AT DELE PÅ DE SOCIALE MEDIER

I SKRIVENDE STUND…

I skrivende stund..

c64a3223-a405-43c8-9765-6c5faa8386ef


//

… Har Mads puttet Vagn Oskar til natten tre aftener nu. Og er lykkedes med det hver eneste aften. Det er næsten for godt til at være sandt, men sutteflasken accepteres, faderens tryghed ditto og moderens fravær synes ignoreret.

Jeg plejer at amme ham i søvn og amme ham ved opvågningerne om natten [4-6 gange], men nu får han højst brystet et par gange i løbet af de tidlige morgentimer. Én nat fik han først bryst klokken 05, hvor jeg på daværende tidspunkt ikke havde ammet i over et døgn.

//

… Føles det helt naturligt og behageligt at amningen nærmer sig en afslutning. Jeg har stornydt det, og forløbet har generelt været uproblematisk, men nu føles det også rigtigt med et naturligt ammestop. Min søn er knap elleve måneder og søger det ikke længere.

//

… Lavede jeg for første gang frikadeller af plantefars i går.
Og de blev gode!

1 pakke plantefars
2 fed hvidløg
1 løg
3 æg
2 spsk havregryn
Salt/peber
Et par kvaste frisk timian
Alt blandes sammen til en masse, formes til frikadeller og steges på panden
//

… Er far den bedste i verden i øjeblikket. Hver eftermiddag når Mads returnerer fra arbejde, rækker vores søn armene ud mod ham. Hvis jeg nærmer mig eller gør antræk til at tage ham tilbage, begynder han at græde helt utrøsteligt og vride hele sin lille buttede krop i retning mod sin far. Jeg elsker det, og jeg hader det. Jeg ved godt, det er en fase, og jeg synes det er vidunderligt at se, mærke og generelt være vidne til båndet og kærligheden mellem far og søn, men det stikker en lillebitte smule i mit hjerte når min søn afviser mig og søger farmand. Samtidig med, at det gør mig lykkelig og stolt. Godt nok sært. Andre i samme båd? Er det en fase? 

//

… Har min far fødselsdag i dag. 55 år. Vi tager til Skovshoved i eftermiddag, hvor vi senere skal spise fødselsdagsmiddag, Vitello Tonnato, min mors hjemmebagte drømmekage og fejre et af mine ultimative yndlingsmennesker.
Min far.

//

.. Har jeg altid sagt, at jeg var fars pige. Men dette passer ikke. Jeg er lige så meget min mors. De supplerer hinanden på aller fineste vis. Min far er den bløde. Ham, hvis støtte aldrig betvivles. Den uselviske, der ønsker sig en juleøl i julegave, fordi vores penge ikke skal bruges på ham. Ham, det mest jordnære, mest omsorgsfulde og bedste menneske, jeg kender. Tillykke, til min far.

//

… Har jeg i øvrigt besluttet at tage toget derud. Ikke bilen. Jeg vil for alt i verden gerne undgå de hjerteskærende babyskrigture en biltur konsekvent medfører. Så meget for “når jeg får en baby, må den bare indordne sig mit liv”, så klog, dengang. Jeg ved ikke om det er en god løsning – at undgå bilturene. Det kan sagtens være, at min søn bare skal vænnes til det.

Men så igen, hvis ulykkelig gråd og stressende bilkørsel kan undgås, why not.

//

… Var jeg til fysioterapeut i mandags. Det viser sig, at jeg tilsyneladende aldrig har haft symfyse- eller bækkenløsning, men derimod er overbelastet et-eller-andet muskel, der sidder dernede af. Jeg var hos Birthe Bonde i Classensgade på Østerbro, og hvor var hun dog kompetent. Jeg anede slet ikke, at jeg havde den muskel hun tog fat i, men kunne prompte mærke, at problemet sad der.

Desuden skyldes mine lændeproblemer, at der sidder nogle nerver i klemme, der stråler ned i låret. Birthe masserede og gav mig nogle øvelser med hjem, men sagde dog også meget ærligt, at lændeproblematikken bunder i de daglige løft af min baby. Well, det kan der jo ikke som sådan lige ændres på.

//

… Vil jeg gerne ind og se Call Me By Your Name i biografen, men kan samtidig ikke helt regne ud, om den er for “pladderagtig”?

//

… Mangler vi seriøst en serie herhjemme. Nu har vi set Kender du Typen på DR1 to aftener i træk. Seks timer i alt. Serieanbefalinger modtages med kyshånd! [Ikke comedy relaterede serier Friends, How I met your mother eller lign. Der skal være spænding og indhold]. Vi har slugt Designated Survivor, Prison Break, The Affair, Riverdale, Broen, Orange Is The New Black, Homeland og Stranger Things råt.

//

.. Holdt vores hverdagssukkerpause ikke længe, men pyt med det. Jeg havde heller ikke de største forventninger til det alligevel. Det må blive efter barslen, måske.

I hvertfald, bør man ikke afholde sig selv fra hyggestunder, croissantspisning eller slik fra gadehjørnet i sin barsel. Det bør man ikke. Man får alligevel sjældent tid til at få andet indenbords i løbet af dagen, så det går vel nok lige op i sidste ende.

//

… Var jeg forbi Juno [igen] i mandags, nu hvor jeg alligevel slog vejen forbi Østerbro, men de havde lukket. Lukket, venner. Mandag og tirsdag, lukket. Hvilket bageri holder dog lukket hver mandag og tirsdag? Jeg var skuffet. Købte en kanelsnurre hos Meyers i Classensgade i lettere protest i stedet.

bed1dff0-53bd-40a4-8121-ed5f7c31d43c

God onsdag, kære jer.


Læs også:
En dag i barselsboblen #1
En dag i barselsboblen #2
En dag i barselsboblen #3
En dag i barselsboblen #4
   

6 kommentarer

  • Sine

    Elementary hvis man er til en moderne sherlock holmes, de flest afsnit bliver afsluttet, selvom der selvfølgelig er en rød tråd gennem alle afsnittene😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Luna

    DU BLIVER nødt til at se serien Outlander på Netflix. Det er en fatatisk serie, den indeholder alt hvad en god serie skal have efter min mening. Kærlighed, historie, et godt twist og uventede handlinger. Den er et værd at se 💕💕💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Hej Caroline. Gode serier på Netflix: Broadchurch (den er barsk, men virkelig god og forfriskende med noget britisk!), Mindhunter, Peaky Blinders, The Americans, Narcos, og selvfølgelig den bedste af dem alle: Breaking Bad!
    Bedste hilsner, Nørden

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Hej Caroline.
    Vi har samme smag i serier, kan jeg se. Hvis I ikke allerede har set den, skulle I prøve en lidt ældre serie som “24 timer”. Jeg elsker den serie SÅ meget. Den minder sygt meget om “Designated Survivor” og med samme hovedrolleindehaver ovenikøbet 😊 Den er dog ikke på Netflix

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malou

    TIl din seriemangel – OUTLANDER!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Hej Caroline
    Har I set nyeste sæson af Broen?? Sæson 4 er netop slut på DR1, men tror stadig I kan streame den (det er klart den bedste sæson!!)
    Og så lige en kommentar til jeres køre-bil-problem – er selv mor til 4 og de har alle hadet deres autostol til de kom op i en frontvent i 10-11 måneders alderen. Vi har brugt dem fra Cybex med en pude foran kroppen og deler super gode. Tror de små bliver køresyge og frustrerede over ikke at kunne følge med. Det er da værd at prøve, tænker jeg ☺️
    Bedste hilsner
    Mia

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

AT DELE PÅ DE SOCIALE MEDIER