10 MÅNEDER

FREDAGS FACTS #20 WEEKEND OG HVERDAG

Godmorgen, kære læsere.

Glædelig fredag,

Så blev det atter fredag, yay. Weekenden er i sigte og det bliver som sædvanlig rart. Ikke fordi jeg ikke holder af hverdagene. Hverdagene på barsel [vigtigt] holder jeg af, lige så meget som jeg holder af weekenderne, men i weekenden har vi mulighed for at have hele dage sammen som familie, uden hverken at skulle forholde os til Mads’ arbejds- eller sengetider. Og så er der bare en særlig optursstemning over fredage og weekender, synes jeg.

dd2058f3-fae3-481b-b181-07fd4f98b756 Vagn Oskars første skridsikre [sut]sko
19f09cf4-4edc-4393-876f-b6f94717f194Ham her har lært at rejse sig

I aften skal Mads ud at spise og drikke drinks på Nimb med sin mor, så jeg har allieret mig med mine forældre og min farmor, der kommer anstigende ved atten tiden til aftensmad, fredagsfilm og favoritflødeboller herhjemme i dynerne.

Resten af weekenden er uden planer, nøjagtig som vi bedst kan lide den. Vi har talt om at køre en tur på landet i morgen tidlig og blive i sommerhuset til på søndag, men det kunne nu også være rart med en weekend i København. Bare nulre rundt i gaderne, spise morgenmad på et hjørne eller udforske dele af byen vi sjældent besøger. København har så meget fint at byde på og jeg nyder sådan at opdage nye, upolerede steder med barnevognen, min søn og min kæreste.

Dengang jeg boede i London, brugte jeg mange af mine fridage på at tage tuben rundt og stå af på vilkårlige stationer, én efter én, fra den ene ende til den anden, for at udforske nye steder, opleve nye bydele og usete områder på egen hånd. Virkelig anbefalelsesværdigt og garanteret værd at afprøve i København.

fd4e8cc3-c91f-4ad5-b254-ede5ecaa4c9a … Og én er ved at få små, fine krøllelokker

F R E D A G S  F A C T S, venner.
// denne gang nummer tyve!


.. 1

Den alder min søn har lige nu. Frys, please. Det siger jeg hver måned, men ti måneder, sikke en skøn, skøn alder. Han er så bevidst, så sjov, så fræk og så sindssygt nuttet. Det lyder sikkert så kvalmende, men at vågne hver eneste morgen til små babyhænder der klapper en i ansigtet og det første man ser hver dag, er det frækkeste lille smilefjæs fra ens egen lille, smukke skabning, der sidder lige dér i sengen og helt bevidst vækker sin mor. Dét gør mig lykkelig og det gør, at alle dage begynder på aller bedste vis.

… 2

Jeg ønsker mig et oktoberbarn næste gang. Nu har vi et forårsbarn, så jeg kunne godt tænke mig at opleve et efterårsbarn. Efterår, den mest magiske årstid, hvis man spørger mig. Problemet er bare, at mit ønskescenarie hedder tre år mellem Vagn Oskar og nummer to, hvilket jo ikke kan lade sig gøre, hvis vi skal forsøge at ramme et efterårsbarn. Mit spørgsmål er her, kære læsere; 2,5 år eller 3,5 år? Hvad er jeres erfaringer søskende imellem?

Sidenote. Jeg ved godt, at det er både overfladisk og overpriviligeret at tænke i disse planlægningsbaner, da mange har usandsynligt og helt ubarmhjertigt svært ved at blive gravide, og det unægteligt er fløjtende ligegyldigt om ens baby bliver født i midten af juli eller selve juleaftensdag, men hvis nu, hvis, det går lige så uproblematisk som første gang, så kunne jeg godt tænke mig et oktoberbarn.
… 3

Min yndlingsfarve har, lige så længe jeg kan huske, været helt sart lyseblå. Dette kommer nok ikke som en overraskelse, hvis man tjekker mit Instagramfeed ud. Kølige og sarte blålige toner.

Min garderobe er til gengæld farve- og tidsløs. Grå, hvid, sort. Med enkelte undtagelser i form af lyseblå og stribede skjorter.

… 4

Mit lykketal er fire.

… 5

Som nævnt herinde før, skal et af vores tætteste vennepar giftes til maj. På dette tidspunkt er Vagn Oskar tretten måneder og han skal passes med overnatning hos mine forældre. Det vil sige, de skal passe ham i vores lejlighed for at omgivelsene er så vante som muligt. Nu er spørgsmålet; Vi tænker at lave en såkaldt “prøve aften/nat”, så vi ved om det kan fungere, men hvor længe i forvejen er det optimalt? Har I nogle erfaringer med sådan noget? Og skal man have flere prøveaftener?

Det har jeg ikke lyst til.

… 6

Jeg havde engang en uskyldig flirt med en ung reservelæge på skadestuen omkring juletid. Jeg var megasyg med halsbetændelse, kunne næsten ikke tale og blev altså undersøgt af denne her læge. Vi havde en lang samtale, der udviklede sig til at omhandle private nytårsplaner og omgangskreds. Jeg tjekkede hans navneskilt ud, selvfølgelig, men smuttede så ud til min mor, der ventede i bilen.

Da jeg kom hjem tikkede en SMS ind. Fra den der charmerende, halvsmarte skadestuelæge. Jeg dobbelttjekkede hans nummer og fandt hurtigt hans oplysninger på De Gule Sider (og dertilhørende Facebook). Ham her var bestemt ikke læge.  Det var heller ikke det samme navn som på lægeskiltet, men personen på skadestuen og ham på profilbilledet stemte overens.

Scary shit.

… 7

Men OK, at score en patient på skadestuen? Ej, vel.

… 8

Når nogen kalder mig “Caroline” bliver jeg automatisk dybt alvorlig. Jeg bliver kaldt “Caro” af alle, så når nogle tiltaler mig “Caroline” er det enten grundet alvor, tværhed (hentydning til Mads, der uden undtagelse kalder mig ved mit fulde fornavn når han er småsur på mig) eller nye bekendtskaber, hvor man endnu ikke er på kælenavnstadie. Nu ved I det allesammen, Caro, it is.

Pånær min farmor. Hun kalder mig Caroline, men mest skattepige eller skat. Ikke Caro. Det er lige som det skal være.

… 9

For længe, længe siden så jeg et afsnit af Den Store Bagedyst sammen med Mads. Det gør vi normalt ikke, men der var et afsnit Mads gerne ville se. I pågældende afsnit hørte jeg de klogeste ord jeg nogensinde har hørt. En sætning, der har siddet fast bagerst i mit hoved lige siden;

“Man skal ikke tage sorgerne på forskud, så kan man risikere, at få dem to gange”.

H A L L E L U J A, det er et motto lige efter mit livssyn.

Én dag ad gangen, hvis ikke det bliver A, så bliver det sgu nok B, som garanteret er lige så godt. Måske bedre.

… 10

Jeg har haft det samme telefonnummer siden folkeskolen – og den samme kontaktliste i telefonen. Det vil sige, jeg har samtlige numre indkodet fra alverdens personer i mit liv gennem de seneste fjorten år, eller hvornår det nu lige var, jeg fik min fars aflagte Nokia 3210. Jeg bruger omtrent noget nær fem procent af disse numre. Apropos Søndagslisten og oprydning. Dette punkt mangler.

0d5b38e1-a50f-4e46-9ceb-9339271621f7

ed487ef0-3407-4d5d-9c67-8028440f4598 Halvanden times lur i barnevognen flere dage i træk, yes 
Hvad har du af planer for weekenden? Nogle særlige af slagsen eller med spontaniteten for øje, ligesom os? Et teaterstykke, restaurantbesøg eller måske en yogasession på stuegulvet?

Rigtig god weekend.

De nitten første dele kan læses her:
del 1del 2del 3del 4del 5del 6del 7del 8del 9,  del 10del 11,  del 12
del 13del 14del 15del 16,  del 17,  del 18 og del 19.
   

1 kommentar

  • Maria

    Så fint du lige får det med omkring at nogen har svært ved at blive gravide. Men det er ikke en skam at glæde sig over at man selv er hurtig på aftrækkeren. :-) vær i glade for at det hvertfald lykkedes så hurtigt med den første. Det andet er et sandt helvede at være i ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

10 MÅNEDER