BARNEVOGN ANBEFALING

FREDAGS FACTS #21 FRIHEDSFØLELSE OG TAKNEMMELIGHED

Glædelig fredag,

Har I haft en god uge, kære jer? Hvad har den mon stået på af finurligheder?

Er weekenden kærkommen eller er hverdagene slet ikke så tossede?

Man må gerne vælge begge dele.

Vi har haft en dejlig, dejlig uge. På trods af forkølelsessygdom og feberpande hos skiftevis den yngste og undertegnede, har vores uge været noget så rar.

Der har både været plads til venindeaftaler, barnevognstrilleri, babydates, et besøg hos farmand i industrikøkkenet i Nordhavn, kærestetid samtlige aftener, stærk kaffe i februarkulden, tøjvask, andre praktikaliteter og ro, nærvær og tætte puttestunder hver eneste dag, min søn og jeg.

fa8c2a47-2f38-46f9-8132-77b37baa25c5

9be316ab-4c10-4306-9d99-b5f671682cea

ee17d5c1-4153-4439-adde-6697e68736a1

I aften skal Mads ud at spise med en af sine venner, så jeg har benyttet lejligheden, bogstaveligt talt, og inviteret tre af mine veninder på aftensmad og pigehygge herhjemme på adressen. Den ene skal videre i nattevagt, den anden er gravid og den tredje har sin lille søn med, der er født blot seks uger efter Vagn Oskar, så det bliver en helt rolig fredag aften i hyggetøj, ditto stemning, og nogle af mine aller yndlings piger. Rart.

I morgen aften får vi et vennepar til middag, og ellers er weekendens kalender helt fri til spontanitet, lystbaserede fornøjelser, to go kaffe og kvalitetstid, os tre.

Men, for nu er det fredag. Det er endnu morgen og den velkendte frihedsfølelse af fredag begynder for alvor at indtræffe. Om lidt  vil jeg putte min søn i barnevognen og hente lunt morgenbrød, min sædvanlige bestilling hos Meyers, surdejsbagte purpurboller med valnødder, kanelsnurre og sprød croissant, og blive i mine bløde bomuldsnatbukser resten af dagen. Og så vil jeg dufte min søn lidt ekstra i nakken og minde mig selv om, hvor heldig jeg er at have lavet denne lille, fine skabning.

Her kommer endnu ti dugfriske fredags facts, føljetonen tro.

God læselyst

FREDAGS FACTS #21

… 1

Sikke en fin måde februar er blevet skudt igang på, hva? Lys, solkys og frostgrader. På trods af, at jeg selvfølgelig gerne tog et par ugers eksotisk hedebølgeferie til Koh Chang eller Seychellerne, er der nu engang noget fint og fortryllende over februarvejret herhjemme. At opleve lyset gennem vinduet, den lyserøde nuance, og det tidlige, langsomme morgenskær i takt med min søns åndedræt på mit bryst, har givet mig den dér helt særlige lykkefølelse hver eneste morgen ugen igennem.

Vi begynder altid dagen med at tænde stearinlys i vindueskarmen og putte en halv times tid under dynen på sofaen. Vagn Oskar på mit bryst med sin lille sut i munden. Min kaffekop i min venstre hånd, mens den højre  aer min søns rygsøjle.

… 2

Ovenstående stund er desuden mit dyrebareste øjeblik i døgnet. Jeg ønskede mig sådan en baby, der gerne ville putte tæt, og det må man i særdeleshed sige, at jeg er blevet givet.

… 3

I onsdags blev listerne omkring uddelegering af vejledere til de kommende bachelorprojekter på mit uddannelsesinstitut offentliggjort. Jeg har g u d s k e  l o v fået min ønskede vejleder. En ekstern vejleder, der også agerede min vejleder på mit sidste praktikforløb, det sidste halve år inden jeg gik på barsel.

Selvom jeg allerhelst så projektet skrevet, afleveret og forsvaret af sig selv, hjælper det meget på min motivation og min manglende lyst til processen at have en velkendt, kompetent og bare rigtig god vejleder.

… 4

Jeg begriber ikke, hvordan det kan være, at mange mennesker i København er så komplet ligeglade med andre. Hver gang jeg skal med barnevognen i en elevator til metroen, står jeg i kø, bliver overhalet indenom og overset, af helt normalt passerende [ofte unge] mennesker der hverken har kørestol, rollator, halteben eller blindstav, men derimod et sæt velfungerende ben, der utvivlsomt ville kunne holde til rulletrappens stilstand.

Det jeg vil frem til er, at disse mennesker lige så godt kan tage rulletrappen og gøre plads til os andre, der ikke har denne unikke mulighed, forhelvede.

Jeg ved godt, at det er småting at hidse sig op over, og normalt skal der også mere til, men lige det dér I dont give a fuck-elevatorhelvede, er så hamrende egoistisk og irriterende at være vidne til [og offer for] ;)

… 5

I ugens løb har Mads og jeg haft givet os selv den challenge, og undervurderede hverdagsluksus, at gå i seng klokken ti. Det vil sige, klokken ti har vi begge to ligget i sengen med lyset slukket, vores sovende søn i midten og kæmpet om kap mod drømmeland.

Og hvor har det været skønt.

Problemet er bare, at jeg som regel har haft forberedt og skrevet indlæggende herinde om aftenen når mand og barn sover. Jeg har været vant til, at sidde ved tasterne i tidsrummet mellem klokken elleve og to om natten. Hver nat. Og det dur simpelthen ikke når man i forvejen endnu ikke har fået mere end tre timers sammenhængende søvn i ti måneder og krudtuglen slår øjnene op ved syvtiden.

… 6

En anden challenge ugen har budt på har været nul slik og chokolade i hverdagene. Vi holdt den både tirsdag og onsdag, så det er absolut en fornuftig start.

… 7

Designated Survivor. Tak til jer for denne Netflixanbefaling. Det er nok én af de få bedste serier jeg i mit liv har set. Nu er vi gået igang med at se Broen, og det kan ikke tælles på to hænder hvor mange gange vi begge to er flækket fuldstændig sammen af grin over Sagas’ akavethed og manglende situationsfornemmelse. Hold kæft, det er sjovt.

… 8

Jeg elsker bagværk. Jeg elsker nybagte boller, grovboller, valnøddeboller, krydderboller. Når jeg spiser en bolle, vælger jeg altid koldt smør på den ene halvdel og ost på den anden. Det vigtigste er dog her, at det er underbollen der får smør og overbollen der får ost. Meget, meget vigtigt. Andre der har sådan en sær vane [ritual]?

… 9

Da jeg forleden [af to omgange] bad Mads, som vel at mærke stod i køkkenet, bringe salt og peber til spisebordet, lød svaret;

“Ved du hvad skat? Du ville være rigtig god som stedfortræder i Nordkorea” 

Diktatur. Var pointen.

… 10

Jeg varetager ansvaret og plejen omkring hans unge fireogtyve timer i døgnet, så selvfølgelig skal han bringe mig salt og peber når jeg beder om det.

Ok, Mads bærer selvfølgelig også en procentdel af både ansvar og pleje i forhold til vores barn, og han er en pissegod, nærværende og verdens kærligste far, men. You get the point.

Virker denne bekendt? ;)

54b9146a-1a84-4edf-b2be-838e0c1477aa

Må du have den aller fineste februarweekend.

Tak, fordi du læser med.

De tyve første dele kan læses her:
del 1del 2del 3del 4del 5del 6del 7del 8del 9,  del 10del 11,  del 12del 13del 14del 15del 16,  del 17,  del 18del 19 og del 20.
   

6 kommentarer

  • E

    Tak for en skøn blog. Elsker, at du er så “stabil” med gode indlæg og lange, velskrevne tekster. Synes på andre blogs, at der kan være en tendens til, at der er en periode med en masse indlæg og så en laaang periode uden. Desuden er det som nævnt virkelig rart, at du gør så meget ud af dine indlæg – f.eks. fredagsfacts. Hos andre bloggere består “facts” ofte bare af et par meget korte og ikke særligt overraskende beskrivelser. Dine er virkelig gode, sjove og “overraskende”. Ville elske(!!!) hvis du ville begynde at lave hverdagsvlogs (og evt også q&a), hvor du tager os med i din hverdag og fortæller undervejs – enten her eller måske til at starte med “bare” på instastory. Det giver en helt ekstra dimension og er lidt mere spændende end de korte boomerangvideoer eller videoer uden lyd på din story…. forstå mig ret :-) du er bare så god til at skrive og dele, så det ville være mega fedt, hvis det også spejlede sig i videoer.
    Mange knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Kære Emma
      Tusinde tak for din kommentar og rosende ord, de varmede, kan du tro <3
      Jeg forsøger ihærdigt at efterkomme en stabilitet herinde, så I læsere ikke klikker forgæves, men kan forvente nye skriv i et flow.
      Virkelig mange tak for din ros omkring min føljeton, Fredags facts. Det er indlæg jeg nyder at skrive, men engang imellem bliver i tvivl om, hvorvidt de er for "ananas i egen juice" (uinteressante). Tak for dine ord der beviser det modsatte! Fredags facts fortsætter så længe der er stemning ;)

      Virkelig god ide ift. vlogs og hverdagsfølgere på video. Det vil jeg prøve at rode mig lidt mere ud i. Jeg lavede en afstemning på Instagram omkring det nogle uger tilbage, og det var meget 50/50 om der var lyst til det, men dem der selvfølgelig ikke synes det er hyggeligt, kan klikke forbi. Jeg tror jeg har undgået det, da jeg som regel ikke selv har mulighed for at have lyd på når jeg selv scroller Instagram og stories, da dette enten foregår når jeg putter min søn, når han sover eller når jeg er et eller andet upassede offentligt sted :) Jeg vil forsøge!

      Igen, tak for din kommentar.
      Og rigtig god mandag <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Hahaha, jeg gør nøjagtig det samme med boller!! Eller dvs. næsten; smør på overbollen (så den kan blive rigtig snasket til hvis det er nybagt), og ost på underbollen (så det ikke så nemt triller af igen) :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Kære Sara
      Haha, hvor er det skægt! Din vane giver dog en smule mere mening end min omvendte. Jeg kan bedst lide underbollen og smøret generelt, så derfor skal disse selvfølgelig gå hånd-i-hånd ;)
      God mandag!
      Bedste hilsner,
      Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Kunne du tænke dig at dele lidt omkring hvad dit bachelor emne er? :) Jeg er selv sygeplejerske og skrev min BA i marts-juni 2016 :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Kære Katrine
      Det kan du tro :)
      Jeg skal skrive BA inden for onkologisk pædiatri. Jeg tænker umiddelbart, at mit emne skal være omkring hvordan man som sygeplejerske mest hensigtsmæssigt håndterer forældre (til onkologiske børn) i krise.
      Rigtig god weekend,
      Kh. Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

BARNEVOGN ANBEFALING