DET VI PLEJER

TANKER OM DEN UAMBITIØSE BARSEL

Jeg ser det alle vegne. Babysalmesang, babyrytmik, babysvømning og alverdens andre planlagte barselsaktiviteter. Det er selvfølgelig fantastisk, hvis det er det man vælger og har brug for, men vi har valgt anderledes. Helt bevidst.

Ambitionerne var der bestemt inden jeg blev mor. Babytræning, mor-barn-yoga, efterfødselshold hos APA og legestue. Men jeg valgte det fra i det sekund jeg kom hjem fra hospitalet med min nyfødte baby på armen. Den obligatoriske mødregruppe, jeg faktisk havde store forventninger til, valgte jeg tilmed fra temmelig hurtigt.

HVORDAN KAN DET VÆRE?

Mine prioriteter har ændret sig. Lige så længe jeg kan huske, har jeg været et udadvent og ekstrovert menneske. En peopleperson, om man vil. Jeg har et stort netværk, en omfangsrig, tæt og trofast vennekreds, og jeg befinder mig generelt godt tilpas i sociale sammenhænge. Det gør jeg stadig. Mine behov har bare ændret sig.

d18fbf0a-7916-452f-9370-3c7d103511ef

Da jeg fødte min søn ændrede alting sig. Jeg ændrede mig også. Det tror jeg, hånden på hjertet, er uundgåeligt. Jeg ændrede mig ikke som decideret personlighed, men jeg ændrede mig i forhold til mine prioriteter, behov, og jeg fandt pludselig noget, der var større og vigtigere end mit eget egoistiske selvbillede på farten. Min baby.

For at noget i det her skriv skal give mening, spoler vi lige tiden tilbage. Til dengang jeg var gravid. Jeg glædede mig sådan til at strolle søerne rundt med fancy barnevogn og to go kaffekop, store solbriller og smarte pelsjakker. Jeg glædede mig til at sidde på hippe fortovscaféer med min baby på armen, dyrke motherhoodviben i stolthed, spadsere København tynd med et påklistret, usynligt, Jeg-er-mor-skilt i panden. Dette var mine forventninger.

Og så blev jeg rent faktisk mor.

… og så var det eneste jeg glædede mig til, det eneste der rent faktisk betød noget, at nulre rundt i min bløde pyjamas, dufte min smukke søn i nakken, kysse de små tykke kinder og holde ham tæt, helt tæt ind til mit bryst.

Fuck fortovscaféer, forbipasserende blikke og alt muligt andet komplet ligegyldigt. Jeg havde slet ikke lyst til at være andre steder end lige dér i dynen med min nyfødte.

4c64b6da-b062-44e3-a8a8-452eb9a7da80

 …

Nu er min søn knap ti måneder gammel og det jeg fortsat har allermest lyst til, hver eneste dag, det er at være sammen med ham. Suge alle indtrykkene til mig, opleve hans daglige udvikling og nyde, virkelig nyde, hvert eneste lille minut af det her smukke liv, jeg selv har skabt. Sammen med hans far, selvfølgelig. Det første år går alt, alt for hurtigt, så derfor er det vigtigste for mig, at være der. At få aller mest ud af tiden med min søn og prioritere hans og min tid over alt andet.

Derfor, lige præcis derfor, har jeg skåret alt unødvendigt fra. Af lyst. At min søn er et sensitivt barn, der alle dage har været ekstra tryghedssøgende og hurtigt har vist tegn på overstimuli, har ikke gjort valget om en “uambitiøs barsel” sværere. Tværtimod. Ubevidst som bevidst.

Nu skal det ikke lyde som om, at vi har siddet herhjemme og stirret hinanden konsekvent i øjnene i ti måneder. Slet, slet ikke. Vi har haft hyggelige aftaler og gøremål hver eneste uge, men jeg har som hovedregel altid sørget for, at minimum to af hverdagene har været med en fri kalender i sigte. Og primært weekenderne også, så vi har kunne være sammen som familie, bare os tre, med plads til ro og spontanitet.

Det var jeg bestemt ikke vant til inden jeg blev nogens mor, hvor jeg oftest levede et liv i overhalingsbanen med adskillige aftaler og gerne op til flere arrangementer hver eneste dag. Jeg elskede det, og jeg elsker da fortsat at socialisere, bare i et helt andet omfang end tidligere.

4f76c3de-0c26-4172-bcfb-7669efb344b3

Det hele ændrede sig selvsagt da jeg blev mor, og for os har det føltes helt rigtigt fra start at tage barslen i vores eget, rolige og lystbaserede tempo. Det har været vigtigt for mig lige siden fødslen, at have tid til at være hundrede procent nærværende, tilstede og overskudsagtig, uden at skulle gå på kompromis, uden at skulle stå til ansvar overfor andre eller være nødsaget til at overholde diverse tidshorisonter. At vågne om morgenen og mærke efter, hvad vi har lyst til den pågældende dag. Hvad jeg har lyst til og hvad min søn har brug for. Lige præcis derfor, har jeg ikke ville fylde vores kalender med faste, ugentlige beskæftigelser. Har vi lyst til at spadsere en tur i Frederiksberg have? Besøge et nabokvarter? Babyleg med fellow barselsveninde? Kaffedrik og pigesludder i barselsboblen? Så gør vi det.

… Og, hvis vi så har lyst til at tage i svømmehallen eller et par timer i legestue en onsdag formiddag, så gør vi det den pågældende onsdag formiddag.

Vi har den stadig tilgode ;)

Hvad tænker du om barselsaktiviteter? Hvilke erfaringer har du? Har du oplevet et lystskift ligesom jeg, eller har du fortsat behov for et utal af planlagt beskæftigelse? Dyrker du den rolige barselsperiode ligesom os? Del meget gerne dine tanker og erfaringer.

Læs også: Tanker om den lange barsel
Læs også: Min indstilling til moderskabet 
   

9 kommentarer

  • Julie

    Jeg har ingen børn – og har egentlig ikke planer om det.
    Jeg bliver dog nødt til at sige én ting: Gud, hvor er din søn altså bedårende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Kære Julie
      Årh, hvor er det sødt af dig at smide sådan en kommentar. Tusinde, tusinde tak! Den varmede <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Sjovt så forskelligt man kan have det 😊 De første to og en halv måned boede vi i sommerhus på landet, så der var jeg meget hjemme. Nu er vi flyttet til Islands Brygge i vores nye lejlighed og jeg ELSKER at jeg ikke skal sidde hjemme hver dag. Jeg mødes med min mødregruppe mindst en dag om ugen, går til babysvømning og mamma barre hold. Både hun og jeg ELSKER at være sammen med andre. Hun liver altid helt op og sover fantastisk efterfølgende (eller hun sover egentlig altid fantastisk..) Jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre hvis jeg valgte alt fra 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Simone

      Hvor kan man gå til mamma barre? :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Kære Helene

      Ja, det synes jeg er både fantastisk og inspirerende. Så forskellige måder at holde barsel på, men alligevel gøre lige præcis dét, der føles rigtigt for én selv og sin baby.
      Det lyder som om, I har en fantastisk barsel med gode aktiviteter. Jeg tror snart vi skal have afprøvet babysvømning. Ikke som noget fast hold, da det som sagt ikke dur for mig, men en tur i babybassinet.
      Og, hvor er du heldig(!) med en datter der sover godt. Jeg håber vores 2’er får et bare lidt bedre sovehjerte end Vagn Oskar ;)

      Rigtig god aften til dig og din lille familie <3
      Kærlig hilsen,
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Jeg har det på samme måde, jeg sløjfede også min mødregruppe lynhurtigt og jeg kan få det helt dårligt hvis jeg føler vi har lavet for meget og jeg ikke har kunne give min lille dreng den fulde opmærksomhed. Når det så er sagt, er jeg alligevel startet på svømning og babysalmesang. Han synes det er så sjovt og legene og sangene giver ham så meget. De aktiviteter er også for hans skyld, ikke min egen. Det er ham der får alt opmærksomheden fra min side og jeg skal kun koncentrere mig om ham. Nøjagtig som hvis vi lå herhjemme på legegulvet, men det altid rart med ny inspiration til lege og sange og det gælder også i vandet, som babysvømning giver. Derudover er alle de steder vi går ret large hvad angår ankomsttider osv. Det er jo babyer og vi ved ikke hvordan de lige har det eller har sovet på den pågældende dag. Så hvis det ikke går så smutter vi eller bliver hjemme. Eller også kommer vi dryssende lidt senere. Alt sammen okay. Og alt sammen i vores helt eget tempo.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Kære Carina

      Jeg har det ligesom dig. Jeg kan få det helt skidt hvis jeg føler vi har lavet for meget og haft for meget fart på flere dage i træk. Så har jeg brug for at vi trækker stikket.

      Dine ord giver mening – man har jo stadig kvalitetstid og nærvær sammen selvom man er til svømning eller salmesang. Og jeg er sikker på, at babyerne får rigtig meget ud af det, hvis de kan lide det. Jeg gad godt på et tidspunkt at afprøve aktiviteter som salmesang med ham eller en tur i svømmeren, så længe det ikke er fastlagt i kalenderen. Jeg må kigge mig lidt omkring :)

      Rigtig god aften til dig og din familie,
      Kærlig hilsen
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Som du ved har jeg valgt helt anderledes. Jeg er “en af dem” der har haft faste ugentlige aktiviteter (dog aldrig mere en én om ugen). Først babysalmesang, senere rytmik, og så legestue. Jeg har elsket det! Jeg har elsket at se og mærkw hvad det har givet L at gå til sådanne aktiviteter. Elsket hvordan hun har udviklet sig og lært. Elsket at komme lidt ud og snakke med andre mødre. Og aldrig har jeg følt, at valget om at have fastlagte aktiviteter i kalenderen har gjort mig mindre nærværende over for L, bevirket at jeg har haft mindre kvalitetstid med hende eller tilgodeset hendes behov. Jovist – vores onsdage har stort set hele barslen igennem bust på en given aktivitet, men hvis natten forinden havde været skrækkelig, L havde en dårlig dag eller valgte en lur til i lige præcis dét tidsrum, hvor den pågældende aktivitet skulle finde sted – så udeblev vi. Naturligvis. Jeg har aldrig følt, at jeg har overstimuleret mit lille menneske. Tværtimod. Jeg har nydt lige så meget at være hjemme i hendes og min tosomme barselsboble, som jeg har nydt at komme ud blandt andre mødre og børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Simone

      OG så har jeg faktisk også været en af dem der har haft et behov for at komme ud – forstået på den måde, at jeg kunne mærke på L at hun havde brug for at omgås andre børn. Få en stimuli jeg ikke alene kunne give hende derhjemme via titte-bøh-leg, fagtesange og diverse (larmende) babylegetøj. Hun har alle dage været nysgerrig og haft et loppecirkus i rumpetten, så jeg har (særligt de sidste måneder af barslen) haft et stort behov for at komme ud og få hende altiveret på andre måder. Og hun har også haft et behov for det, det er jeg sikker på :-) Jeg tror i hvert fald på at hendes indkøring i vuggestuen – for at komme med et eksempel – har gået så smooth som den har gjort, fordi hun har været klar og fordi vi har haft en “ambitiøs” barsel.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DET VI PLEJER