SØNDAGSSKRIV

1 ÅRS ØNSKER OG FØDSELSDAGSTANKER

Godmorgen, kære læsere

Vores søn fylder et år den 2. april. Om under to måneder. Om blot halvanden måned, faktisk.

Jeg kan mærke, at der er mange særlige følelser i spil når jeg tænker på ovenstående. Både de livsbekræftende og lykkelige, men også de vemodige af slagsen, der river lidt i maven. Mest i hjertet.

Jeg kan også mærke, at jeg skubber det væk. Tvinger mig selv til at tænke, at det er langt ude i fremtiden. Men det er det ikke. Følelserne skal jeg forholde mig til, og det vil jeg gøre i et særskilt indlæg herinde inden alt for længe, og så kan de der finder det tåbeligt springe over, og de der måske er i samme følelsesmæssige turbulens nikke genkendende, og sammen kan vi forhåbentlig opnå en følelse af, at vi ikke er alene. Fordi, det er man aldrig.

Vi har endnu ikke besluttet hvordan vi skal fejre vores søn. Hans fødselsdag falder på 2. påskedag, hvilket vil sige, at hele vores familie har fri på dagen. Vi holder derfor hans fødselsdag på selvsamme dato, men hvordan arrangementet skal udfolde sig, har vi endnu ikke besluttet.

Vi er faktisk så meget sagt. Det er Mads der står for Vagn Oskars fødselsdag. Det var primært mig der gennemtriumfede hvordan vores barnedåb skulle udspille sig, hvorfor det var et meget stort ønske for Mads, at “få lov” til at planlægge og bestemme hans søns første fødselsdagsarrangement.

Jeg stemmer for, at vi inviterer vores nærmeste familie til fødselsdagsboller og lagkage om eftermiddagen, men nu må vi se hvad min bedre halvdel beslutter.

På kollagen nedenfor har jeg sammensat Vagn Oskars fødselsdagsønsker. Det var en smule svært til at starte med, da han ikke decideret mangler noget, men nedenstående ønsker er alligevel forskellige fine ting, vi rigtig godt kunne bruge. Mangler. Altså ikke blot [endnu mere] overforbrug.

VAGN OSKARS ØNSKELISTE

7d2a6983-59c6-403f-bf98-f9c253aab2ea

1. Sengesæt til juniordyne fra Aiayu
Det blødeste og fineste dyne- og hovedpudebetræk i en støvet lyseblå nuance. Vi bruger primært Vagn Oskars juniordyne, og ikke altså længere babydynen, og kunne derfor godt bruge et ekstra sengesæt, så dette står højt på ønskelisten.
2. Legekøkken fra Ikea 
Hvor pænt er dette Ikea hack’ede legekøkken ikke? Billedet har jeg fundet på Pinterest og der medfølger endda et blogindlæg indeholdende en konkret manual. Mon ikke Mads’ skills kan fikse dette?
3. Heldragter fra Serendipity
 Heldragter kan man aldrig få for mange af, og disse fra økologiske Serendipity er nogle af vores aller yndlings. De er smørbløde og simpelthen så pæne. Vi ønsker os gerne flere af hver slags i størrelse 80.
4. Løbejogger fra My Baby Travel
Det dur ikke i længden at løbe med vores Bugaboo klapvogn, da denne ikke er beregnet til formålet. Vi ønsker os derfor en løbejogger. Ikke nødvendigvis den jeg har linket til, men da jeg ikke har erfaring med nogle på forhånd, er det svært at gøre mig klog på hvilken der er bedst. Nogle anbefalinger?
5. Puttekasse fra Djeco
Vagn Oskar er meget begejstret for at putte alle mulige ting og sager i æsker, tage det ud igen og putte det retur, så denne fine puttekasse med pingviner ville falde i god jord.
6. Puslespil med dyr
Vi ejer endnu ikke puslespil, så disse puslespil for 1+ årige står også på ønskelisten.
7. Gåcykel i træ fra Sebra
Virkelig fin træcykel, som Vagn Oskar vil kunne drøne rundt på i cirkler inde i vores lejlighed.
8. Hammerbræt fra Djeco
Der skal gerne optimeres og tilføjes på legetøjsfronten undervejs, da nyt legetøj er langt mere spændende end det der har været leget med hundrede gange. Bitter erfaring og alt, alt for meget minimalt brugt legetøj. Jeg kan heldigvis høre på min omgangskreds, at denne tendens er tilfældet hos de fleste unger.
9. Legemad i træ
Et legekøkken uden legemad, svarer til at købe et par sneakers uden snørrebånd eller skønlitteratur uden læsebriller, hvis altså man i forvejen har brug for læsebriller. Ubrugeligt. Vi ønsker os alverdens legemad og tilbehør i træ til Vagn Oskar.

Hvad ønsker jeres etårige sig? Eller toårige? Treårige? Nogle ønsker jeg mangler på listen, som bare hitter hos de etårige minimennesker?

God tirsdag, venner

Læs også: Juleønsker til baby
Læs også: Inspiration til babygarderoben

1 kommentar

  • Luna

    Hvor er det nogle fine ønsker. Nu har jeg selv en ide om at jeg kan ønske mig til min datter. Caroline kan du ikke lave et blog i læg om fx.10 af dine most Worn items eller dine yndlings ting i din gadarobe :) du had så nydelig stil

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SØNDAGSSKRIV