FREDAGS FACTS #16 OG WEEKENDPLANER

MINE MÅL OG FORVENTNINGER TIL ÅR 2018

Det er blevet så populært, så mainstream, at udtænke og nedskrive sine ambitioner, sine mål og drømme ved et årsskifte. Nogle benytter endda betegnelsen nytårsforsæt. Jeg har selv, hvert eneste år, haft en note på min telefon, hvor diverse, nyttesløse nytårsforsæt har været konkret listet op i punktform.

“Jeg skal træne fem gange om ugen året ud”
“Jeg må kun spise sukker i weekenden, søndag tæller ikke”
“Gluten er bandlyst og bør kun indgå i måltider, jeg ikke kan undslippe”
“Jeg skal rense mit ansigt med alverdens pæne produkter hver eneste morgen og aften, ingen undtagelser”
“Jeg skal være tilstede ved samtlige undervisningstimer på mit studie”.
“Jeg skal huske at sluge mine vitaminpiller hver eneste morgen”

Og sådan har listen fortsat med sætninger, restriktioner og specialiserede ordrer, der mest af alt har mindet mig selv om, hvor meget bedre jeg kunne præstere på samtlige områder i mit liv. Hvor utilstrækkelige mine præstationer det forgangne år har været og på hvilke punkter jeg burde stramme op.

Ifølge mig selv. Og det er faktisk det aller mest paradoksale ved det hele. Ifølge mig selv. Hvis det var noget så vigtigt for mig, at undgå gluten eller at rense mit ansigt grundigt hver eneste morgen, så havde jeg jo for pokker allerede gjort det. Jeg siger ikke, at nytårsforsæt generelt er uholdbare eller nyttesløse, men det har aldrig virket, for mig.

Derfor vil dette indlæg heller ikke omhandle nytårsforsæt. Jeg har ændret kurs. Jeg føler ikke, at der er parametre jeg bør forbedre for at være nok. Hvis ikke jeg har lyst til at melde mig ind i et fitnesscenter, så gør jeg det ikke. Det havde et nøje nedskrevet punkt i min telefon alligevel ikke ændret på. Lyst har været nøgleordet siden jeg blev mor. Det er det stadig, da livet unægteligt er for kort til andet. Dette gik bare først op for mig dengang jeg fik min varme, lille og helt perfekte charmetrold på brystet første gang en forårsnat i april.

149b0a7b-d6d9-408a-8389-1963c34740cf

Jeg har til gengæld drømme. Jeg har mål og jeg har forventninger til år 2018. Jeg kan godt lide, at anskue årsskiftet som en ny start, et friskt pust. Det er motiverende og forfriskende, og det giver mig en følelse af, at alting kan lade sig gøre.

BACHELOR PROJEKT

Jeg skal have færdiggjort min uddannelse. Jeg læser til sygeplejerske og mangler blot at skrive min bacheloropgave. Jeg skal skrive projektet til april og ti uger frem, så det er gudskelov en temmelig overkommelig tidshorisont. I skrivende stund virker det dog ret uoverskueligt, da jeg personligt har svært ved at acceptere, at al min opmærksomhed, tid og fokus ikke blot skal gå til min søn og vores lille familie. Heldigvis holder jeg ham hjemme imens, hvilket selvsagt bliver en udfordring i forhold til skriveprocessen. Det skal bare overstås. Det skal det virkelig.

LANG, LANG BARSEL

Jeg føler mig meget priviligeret over, at jeg kan holde min søn hjemme indtil han er minimum sytten måneder gammel. Jeg mener ikke, at det ret ofte er barnets behov at komme i institution tidligere (dermed ikke sagt at det er skadeligt for barnet), så jeg er taknemmelig for at det kan lade sig gøre i forhold til mit studie. Jeg ved desværre også godt, at det nok ikke kommer til at blive ligeledes med nummer to, eller tre for den sags skyld, på grund af samfundets norm, arbejdsmarkedets krav og vores økonomi, så jeg nyder min længere, selvvalgte barselsboble med min søn så længe som muligt.

BLOGGEN

Jeg skal finde ud af, hvor jeg gerne vil hen med bloggen, mit lille hjørne af internettet. Da jeg købte domænet og velovervejet trykkede “opret” hos Bloggers Delight engang i september, havde jeg ikke den fjerneste forventning om, at så mange ville læse med. Læse mine skriv. Tak, tusinde tak for jer.

I skrivende stund er I knapt 5.000 forskellige mennesker, der læser med herinde. Bloggen har i omegnen af 30.000 sidevisninger om måneden. Det er sindssygt mange, for mig. Jeg skal derfor tage en beslutning omkring, hvor jeg vil drive bloggen hen. Vil jeg investere endnu flere timer i mit online univers herinde? Dygtiggøre mig endnu mere? Eller blot holde benene på jorden, fortsætte på det niveau den hidtil har kørt? Udelukkende som sidebeskæftigelse om aftenen når min søn endelig har overgivet sig til drømmeland? Skal jeg flytte den til mit eget websted, væk fra Bloggers Delight, så I slipper for bannere og diverse reklamer? Vi får se. Det er spændende og jeg føler mig motiveret. Jeg er blevet glad for vores, mit og jeres, rum herinde.

MIT FØRSTE JOB SOM SYGEPLEJERSKE

Ja, det skal jeg jo have på et eller andet tidspunkt i år 2018. Jeg bliver færdiguddannet i slutningen af juni og holder derefter minimum et par måneder fri sammen med min søn, hvor vi skal nyde det sidste af vores barsel sammen. Engang i efteråret skal jeg have mig et arbejde, min første stilling som sygeplejerske. Ikke et hvilket som helst arbejde, da jeg har en specifik afdeling jeg drømmer om at blive ansat på. Jeg glæder mig til at komme ud på arbejdsmarkedet og bruge mine menneskelige såvel som sygeplejefaglige kompetencer, anvende min viden og indgå i fællesskab med kollegaer og patienter, det gør jeg.

Lige nu virker det bare så overflødigt sammenlignet med tiden med min søn. Det er jeg dog sikker på, er helt naturligt.

DATE

Da vores søn ikke er blevet passet af andre endnu, har min kæreste og jeg ikke haft mulighed for at tage på date. Bare os to. En date, hvor der er tid, overskud og ro til at kigge hinanden dybt i øjnene, tale om alt andet end vores lille kærlighedskrudtugle, nyde en veltilberedt menu, rødvin i lange baner, friske cocktails, flette fingre og kysse hinanden længe når tjenerne ikke kigger. I år 2018 skal vi date hinanden rigtig meget, det har vi aftalt, så nu håber vi, at den yngste indordner sig.

En overnatning på et hotel i sprøde lagener, rolige omgivelser, et slukket vækkeur og morgenmad på sengen står også øverst på listen. Ystad måske? Kan det anbefales?

SOMMERFERIE MED EN 1 ÅRIG

Til sommer holder Mads for første gang tre sammenhængende ferieuger. I starten af juli flyver vi til Port de Sollér med mine forældre og min farmor, ligesom sidste år. Det er den fineste, lille oase af en kystby, hvor vi skal komme helt ned i gear, indtage solsengene, spise paella, som kun spanierne kan tilberede den, og bygge sandslotte på stranden. Jeg glæder mig til at opleve min søns små, tykke ben boltre sig begejstret i vandkanten, nyde solstrålerne i mit efterhånden temmeligt blege ansigt og drysse ned til hotellets overdådige morgenmadsbuffet samtlige morgener.

 VITAMINPILLER

Jeg skal huske at sluge mine vitaminpiller hver morgen. Ikke fordi, det engang var et punkt på den endesløse, lange liste over de restriktive nytårsforsætter, jeg alligevel aldrig fuldførte.

Fordi, jeg har lyst til det.

Hvilke drømme, mål og forventninger har I til år 2018? Kan I nikke genkendende til mine erfaringer i forhold til nytårsforsætter?

Jeg vil gerne ønske jer et forrygende år 2018. Må jeres drømme gå i opfyldelse, både de mindre, men også de krævende af slagsen, der kan syne uopnåelige. Må I nå jeres mål, hvad enten det er at gennemføre tre maratons i streg, bage den bedste, ganesmeltende Gateau Marcel eller blive gravide med jeres hjertebarn. Må I få et lykkebringende år 2018, hver og én.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FREDAGS FACTS #16 OG WEEKENDPLANER