TANKER OM DEN UAMBITIØSE BARSEL

INDEN OG EFTER

Inden jeg blev mor, havde jeg et hav af holdninger og forventninger til, hvilken mor jeg selv ville blive en dag. Jeg har prædiket min uvidenhed, mine overvejelser og været stålfast omkring mine holdninger til adskillige motherhood-valg, som jeg reelt set ikke havde den fjerneste ide om.

Og så blev jeg nogens mor.

… og så blev jeg klogere ;)


edae3dc2-e40a-4cfc-b8db-1784b60a8bef

INDEN

“Min baby skal sove i sin egen seng. Samsovning? Sikke noget ifavnsk hippie yay-yay pjat. Intet minimenneske skal spolere skeputteri og tosomhed i dobbeltsengen.”

EFTER

Selvfølgelig skal min unge ligge aller tættest i min armhule, hvor han er aller mest tryg. Dér har han ligget i ti måneder og dér ligger han stadig. Det har altså ikke nogen konsekvens i forhold til vores parforhold, og vi nyder at sove sammen, alle tre.

INDEN

“Mit barn skal ikke have raffineret sukker de første tre år. Det har han ikke behov for.”

EFTER

Hold da kæft, jeg var klog. Og hellig. Undskyld til jer, hvis jeg førhen har prædiket sukkerpolitik in real life. Der er ingen tvivl om, at vi spiser sundt, økologisk og overvejende vegetarisk til hverdag herhjemme, men gode flødeboller, køleskabskolde mælkesnitter, chokolade, croissanter, ris a la mande og alverdens andre lækkerier, ryger også flittigt ned.

Vores søn har smagt på det hele.

INDEN

“Jeg kunne aldrig nogensinde drømme om at give mit barn færdigkøbte fødevarer. E-numre og hvad der ellers har sneget sig ind dér, nej tak.”

EFTER

Vagn Oskar var et halvt år, da han første gang fik et lunt pølsehorn fra Føtex stukket i hånden. Som det mest naturlige i verden. Selvfølgelig skulle den lille spilopmager ikke snydes for noget så godt som et daggammelt bakeoff pølsehorn, når begge hans forældre lystigt lappede dem i sig.

Dette gælder i øvrigt også de klassiske Mariekiks. Og børnebollerne fra Lagkagehuset. Jeg forstod simpelthen ikke, hvordan man kunne tilbyde forældre et gratis sukkerchok med lige akkurat nul næring til ungerne.

Klogere blev jeg.

Jeg glædede mig endda helt til dagen, hvor jeg kunne sige ja tak til børnebollen og se min søn gnaske den i sig.

INDEN

“Jeg skal ikke blive sådan en kvinde, der nedprioriterer sig selv og stavrer rundt i barselsboblen i den samme nussede pyjamas, den samme uglede barselsknold og de samme uvaskede armhuler.”

EFTER

Der er overhovedet ikke noget i vejen med bløde bukser, uldstrømper og vådservietter. Jeg siger det bare. Barselsknolden i nakken praktiserede jeg allerede længe før baby og barslens begyndelse, faktisk.

INDEN

“Jeg skal træne, dyrke yoga og løbe lange ture, så jeg kan få smidt graviditetskiloene i en fart og få min velkendte og veltrænede krop tilbage igen hurtigst muligt efter fødslen.”

EFTER

Ha ha ha. Der var intet mere intetsigende jeg kunne forestille mig end træning de første ni måneder af min søns liv. Jeg ikke så meget som hentede yogamåtten frem fra kælderen eller bare skænkede mine løbesko en tanke. Graviditetskilo og kropæstetik var (er) noget nær det mest ligegyldige fokus for mig. Jeg er først lige begyndt at løbe igen for en lille måned siden, 1-2 gange om ugen, udelukkende af lyst.

INDEN

“Selvfølgelig skal vores baby passes i ny og næ når vi skal på romantiske kærestedates. Et forlænget weekendophold kunne også være godt.”

EFTER

Passes? Mit barn? Det vil sige, jeg skal være adskilt fra ham? Hvorfor det?

INDEN

“Min baby skal ikke se TV. Skærme er djævlens værk og ødelægger barnets barndom.”

EFTER

Gurli Gris og Masha og Bjørnen, favoritterne. Altid en hyggestund vi putter til i fællesskab, og det er så hyggeligt. Min sundhedsplejerske har endda sagt, at det er udviklende for babys hjerne at se TV, så en smule skærmtid skader sgu ikke. iPad og tablets generelt er en anden snak, synes jeg, men who knows, måske jeg igen bliver klogere.

Det gør jeg nok.

Var du lige så klog som mig inden du fik børn? Er der nogle af ovenstående eksempler, du kan nikke genkendende til? Fortsæt meget, meget gerne listen i kommentarfeltet. Det kunne være skægt at høre.

Og, så vil jeg lige indskyde, at jeg har fuld respekt for andre valg end vores. Hvis du synes samsovning er noget forbandet fis eller afholder dit barn hundrede procent fra raffineret sukker, you do you. Vi mødre træffer alle sammen de aller bedste valg for vores eget barn. Indlægget er udelukkende for at illustrere, at jeg havde en masse ideer og synspunkter forinden moderskabet, som fuldkommen ændrede sig. 

0163dd68-0f1f-45d1-8771-f851c038917b

Ha’ den fineste onsdag.

10 kommentarer

  • Simone

    Jeg er helt med på sukker-fordommen! Må indrømme, at jeg stadig er lidt sukkerforskrækket i den forstand, at jeg ikke synes at L skal have det, for det er der ingen grund til (og fordi vi har haft mange kampe med, at hun ikke har ville spise andet når først hun har smagt kage fx) og hun skal også lære at forstå et nej. Så sukker-delen er jeg splittet omkring, om end hun bestemt har smagt det ;-)

    I forhold til træning – I hear you! Der gik noget nær et halvandet år før jeg var klar (både ift. lyst og overskud) til at gå i gang med noget igen. Det er så sekundært.

    OG så vil jeg også lige knytte en kommentar til din sundhedsplejerskes udsagn om børn og skærmtid. Det gjorde mig lidt glad at læse. Jeg har nemlig været i tvivl om, om jeg overbeviste mig selv om, at L lærer af at se Gurli Gris, eller om jeg snød mig selv fordi jeg i virkeligheden har lidt dårlig samvittighed over skærmtiden. Nok en kombi. Ikke desto mindre, så er Gurli Gris-tid inkorporeret i vores daglige rutiner herhjemme, og L elsker det! Hun er endda begyndt at kommentere på hvad hun ser og hvad der sker, så jeg tror på at hun lærer af det :-) Når det så er sagt er jeg stadig ret obs på at der ikke er så meget skærmtid at det afløser rigtig leg og kvalitetstid med mor og far.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Monis <3
      Jeg er helt enig i forhold til sukkerpunktet. Smagsprøver er OK, men det skal ikke erstatte andet. Jeg tror ikke V er bevidst om at vælge/fravælge endnu, men det kommer nok lige om hjørnet. Jeg er også splittet omkring sukkerdelen – vil ikke afholde ham fra det, men heller ikke give løs.

      L lærer af Gurli Gris <3 Det gør hun! Og når man betragter hende som udefrakommende, så kan man se en nysgerrig unge der STORTRIVES, er kærlig, omsorgsfuld og opmærksom. Og det er din og Mads' fortjeneste. Du skal ikke have den mindste snert af dårlig samvittighed. L får sgu al den kvalitetstid som et barn overhovedet har brug for. Jeg kender dig og jeg ville være en meget, meget stolt mor, hvis jeg var dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Simone

      Nej det skader ikke at smage. Jeg synes bare det svære ved det er, at L i hvert fald har fundet ud af, at det jo smager virkelig godt, så hvorfor spise kartofler når man kan få kiks? Og så kan hun godt ligge sig på gulvet, i bedste møgungestil og hyle fordi jeg har sagt nej. Og dét vil jeg gerne undgå for mange situationer af – derfor begrænser jeg det meget.
      Resten af din kommentar gav mig tårer i øjnene. TAK skattis – virkelig <3 Og i lige måde. Du skal eddermame også være stolt!

      Noget helt 8. – vi to skal snart ses uden Madserne!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Hov, nu manglede resten af min kommentar igen! Det må være de der fancy emojies, der cutter resten af teksten :-( Prøver igen!

    Amen til vådservietter! :-)
    Hvornår begyndte Vagn Oskar at se Gurli Gris og andet børne-tv? Min dreng er begyndt at være vældig interesseret i skærmen på min mobil, men han er bare sååå nysgerrig, så jeg prøver at afskærme ham om aftenen, så han ikke bliver for overstimuleret. Men når vi bare hænger ud herhjemme, kunne det være meget hyggeligt med lidt underholdning :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Kære Eva
      JA! Amen til vådservietter. Jeg bruger dem seriøst til alting – jeg gør endda rent med dem. Så nemt.

      Han begyndte først at se børne TV her omkring de 9-10 måneder. Ikke fordi vi har ville afholde ham fra det, men fordi han simpelthen ikke har fattet en fis af det. Jeg har førhen forsøgt at tænde det og lave en rolig stund med ham, men det gad han slet ikke. Før nu <3

      Til gengæld, som du skriver, har han LÆNGE været meget interesseret i vores telefoner. Det er skrækkeligt, faktisk, men af hvad jeg ser rundt omkring er det (gudskelov) helt almindeligt. Nogle gange har det været det eneste der har virket på bilture, hvor han har været helt hysterisk. Whatever works <3

      Rigtig god aften til dig og din lille familie,
      Kærlig hilsen
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Amen til vådservietter!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Mit barn skulle bestemt ikke på sociale medier – det var noget privat. (Jeg arbejder også i en udsat position) MEN!!! Jeg ELSKER at vise ham frem – hvordan kan man lade være??, og så få responsen “hvor er han bare sød, dejlig osv osv osv” i lange baner, jeg slipre det i mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Haha, så skægt som man kan have stålfaste standpunkter, for så at ændre dem med det samme man får ungen i armene :) . I feel you! Hvordan kan man lade være? Det kan man ikke! Man er jo så pavestolt af sin lille baby,
      Rigtig god aften <3
      Kærlig hilsen,
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Ha ha ha, den med samsovning – I hear you. Det var SÅ meget mig. Men jeg blev klogere. De første 3 måneder sov min søn også i min armhule. Nu sover han dog i egen seng, ved siden af vores, da vi begyndte at vække hinanden om natten, hvilket ikke var hensigtsmæssigt for nogen af os. Men når han vågner ved 5-6 tiden til amning, så bliver han liggende hos mig og så sover vi sammen videre til 7-8 tiden, hvilket jeg elsker.

    Jeg udtalte også flere gange inden jeg fødte, at baby bare måtte indrette sig efter vores planer oh rette ind. Nu er det en anden snak. Jeg kommer hellere end time for sent end at vække min sovende baby, jeg går hellere i regnvejr til vennebesøg hvis min søn stadig sover i vognen når vi skal afsted. Jeg kunne aldrig drømme om at vække ham medmindre det er virkelig nødvendigt, som forleden hvor min mand skulle på sygehuset 😆

    Jeg havde også den med masser af dates og kærestetid, hvor sønnike bare kunne passes. Han er knap 6 mdr og er blevet passet én gang af sin farmor. Jeg hader at være væk fra ham i mere end en times tid. Savnet er ulideligt og tror ikke man forstår sig på sådan et savn, før man bliver mor ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Kære Katrine
      Haha, det er utroligt så godt man vidste alting inden man blev mor ;)
      Jeg forstår godt I har rykket sønnike i egen seng ved siden af jeres. Vi har også forsøgt af flere omgange, men han han vil slet ikke finde sig i det. Han græder helt utrøsteligt indtil jeg tager ham tilbage i vores seng. Det kommer nok.

      Haha, samme her! Jeg kommer også hellere 1 time for tidligt (næsten værre) eller 1 time for sent, end at vække V.

      Håber din mand er OK trods sygehusbesøg.

      Du har ret. Jeg tror heller ikke at man forstår sig på savnet, før man som mor har prøvet det <3

      Ha' en rigtig dejlig aften med din lille familie,
      Kærlig hilsen
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TANKER OM DEN UAMBITIØSE BARSEL