GODAFTEN I ET UVANT TIDSRUM

AT DELE PÅ DE SOCIALE MEDIER

Her kommer et tankeskriv.

Som forældre, der deler og viser udsnit af vores familie- og hverdagsliv på de sociale medier, har vi ansvaret for, at kunne stå inde for vores børns fremkomst på internettet.

bef0bbb2-fa64-4fdb-bad0-8e9d47a5168b


Inden Mads og jeg blev forældre havde vi en snak om, hvorvidt vi ville dele billeder af vores søn på de sociale medier. Det ville vi begge gerne have muligheden for, hvis lysten bød sig. Det blev vi hurtigt enige om.

Og det gjorde den.

På baggrund af overvejelser omkring vores søns privatliv, autonomi og integritet, opstillede vi nogle retningslinjer.


1. INGEN BILLEDER AF UTILFREDSHED, GRÅD ELLER ANDEN NEGATIVITET  

// Vi har allesammen børn der græder eller er hysteriske i ny og næ, men behovet for at dele det, forstår jeg ikke. Jeg ville ikke selv bryde mig om, at florere grådkvalt eller ulykkelig på internettet.

2. INGEN “PINLIGE” BILLEDER  

// Billeder af snotnæse, leverpostej i håret eller anden ydmygelse, bare nej. Eller en lille dreng i prinsessekostume til fastelavn, han alligevel ikke forstår noget som helst af. Jeg begriber ikke den slags billeder. Opmærksomhed på barnets bekostning er for mig usmageligt og jeg følger ganske enkelt ikke med hos forældre, der udstiller deres børn således. Jeg ved godt, at mange pakker den slags ind i den virkelige hverdag, anti-glansbilledet om man vil, og den tendens forstår jeg heller ikke. Alle ved vel godt, at sociale medier er et udsnit. Små glimt. Vi har allesammen ovenstående mindre flatterende stunder, men [for os] hører de privatlivet til. Tilgengæld fortæller jeg gerne åbent og ærligt om søvnløshed, hysteriudbrud og hverdagens mindre succesfulde momenter i familielivet og ditto moderskabet, men aldrig akkompagneret af den slags fotografier.

3. INGEN NØGENBILLEDER ELLER ANDEN BLUFÆRDIGHEDSGRÆNSE

// Den her behøver jeg vel nok ikke at uddybe. Selvfølgelig skal min søn ikke kunne finde billeder af sine [baby]kønsdele på internettet når han bliver stor. Det ville jeg syntes var meget grænseoverskridende og krænkende.


 Jeg forstår godt de forældre der vælger at undlade at dele deres unger på internettet. Dette har dog aldrig været naturligt for os, men det vigtigste er, at følge sin mavefornemmelse og indgå i en reflekteret dialog omkring det. Som udgangspunkt clearer vi det med hinanden, Mads og jeg, når vi deler et billede af vores søn, og hvis den ene part finder pågældende billede grænseoverskridende eller forkert, bliver det enten ikke postet eller slettet igen. Dette fungerer godt for os.

Nu er Vagn Oskar endnu så lille, at han blot er en baby, og jeg tvivler stærkt på, at nogle vil kunne genkende ham når han bliver ældre, ud fra billerne vi hidtil har postet.

Men hvornår er han ikke længere for lille til dette? Det ved jeg ikke. Jeg ved bare, at vi stopper med at dele når det ikke længere føles naturligt og rigtigt.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad I mener om at dele billeder af jeres børn [eller andres] på de sociale medier? Har I gjort jer nogle særlige overvejelser omkring dette?

Rigtig god tirsdag / Herfra sygdomsboblen

7 kommentarer

  • Spændende indlæg!

    Herhjemme er vores regelsæt ganske lig med jeres. Dog kan jeg godt finde på at ligge et billede op, hvor min datter sidder med et stolt smil og mad i hele hovedet. Fordi hun er fantastisk sød at se på – og at man kan føle hendes personlige stolthed over, at have spist selv.

    Derudover har vi for nyligt tilføjet en regel om, at modparten bliver tagget, når der uploadet et billede, så vi begge er orienteret om, hvad der bliver fremvist. Dét er rart!

    Min ældste bliver 5 år i år, og han er allerede begyndt at danne sin egen holdning. Vi spørger om lov, før vi deler et billede på Instagram, Snapchat m.m.. Nogle dage frabeder han sig helt at blive fotograferet, og det er også helt ok. Min søn har dog også nogle tidspunkter, hvor han decideret beder mig om at tage et billede og/eller dele det.

    Jeg elsker at fotografere og se tilbage, så jeg tager virkelig mange billeder. Virkelig mange. Men det er få af dem, jeg har et behov for at dele – og sådan har både børnenes far og min søn det også. Nogle minder er bare hyggeligere, når det ligger i det personlige familiealbum :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thilde

    Spændende skriv!
    Jeg er lige nu gravid i 26. uge, og vi har netop også haft denne type samtale.
    Faktisk var min mand og jeg meget uenige til at starte med.
    Jeg har det fuldkommen som dig! Min mand var mere large med det og snakkede om at lægge sjove videoklip op på facebook (han bruger ikke instagram til de samme ting som jeg). Men der diskuterede vi frem og tilbage, og jeg fik vist landet nogle pointer, han ikke selv havde tænkt på.
    Og da en veninde og jeg snakkede om det, og han overhørte vores samtale, blev han vist også mere overbevist om, at man ikke “bare” lægger hvad som helst op. Hvad man sender direkte i private beskeder til venner, bedsteforældre osv er noget komplet andet.

    Og i forlængelse deraf har vi også drøftet om vi mon skulle tage samtalen med de kommende bedsteforældre (mine forældre er ikke aktive på de sociale medier, men det er mine svigerforældre) – for hans mor har faktisk før overskredet mine grænser mht hvad hun har lagt op af os uden at spørge eller “lånt”. Og vi orker ikke at gå og bekymre os om noget hvis vores søn bliver passet en weekend uden os.

    Min mand mener dog at den slags tager man når det bliver aktuelt.. jeg ved ikke om jeg er enig i det (heller) 🙈
    Men jeg vil dele dit indlæg med min mand, så han måske endnu bedre kan forstå mine tanker om det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg er helt enig i de tre punkter. Vi (jeg) har dog haft lagt billeder op af L der eksempelvis spiser bær og har det i hele ansigtet, men det har aldrig været for at latterliggøre eller udstille hende. Jeg synes personligt, at hun har set sød ud samtidig – og så har formålet med billedet heller ikke været “her er mit barn med mad i hele hovedet”, hvis du forstår. Ligeledes har jeg lagt et lillebitte klip op af L der står nøgen i Italien og siger “hej” som var hendes første ord. Numse og kønsdel er naturligvis censureret med en emoji/Clipart. Men sådan noget ville jeg ikke selv blive ked af at finde af mig selv som barn – og det er dét jeg har i mente når jeg ligger noget ud af L.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Monis <3
      Jeg er fuldstændig enig. Jeg har også lagt et billede op hvor V savler, fordi jeg vurderer at det er nuttet og ikke ulækkert [som ex leverpostej i håret]. Det er altså ikke at “udstille” for mig. Ligesom dig med L og bær i ansigtet. Det kunne jeg også SAGTENS dele! Det er sødt ;)

      Det med numsen! Det har jeg også gjort – med censur. Dette finder jeg overhovedet ikke grænseoverskridende, kun nuttet.

      Så længe man deler det man selv kan stå inde for, og vi er meget enige [surprise] ;) <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina Marie

    Hej Caroline,
    Min partner og jeg har gjort på akkurat samme måde. I forlængelse af Cecilies kommentar, så inddrog vi aktivt bedsteforældrene i denne snak inden vores søn kom til verden.
    Idag er det efterhånden reglen og ikke undtagelsen at man deler billeder på de sociale medier, derfor bør man selv tage ansvar for at udtrykke sine holdninger/ regler omkring billeddeling af sit/ sine barn/børn.
    Tak for nice blog;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Hej Caroline,

    Glædelig tirsdag. Jeg kunne godt tænke mig at vide, om i har involveret de respektive bedsteforældre og anden familie i disse retningslinjer? Jeg har erfaret blandt venner og bekendte, at der til tider kan opstå gnidninger mellem forældrene og de stolte bedsteforældre, som (forventeligt) stolt deler billeder eller videoer af familiens yngste øjesten, som forældrene ikke nødvendigvis ønskede delt. Hvordan har i håndteret denne problemstilling?

    Tak for en god blog.

    Best regards
    Cecilie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Kære Cecilie
      Tusinde tak for din kommentar <3
      Vi sagde til vores omgangskreds, familie og venner [på barselsgangen] at vi gerne ville lægge det første billede ud selv. Andet har vi faktisk ikke sagt og jeg mindes ikke at vi har været nødsaget til at få billeder i omgangskredsen slettet. Generelt spørger mine veninder altid før de poster billeder/Stories af V. Ligeledes gør jeg med andres unger. Det synes jeg er meget god stil forinden. Mine forældre er meget konservative ift sociale medier og billeder, så der har jeg ikke oplevet grænser overtrådt. Heller ikke fra Mads’ side af familien.

      Så, vi har ikke oplevet det som en problemstilling eller tænkt over det, men det ville bestemt være en god ide at sætte familie/omgangskreds ind i ens “reglement” på forhånd. Det kan jeg godt se :)

      Rigtig glædelig tirsdag,
      Kh. Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GODAFTEN I ET UVANT TIDSRUM