med hele vejen rundt <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Dine indlæg bliver bare bedre og bedre! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Kære Marie
      Årh, den varmede! Tusinde tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er bare det værste når man er ude og køre og barnet skriger af lungernes fulde kraft. Man vil jo så gerne tage dem ud af den pokkers autostol. Hurra for rastepladser 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Kære Ida
      JA! Det er det mest stressende i verden! Jeg overvejede virkelig mange gange at tage ham op, men det kan samvittigheden bare heller ikke. Hurra for rastepladser!
      Ha’ en dejlig dag :)
      Kh. Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Q and A #2 SVAR DEL 3: MADS OG CAROLINE - FORHOLDET