DEN DER DATE

STATUS OG BARSELSTANKER

I søndags lavede jeg et opsøgende opslag på min Instagramkonto (@Carolineejacobsen), hvor jeg nævnte, at vi herhjemme var drevet fluks retur til night terrorens sindsopslidende spind. Efter tre nætter med konstante, pludselige opvågninger, skrigture, utrøstelig gråd, alt sammen hvad vi oplevede de tre måneder, vores søn led af night terror, søgte jeg andre forældre i samme fortvivlede tilstand, råd og erfaringsdeling. Det gør man når man bliver frustreret og magtesløs. Man leder efter andre, der har oplevet samme scenarie. Det giver ro. Tryghed. Og kampgejst.

93ce88ee-4e21-433a-a17c-b539af859056

Men ved I hvad?

De sidste to nætter har været helt, helt anderledes. Ingen mareridt. Ingen pludselige skrigture eller salte tårer. Vi har haft vores sædvanlige opvågninger til brystet eller sutten, men dem er vi så vant til, og selv disse har været minimeret de seneste to nætter. Fra i omegnen af femten opvågninger, har vi maksimalt haft syv-otte styks. Jeg ved ikke, hvad det skyldes. Jeg er for længst stoppet med alverdens selvopstøvede teorier omkring, hvad det ene skyldes og hvad det andet skyldes. Min søn er et ganske normalt barn, en ganske normal baby, der godt nok har et sensitivt sind og et ekstraordinært tryghedsbehov, sådan er hans personlighed, men hvis der er noget jeg har lært i mine knapt ti måneder som nogens mor, så er det, at intet er en konstant. Alt er en fase, og vaner, rutiner og plejer ændres i øst og vest. Hele tiden. Det er normalt.

Min omgangskreds, både nære og perifere relationer, spørger mig ofte, hvordan jeg dog står oprejst. Hvordan det kan lade sig gøre, at jeg har sådant overskud, aldrig brokker mig eller beder om hjælp. Stort som småt. Jeg svarer som regel noget i stil med, at det handler om, at jeg selv har valgt det og godt vidste, hvad jeg gik ind til. Og i øvrigt ganske utvivlsomt trives bedre i moderskabet, i vores familiekonstellation, end i nogen anden rolle nogensinde førhen. Han gør mig lykkelig helt ind i knoglerne, min søn. Det giver overskud.

Og det er rigtigt. Helt ærligt, jeg er overbevist om at det handler om indstilling. Jovist, det hænder da at jeg kan være træt og uoplagt, jeg er bare et menneske, men på disse dage har jeg, som vores søns primære omsorgsperson, så privilegeret valget, at jeg blot kan blive indendøre i mine uldne strømper, uvaskede barselsknold, min t-shirt fra gårsdagen og mit knapt ni kilo tunge hjertebarn på armen.

Helt basalt er barslen jo oprigtigt til for, at vi kan passe vores baby. Være nærværende, tilstede og opfylde vores babys behov. Helt basalt. Sidegoderne som cafébesøg, fedtede croissanter, venindesludder og vindueskiggeri er glimmerdrys, der forsøder barselsdagene, og som jeg selv er flittig forbruger af, men barslen er til for, at vi kan passe vores baby. Hvis man har den indstilling indkodet, som det mest naturlige mantra, og lader alt andet komme i anden række, så tror jeg på, man gør barslen lettere og langt mere overskuelig for sig selv. Også selvom man kun sover et par timer sammenhængende hver nat.

Lige en sidenote. Hvis nogen havde spurgt mig inden jeg blev mor, om hvorvidt jeg kunne trives med afbrudt søvn, maksimalt tre sammenhængende timer, i knapt et år, havde svaret været indlysende. Det kan ingen. Men jo, det kan mødre. Det gør mødre. Det er moderskabets power. Vi er stærke, vi er seje og vi er uovervindelige. Vi finder kræfter, når de burde være opbrugt for længst. Til dels fordi vi ikke har andet valg, men også fordi vores baby, i det sekund vidunderet kommer til verden, triumfer alt andet i vores egen egoismeprægede eksistens. Søvn og alverdens basale behov, pyt. Pyt med dem.

198dfc05-de52-4706-a479-5f3b270348a2

En nærtstående relation til mig sagde for en måneds tid siden;

“Det er så synd for jer med de søvnløse nætter. Jeg havde sådan håbet for jer, at I ville få en nem baby”.

 Jeg elsker vedkommende ubetinget og jeg ved, at det er sagt i aller bedste, mest omsorgsfulde mening. Mange forældre er forskånede med babyer, der sover igennem fra starten. Babyer, der aldrig brokker sig eller gør antræk til den mindste form for utilfredshed, men disse mennesker kæmper jo bare med noget andet. Det gør vi allesammen. En kvælende karriere, alvorlig sygdom i familien, fysiske skavanker, et ustabilt sind, udtalte bekymringer eller hvad det nu end måtte være. Det skal vi huske på. Alle har deres. Vi har alle vores.

Jeg tror på, at man får tildelt de udfordringer man kan rumme. De udfordringer man kan tackle. Dermed ikke sagt, at det er hverken behageligt eller barmhjertigt, bestemt ikke, men jeg tror på, at vi som mennesker bliver mødt af den mængde modstand vi er stærke nok til at kunne bære på vores skuldre.

Min mor er kristen. Min mor er den stærkeste kvinde, det stærkeste menneske, jeg kender. Hun nævnte engang et citat hun havde læst;

“God gives his hardest battles to his strongest soldiers”.

 Jeg siger ikke, at jeg tror på Gud. Ej heller, at jeg anser mig selv for værende en soldat i kamp. Eller at moderskabet er hårdt. Det synes jeg oprigtigt ikke. Jeg ved bare, at essensen af citatet giver mening for mig.

Måske det også kan give mening for dig.

4 kommentarer

  • Katrine

    Jeg synes virkelig også, at der er en tendens til, at en baby kun kan komme i “nem baby”-kassen hvis babyen sover hele natten igennem uden opvågninger. Er flere gange blevet spurgt om min søn ikke snart skal stoppe med at amme om natten. Han er 5!!!!! måneder. Gu skal han da spise om natten, altså! Han er en baby, med et så basalt behov som sult. Folk glemmer ofte at det er fuldstændig NORMALT, at en baby først kan undvære mad om natten ved 10 måneders alderen. Jeg synes min søn er den nemmeste baby, for MIG. Det er så individuelt hvad man synes er hårdt, nemt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Kære Katrine
      Gud, hvor er det skræmmende! Præcis, det bliver fuldstændig forglemt at det altså er NORMALT at babyer vågner om natten og at babyer græder, at babyer kræver noget. Det er lidt som om det forventes at man kan leve sit liv nøjagtig som før, bare med sin baby som følgesvend. I don’t get it.
      Når jeg får den der “Det er godt nok også synd for jer…” SYND FOR OS? WHAT. Jeg har vundet i lotteriet. Jeg er verdens HELDIGSTE at have fået lige nøjagtig min søn. Opvågninger og skrigture er en del af pakken. Det er ikke synd for mig. Det bliver ment i aller bedste hensigt, men jeg tror ofte der glemmes, at babyer altså er forskellige, at de kræver noget. Selvfølgelig gør de det – og det skal de.
      Og jeg er så enig med dig. Det er individuelt hvad man synes er hårdt. Moderskabet er ikke på min liste ;)
      Ha’ en rigtig dejlig dag med din lille søn, Katrine.
      De bedste hilsner,
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Jeg hader præmissen om at babyer skal være ‘nemme’. Og hele vores sprogbrug omkring babyer. Nej, de er ikke ‘morsyge’ eller ‘brokker sig’ etc. DE ER BABYER.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Kære Katja
      Præcis! Nem vs ? Ikke-nem? De er BABYER. Og gudskelov, er alle babyer forskellige. Lige præcis som de skal være <3
      Rigtig god dag,
      Bedste hilsner
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DEN DER DATE