MIN GRAVIDITET: DEL 2

MIN GRAVIDITET: DEL 3

Læs første del af min graviditetsføljeton HER og anden del HER

_______________________

TREDJE TRIMESTER

I tredje trimester begyndte maven for alvor at vokse, at udvide sig og blive rund. Jeg var 22 uger henne, da vi første gang mærkede vores baby uden på min mave. Det var et af de største øjeblikke i graviditeten. Mads kunne mærke ham og han talte til ham hver eneste dag, aede maven om morgenen og kyssede den blidt godnat. Det er nogle af de momenter fra graviditeten, der stadig gør mig lykkelig at tænke tilbage på.

Vi var begge to fyldt af forventningens glæde og det var helt surrealistisk svært at forstå, hvad der ventede os.

c6dfa52a-b8ff-446d-a923-7c2c6f0096b628 uger, sygeplejerskens graviditetsuniform
363de9f7-a9f6-4d78-92b3-cdbe2a3e080b 34 uger

I løbet af dette sidste trimester begyndte bækken- og symfysesmerterne at begrænse mig betydeligt. Jeg cyklede fortsat dagligt, hvilket jeg gjorde helt indtil igangssættelsen den 31.marts, tre døgn før terminsdatoen, men smerterne opstod hurtigt hvis jeg gik mere end omtrent et par hundrede meter. Dette begrænsede mig i mit praktikforløb og jeg var nødt til, at have daglige pauser. Heldigvis havde jeg de mest forstående kollegaer, den mest forstående vejleder, og jeg oplevede generelt, at jeg blev passet rigtig godt på. Dette betyder alt, når man er begrænset fysiologisk. Ikke fordi man ikke vil, men fordi man helt simpelt ikke kan. Forståelsen og respekten fra afdelingens side var nogle af de faktorer der gjorde, at jeg kunne fortsætte og afslutte mit praktikforløb som højgravid så tæt på termin.

Jeg gik til fysioterapeut, hvilket helt ærligt ikke hjalp synderligt på symfysesmerterne, men til gengæld erfarede jeg, at det hjalp at sove med en (amme)pude mellem benene om natten. Dette gjorde en verden til forskel og det vil jeg anbefale alle, der oplever de mindste bækkenproblemer.

Kvalmen kom og gik, men madleden var fortsat konstant. Jeg savnede inderligt at have lyst til et godt måltid. At have lyst til at spise og finde glæde ved det, og jeg var oprigtigt bekymret for, at den aldrig ville finde tilbage. Og der gik faktisk også over et halvt år efter fødslen før jeg begyndte at sætte pris på mad igen.

Der var dog enkelte momenter, hvor jeg kunne have en voldsom lyst til et eller andet konkret. Jeg husker en aften, hvor Mads var på arbejde på restauranten, hvor jeg klokken otte om aftenen cyklede ned i Irma på Rantsauzgade for at handle ind til. En pakke hakket oksekød var det eneste der lå i indkøbskurven. Tre hakkebøffer med ketchup, uden tilbehør, uden noget som helst andet, røg ned. Virkelig sært, men jeg tror at kroppen er smart på den måde og at det var et signal om at min søn havde brug for et jerntilskud. Jeg tror oprigtigt på, at kroppen (lysten) fortæller hvad baby har brug for i løbet af en graviditet, så hakkebøfferne, dem skulle jeg bare have.

I uge 22 var vi til 3D skanning. Det vil sige, Mads kunne ikke tage fri fra restauranten, så min mor og jeg var. Jeg havde desværre været udsat for smitte med uopdaget Parvo-virus på mit praktiksted, en frygtelig forskrækkelse, så vi købte en tryghedsskanning hos føromtalte LilleLiv, for at sikre os, at vores baby havde det godt. Det var slet ikke meningen at det skulle være en 3D skanning, men sonografen var så fantastisk sød at indstille skanneren til 3D, på trods af, at vi bare havde betalt for en almindelig.

”3D skanning. 22+5. Det var en glædelig overraskelse, men mest af alt en meget rørende oplevelse at kigge ind og se dig i 3D i dag. Vores lille, velskabte søn. Et kuglerundt hoved, små fyldige læber, en fin lille næsetip og fem fingre på hver hånd. Vi kunne tydeligt fornemme dine små ansigtstræk og da vi sammenlignende med et billede af din far som baby efterfølgende, var det næsten helt uhyggeligt med alle lighederne.

Lille skat, du ligger lige derinde og venter på at blive en del af vores familie, men for os har du været en del af den lige fra start. Jeg føler mig allerede som en mor, din mor”.

49e74f50-0a72-46e5-94c7-a34070af1a86

Jeg tog omkring 20 kilo på. Jeg vejede mig ikke til slut, da jeg ikke kunne overskue at blive bevidst omkring hvert eneste kilo der dag for dag tilsluttede sig min krop. Min krop, der i forvejen føltes medtaget og øm. Ikke tung og træt, som jeg ofte hører andre gravide berette, men øm og på “overarbejde”.

Strækmærker? Jeg indrømmer det gerne. Jeg var dødsens angst for at få strækmærker. Dødsens angst er måske en overdrivelse, men jeg var altså fuldstændig irrationelt ræd for dem. Jeg har stor respekt for de kvinder, der finder strækmærker nostalgiske og omtaler dem som tigerstriber, det synes jeg er en smuk tanke, men sådan havde jeg det ikke.

Det var derfor også svært for mig mentalt, da jeg i løbet af de sidste tre uger af graviditeten opdagede to små strækmærker ved min navle. Og en del under mine bryster, som forventeligt grundet det massive vokseværk.

Det kan lyde fjollet og overfladisk, men det betød altså noget for mig. Dengang. Sidenhen er de fuldstændig forsvundet, usynliggjort, men på daværende tidspunkt havde jeg svært ved at acceptere dem, og det er også okay. Nøjagtig ligesom at det er okay, at finde dem betydningsfulde.

En anden skrækkelig gene jeg ikke anede eksisterede. Graviditetskløe. I løbet af tredje trimester begyndte jeg at opleve graviditetskløen. Det er noget nær det mest ubehagelige jeg har oplevet. Mit maveskind kløede og kløede, og der var mildest talt intet der hjalp. Hverken diverse økologiske salver, naturlige olier eller bare det, at klø igen. Indtil jeg afprøvede Carbamid fugtighedscreme fra Matas. Den gjorde tiltrængte underværker. Anbefaling herfra.

Desuden havde jeg den sidste halvanden måneds tid så mange smerter i mine højre ribben, som vores søns små ben konsekvent lå og sparkede mod. Det gjorde ondt hvis jeg sad op, hvis jeg lå ned, hvis jeg rejste mig op. Nogle dage var værre end andre, men det var faktisk det aller værste ved graviditeten overhovedet. Ribbensmerterne. Hvis du oplever disse smerter skal du vide, at du ikke er alene om at føle det rædsomt og uudholdeligt, men du skal også vide, at disse smerter ophører akkurat i det sekund baby er født.

“Status, 33 uger. Så er vi nået til 33 gennemførte uger af graviditeten. Utålmodigheden er for alvor sat på prøve, og vi har i dag fået din lille babyvugge hjem i soveværelset. Jeg har redt den så fint op med lyseblåt sengebetræk, dine første bamser i et hjørne og en hvid sengerand langs kanten. Det går rigtig godt. Det hele. Jeg nyder at mærke dig bevæge dig rundt og sparke flittigt uafbrudt. Du er også begyndt at hikke. Det er så hyggeligt. Din far passer på os og gør alt for, at vi skal have det godt. Hvis du bliver et lige så godt menneske som ham, vil jeg være meget stolt”.

abf9c7ba-5d78-4a5f-9998-19d29f35eb82

OPSUMMERING I PUNKTFORM

// KVALME

Ja, i anden og tredje trimester primært. Ikke i sådan grad, at det var uudholdeligt, slet ikke, men den var der. Særligt eftermiddag og aften.

// OPKAST

Nej, kun to gange inden jeg testede positiv, men det kan lige så vel have været tømmermænd.

// BÆKKENLØSNING

Nej. Symfyseløsning, Ja.

// HALSBRAND

Ja! De sidste par måneder af graviditeten. Jeg har hørt at det siges, at hvis moderen oplever halsbrand i graviditeten, har babyen meget hår på hovedet. Det passede i vores tilfælde. Tabletterne, Balancid, der købes i håndkøb, var min daglige lifesaver.

// VÆGTØGNING

Omkring 20 kilo. Førvægt 56 kilo.

// VÆSKE

Jeg oplevede først at få bemærkelsesværdig væske i kroppen efter fødslen. Jeg kunne passe mine fingerringe indtil et par uger inden fødslen og oplevede aldrig hævede ankler eller lign. Det gjorde jeg til gengæld i dagene efter fødslen. Jeg var hævet alle vegne og måtte ligge med elevation til benene i hospitalssengen. En fødsel er hardcore business.

// STRÆKMÆRKER

To styks ved navlen og flere under brysterne. Alle forsvundet igen. I hvertfald ikke synlige.

// GENER

Graviditetskløe (forholdsvis begrænset til de sidste par måneders tid) og ømme, ømme ribben.

// CRAVINGS

Ikke deciderede cravings. Meget madlede og udelukkende lyst til appelsiner, appelsinjuice æg og icetea. Weird, yes.

// TRE ORD DER BESKRIVER GRAVIDITETEN

Magisk, surrealistisk, trættende

Jeg glæder mig allerede til at gentage hele baduljen, endnu en livsbekræftende graviditet, og endnu et hjertebarn i armene. Ikke endnu, men på et tidspunkt.

 Kære læsere,

Dette var sidste del af mine graviditetsindlæg. Jeg håber, I har nydt at læse med og at få et indblik i mine personlige graviditetserfaringer. Som I kan læse, så har hvert minut af graviditeten ikke været ren idyl og lykkerus, men set i det store billede, så var det nu alligevel ret vidunderligt. De fleste dage.

Hvis I har nogle spørgsmål, så hold jer endelig ikke tilbage i kommentarfeltet.

Rigtig god lørdag.

   

4 kommentarer

  • Katrine

    Jeg knuselsker din blog! Jeg lapper i alle indlæg i mig med stor glæde.

    Ang “myten” om halsbrand og barnets hårvækst, så var situationen helt modsat her; jeg havde voldsom halsbrand efter hvert måltid hele 3. trimester, men vores søn har ikke just meget hår på hovedet – heller ikke nu som 5 måneder gammel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Kære Katrine
      Tusinde tak for din kommentar, den varmede SÅ meget! <3

      Hehe, hvor er det skægt! Jeg ved simpelthen heller ikke hvor den myte stammer fra. Det er ligesom den der med, at drengegraviditeter ofte er meget nemmere end pigegraviditeter ift kvalme og gener. Og den kinesiske kalender. Der er jo altid 50/50 chance! Man skal nok ikke tro for meget på disse myter ;)

      Ha' en skøn aften!
      Kh. Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Det har været sjovt at læse, hvordan du har oplevet din graviditet.
    Jeg husker stadig tydeligt min også. Min søn er 6 mdr. om små 14 dage 😊
    Jeg havde kvalme, for fanden jeg havde kvalme. Hver eneste morgen på vej på arbejde måtte jeg holde ind og kaste op ud af bildøren, fra uge 7 til uge 14. Føj for fanden! Jeg havde mad med i seng som jeg kunne spise i det sekund jeg slog øjenene op om morgen, for ikke at kaste op med det samme. Jeg håber jeg har haft min tur med kvalme og slipper billigere næste gang 🙈 Jeg er sygeplejerske og afdelingens saft-automat var min redning. Aldrig har jeg drukket så meget iskoldt solbær saft 😅
    Jeg havde også som dig madlede det første lange stykke tid efter fødslen. Jeg havde ingen appetit og følte ingen sult. Jeg drak virkelig meget vand og spist salt mandler. Var så bange for at den manglende mad skulle påvirke min amning, men nu er min søn knap 6 mdr og vejer 12 kg, så han har ikke lidt nogen nød 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Kære Katrine
      Tak for din kommentar <3
      Tillykke med halvårsdagen lige om lidt. Årh, det er stort. Jeg husker tydeligt de småambivalente følelser på Vagn Oskars halvårsdag. Det er fantastisk, men man bliver også mindet om at det går stærkt.

      Shit, hvor lyder det hardcore med kvalmen! Lange 7 uger! Jeg krydser også fingre for, at du slipper billigere næste gang. Det er vist kun fair ;)
      Jeg drak også SÅ meget saft! Både den med solbær og så hyldeblomsten fra Rema1000. Og saltmandler! Hvor er det skægt, dem kørte jeg også ned. Altid de der Nutisal saltmandel-blandinger fra Netto.
      Sikke en flot vægt (stærkt ammet!)
      Ha' en rigtig dejlig aften,
      Kh. Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MIN GRAVIDITET: DEL 2