INDEN OG EFTER

10 MÅNEDER

Kæreste Vagn Oskar, vores Vagnus

I morgen, den 2. februar, fylder du dit første tocifrede antal måneder.

10 måneder.

Vanen tro, vil jeg skrive en lille tekst til dig, om din udvikling, din personlighed og vores liv, sammen.

Læs også: 6 MÅNEDER, 7 MÅNEDER, 8 MÅNEDER og 9 MÅNEDER

30a4f5da-460c-46f7-b502-031de0c33d90

Der er sket meget, rigtig meget, med dig den seneste måneds tid. Du har udviklet dig hastigt og mestret adskillige nye færdigheder de seneste fire uger.

Fra dine ni måneder til nu ti.

Du har knækket koden til at kravle, det går stærkt, og du bevæger dig lynhurtigt og frygtløst fra den ene ende af lejligheden til den anden. Det giver dine forældre sved på panden og konstante øjne i nakken. Jeg kan ikke længere placere dig med dit legetøj i stuen og samtidig børste tænder på badeværelset. Du følger mig, konsekvent, dagen igennem. Min trofaste følgesvend, det har du været lige siden fødslen.

At rejse dig opad møbler er tilmed en favorit beskæftigelse. Så står du forenden af sofabordkanten og smiler stolt over hele femøren. Du har allerede taget adskillige styrt på trægulvet og givet din mor dårlig samvittighed over ikke at gribe dig i faldet, men som regel er chokket det værste, og du er hurtigt på benene igen. De små buttede babyben, der er vokset og passer en størrelse 74 til punkt og prikke. I øvrigt, måler du 71 cm og jeg vil tro, du vejer knap 9 kilo.

Din far har lært dig at danse. Lige så snart du hører lyden af musikalske toner eller blot en selvopfunden sang fra dine forældre, sidder du og rokker med frem og tilbage. Det er det sødeste jeg har set, udover dig, selvfølgelig. Desuden er du blevet endnu bedre og helt bevidst om at klappe, og hver eneste gang du klapper og jeg påbegynder en sang, rokker hele din lille krop med. Jeg sitrer af stolthed og taknemmelighed over, at jeg har skabt et ægte, lille menneske, der nu forstår og interagerer med andre.

En anden aktivitet, du har forstået og knuselsker er, at lege kaste bold, frem og tilbage. Så sidder vi på stuegulvet overfor hinanden, jeg kaster din lille bold hen mod dig, du tager den op og kaster den retur mod mig. Ofte i en helt anden og komplet skæv retning, men intentionen og forståelsen er der, og du storsmiler begejstret over hele hovedet. Det smitter.

Du er stadig en baby, i mine øjne i hvertfald, men du begynder så småt at få træk til at ligne et lille barn. Dine øjne er blevet endnu dybere, kastanjebrune, ligesom din mor og fars. Du har fået endnu længere hår på hovedet, mørkebrunt, med små krøllelokker i både nakken og siderne. Du er så bedårende, så yndig, og tit tager jeg mig selv i at tænke, hvordan vi dog kunne skabe noget perfekt. Det tror jeg selvfølgelig alle mødre tænker, men du skal vide, at jeg tænker det.

Der er fortsat ikke en eneste tand at spore i din lille mund, men det skal nok komme. Som med alt andet, har vi ikke spor travlt.

Du sover bedre og behøver ikke længere slyngevuggen for at falde til ro. Jeg putter dig som regel i vores dobbeltseng, også til lurene om dagen hvis vi er hjemme, og ellers sover du godt i din barnevogn. Brystet er heller ikke en nødvendighed længere, da du finder tryghed og ro ved sutten. Ved opvågningerne om natten er brystet dog fortsat det eneste der dur, og den tryghed skal du have lov til at få. Opvågningerne er generelt blevet markant mindre, hvilket er tiltrængt for alle parter af vores lille familie.

Du sover to lure om dagen. En formiddags- og en eftermiddagslur, og disse kan vare op til halvanden time, men oftest foretrækker du de kortere af slagsen. Skrigturene og dit temperaments hysteri oplever vi mere sjældent end nogensinde før. Vi fornemmer, at du generelt er en meget glad, tryg og tilpas baby, der stortrives, men som selvfølgelig stadig siger fra, hvis noget ikke behager dig. Eller hvis du keder dig for længe i henholdsvis autostol eller ved barnevognstrilleri.

Til gengæld oplever vi stadig din sensitivitet når vi er sammen med andre børn. Hvis en anden baby begejstret siger en høj lyd eller hvis vi befinder os i store forsamlinger med dårlig akustik bliver du dybt ulykkelig. Særligt de skingre lyde fra andre babyer bliver du lynhurtigt bange for, så græder du utrøsteligt og gemmer hele dit lille ansigt ind mod min hals. Du ville slet ikke være klar til institutionsstart endnu, hvilket sundhedsplejersken er helt enig i, så jeg priser mig dybt lykkelig over, at vi endnu har syv måneder tilbage af barslen sammen.

Du er en kærlig lille skabning, der nyder at putte tæt til din mors bryst hver eneste dag, ligesom du nyder at boltre dig nysgerrigt rundt og udforske alverdens hjørner af vores hjem. Eller andres. Du kysser mig ofte, mange gange om dagen, hvor dine små hænder ivrigt tager fat om mit ansigt og hiver mit mod dit, hvorefter du planter et solidt, savlekys på munden af min. Det er noget nær det aller mest livsbekræftende og bedste jeg ved.

c5d0ff8c-3ba2-41e0-8555-021af22f984f

I løbet af de seneste par uger, har jeg oplevet momenter, hvor jeg ubevidst og nostalgisk har reflekteret ekstraordinært meget over fødslen tilbage i april. De første spæde minutter med dig og den første tid som familie, os tre.

Jeg ville inderligt ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage og opleve hvert eneste minut af de seneste ti måneder igen. Det kan jeg ikke, og det er også okay, sådan er livet, men lysten til det er nok det mest beskrivende billede af, hvordan jeg har haft det, og stadig har det, sammen med dig. Hver dag.

Tak for endnu en bedste måned i mit liv, lille skat.

Du har i sandhed opfyldt alle mine drømme,

og endnu mere til.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

INDEN OG EFTER