INSPIRATION: DEN LYSEBLÅ SKJORTE

EN SNAK OM SUTTER. VORES ERFARINGER OG ET TIP!

sponsoreret

Allerede længe, længe inden vores søn kom til verden, indkøbte jeg et omfangsrigt lager af forskellige sutter.

Men man kan jo ikke vide, om ens baby vil acceptere en sut.

Nej, det kan man ikke, men jeg vidste, at jeg i hvertfald ville gøre en solid indsats for, at det skulle lykkes.

For mig var det vigtigt, at min baby gerne ville bruge sut, så det ikke udelukkende blev brystet, der duede i trøstesituationer, men at min baby eksempelvis også ville finde tryghed ved at sutte på en sut på vores barnevognsture, i autostolen eller steder, hvor det ikke umiddelbart ville være passende at hive brystet frem. Et andet faktum var, at jeg ikke på forhånd vidste, om amningen ville lykkes, så sutten ville under alle omstændigheder være en god investering. Dette var mine tanker.


VORES ERFARINGER

Inden jeg blev mor til Vagn Oskar fik jeg utallige gange fortalt, at man skulle vente med at introducere sutten indtil amningen var veletableret. Gerne fjorten dage. Min mavefornemmelse sagde dog det stikmodsatte, så jeg pakkede et helt arsenal af forskellige sutter i hospitalstasken inden fødslen. Adskillige Natursutter og de fine, personlige navnesutter. Da vores søn endelig kom til verden gik der ikke mere end et halvt døgns tid før han langsomt blev præsenteret for en sut. På daværende tidspunkt forstod han den ikke, men jeg ville gerne vænne ham til den så tidligt som muligt, sådan at han ikke kendte til andet. At sutten blev en naturlig tryghed for ham, tidligt.

Allerede på hans fjerde levedag mestrede han sutteteknikken og tog imod både de runde og de anatomiske sutter. Hurtigt favoriserede han de anatomiske slags, og disse har vi brugt lige siden. Sutten er blevet vores trofaste følgesvend og vi går ingen studer uden et par i lommen. Om aftenen falder han endda i søvn til natten kun ved at sutte på sin sut, hverken bryst eller sutteflaske agerer sovepille, hvilket gør det muligt, at faderen også har putteaftener.

Det skal lige siges, at der selvfølgelig findes masser af babyer, der ikke bruger sut, hvor brystet ikke agerer narresut, hvor baby sover igennem om natten “uden hjælpemidler” og hvor far sagtens kan putte. Alle børn er forskellige og man ved aldrig hvilken en slags man trækker i lotteriet ;)

En lille sidenote. Vi har aldrig oplevet problemer med amningen. Hverken sutteteknikken eller selve mælkeproduktionen. Desuden har min søn aldrig brugt mit bryst som sut i dagtimerne. Han har spist hver 2.-3.time døgnet rundt siden fødslen, men sluppet igen når han har haft spist færdig. Til gengæld har vi haft nogle måneder, hvor han har haft søgt brystet til tryghedssut samtlige nætter igennem, gerne flere gange i timen, og dette behov har jeg selvfølgelig opfyldt. Det aller vigtigste er, at man opfylder sit barns behov. 

Læs mere om vores ammeforløb her.

d6f9effd-9e63-4034-8117-95cff44c5635

88075801-6175-4573-9f75-86ea1d532c40

NAVNESUTTER

 Som nævnt ovenfor, havde vi både indkøbt Natursutter og anatomiske navnesutter, så da Byhappyme kontaktede mig for en måneds tid siden med henblik på et samarbejde med dem, gav det rigtig god mening for mig at takke ja. Jeg har ikke førhen sagt ja til sponsorater, tilgengæld rigtig mange gange nej, fordi jeg ofte føler at autenciteten hos bloggere falmer i skyggen af sponsorerede indlæg. Medmindre de giver mening i bloggens kontekst, og det føler jeg oprigtigt dette gør. Troværdighed er noget af det aller vigtigste i denne branche og noget jeg i særdeleshed vægter højt herinde. Det var lige et sidespring. Et vigtigt ét, synes jeg.

Sutterne. Byhappyme forhandler navnesutter til rigtig fine priser og hurtig levering. Der gik mindre end to døgn, så lå der en pæn pakke og ventede på mig. Det kan jeg godt lide. Hurtig, simpel service. Og kvalitet.

Jeg har valgt vores sutter i neutrale nuancer, fine lyseblå i en sart tone og komplet hvide, da den spraglede fastelavnsfarvepalette og motivverden aldrig har været min foretrukne. Det ved I godt. Sutterne findes i et hav af forskellige varianter [og farver], og med forskellige skrifttyper, så man frit kan vælge ud fra hvad der falder i ens egen smag. Det kan jeg også godt lide.

1fbf6b21-9ae1-4d0b-a2a0-d91c695aba7d

6e1bb28f-940f-4f20-8811-f55a36318728

44daa920-5355-4e3f-bb2b-d623c60ddcae

NAVNEMÆRKER

Desuden forhandler Byhappyme de populære navnemærker. Disse havde jeg valgt ikke at bestille i denne omgang, da vores søn som bekendt ikke skal starte i institution før til august, men Byhappyme var så søde, at vedlægge dem min pakke alligevel. Mads har allerede klistret dem på vores sutteflasker herhjemme og de fungerer så godt.
Og nemt.

I en vuggestue kan de små jakker lynhurtigt forveksles, drikkedunke ombyttes eller elefanthuer snuppes med hjem af de forkerte, og det ville være så ærgerligt at miste noget, man er glad for. Særligt når man, som jeg, går op i at købe kvalitetsprodukter i de små størrelser. Man vil gerne have sine egne køb med hjem igen. Eller tyndslidt af sit eget barn, selvfølgelig. Det er klart.

Da jeg var barn skrev man i tøjet med en sort sprittusch, men forestil jer, hvordan en varm babynakke ser ud med sorte tuschmærker fra elefanthuen eller hvordan farven i gummistøvlerne langsomt fader ud ved et par børneplaskende hop i en halvmudret vandpyt. Nej, tak.

Navnemærkerne er lavet til at tåle vind, vejr og vand, og de kan sågar tåle både vaske- og opvaskemaskine. Og tørretumbler. Smart. En anbefaling til alle småbørnsforældre herfra! Både til vuggestue- og børnehavebørnene, særligt til dem faktisk, men tilsyneladende også hvis man er hjemmegående og har en kæreste, der synes det er skægt at påklistre mærker på ungens ejendele ;) Desuden er de på tilbud på hjemmesiden i øjeblikket.

c8352216-5ee0-4166-b5f9-ccdfeddb665e

SUTTESNORE

Da jeg scrollede de forskellige varer igennem hos Byhappyme, fandt jeg denne fine suttesnor. Suttesnore kan vi aldrig få for mange af herhjemme, da vores søn savlede exceptionelt meget som lille, og faktisk stadig gør [på grund af tandfrembrud], så vi har altid en tør suttesnor ved hånden. Til gengæld har jeg erfaret, at det kan være svært at finde de pæne af slagsen, men da min kærlighed til æstetik ikke bryder sig om kompromisløsninger, måtte denne selvfølgelig klikkes hjem.

Jeg kan desuden anbefale at få hæklet suttesnore af private “strikkedamer”. De rutinerede strikkere fikser sådan én på fem minutter og tager derfor ikke alverden for dem. Tip, givet videre.

f0438363-68f0-4921-8483-ed2b555a59ba Suttesnor fra Byhappyme HER
bef0bbb2-fa64-4fdb-bad0-8e9d47a5168b  Vagnus med en fin navnesut og suttesnor fra Poppy Rose / En uges tid gammel 

Jeg håber, du kunne bruge indlægget. Hvad end som inspiration eller blot som hyggeligt indblik. Hvilke erfaringer har du med brugen af sut? Brugte du selv sut som lille? Gør dit barn? Har du en holdning til emnet?
Og, så kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad du mener om sponsorerede indlæg i bloguniverset? Synes du, ligesom jeg, at det er en hårfin balance?

Tak fordi du læser med,

Rigtig god tirsdag.

   

4 kommentarer

  • Henriette

    Ih, jeg håbede lige at du havde en rabatkode i ærmet ;) Vi står overfor institutionsstart lige om lidt, så det ville være kærkomment!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Mette Marie fra twinpeaks har netop idag delt en rabatkode til navnelapper :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Henriette

      Tak for tip! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • carolineejacobsen

      Kære Henriette
      Ja, det kan jeg retrospekt godt se, er fuldkommen fejlagtigt ;)
      Jeg tænkte godt over det, da jeg allerede havde indvilget i samarbejdet, men til de kommende af slagsen, skal der selvfølgelig forhandles en rabatkode hjem til jer, mine læsere! Tak for din kommentar :)
      Rigtig god dag,
      Kh. Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

INSPIRATION: DEN LYSEBLÅ SKJORTE