FREDAGS FACTS #27 OG HELLO

SØNDAG // LONDON

Godaften, kære jer

Har I haft en dejlig weekend? Vågnede I også imorges og blev helt lykkelige da I så på uret der viste, at I havde sovet endnu længere end I plejer? Det gjorde jeg.

Jeg greb hurtigt ud efter min iPhoneskærm, da min søns pludren begyndte i mørket. Det gør jeg som regel når jeg er i tvivl om, hvorvidt det er nattetimer, og der skal soves videre, eller tidlige morgentimer, hvor jeg ved, at kampen er tabt på forhånd. Klokken var syv. Ti minutter over syv, endda.

Jeg roste ham til skyerne, kyssede de små, let kølige babykinder og følte mig udhvilet. Indtil min mor på mest antiklimaks vis mindede mig om sommertiden. Pyt, med det. Ved I hvad? Det gik pludselig op for mig, at Vagn Oskar havde sovet igennem i nat. For første gang i næsten tolv måneder har jeg fået seks timers sammenhængende søvn.

Ærligt talt, så tvivlede jeg på, om den dag nogensinde ville komme, og utroligt nok affandt jeg mig med scenariet. Det gør mødre. Vi tilpasser os og får det til at fungere alligevel.

16e6b741-6640-4a88-9de9-7a5ebe41da3f

ca739f66-b154-4165-aef2-3705313fd42d

1a2af20b-057e-4049-90b0-cac32d2de79d


 Vi har den dejligste lille ferie herovre i London. I skrivende stund ligger jeg blødt i hotelværelsets dobbeltseng, ved siden af min søn, der sover trygt. Mine forældre har sat sig ned på nabopubben med et glas kold hvidvin til min mor, en fadøl til min far og den slags livemusik, der hører sig til de engelske pubs.

Dagene flyder sammen herovre, tiden skøjter afsted, og i morgen aften sætter vi os atter i flyet på vej mod København. Og min kæreste, min søns far, og vores hjem.

Vi facetimede for første gang i morges, med Vagn Oskar, og mod vores forventning blev han dybt ulykkelig da han så sin far på skærmen. Han strakte armene ud, pegede med sin lillebitte finger mod sin fars ansigt mens stemmen flød med ”deeet deeet”.

Og så gik det vist op for ham, at far ikke er her. Virkelig nuttet, men også virkelig synd, så vi lagde hurtigt på. Jeg ved ikke om babyer på ikke engang et år kan savne den ene forælder, kan de det? Forstår de, at de er adskilt fra den ene? Eller glemmer de dem for en stund?

975913bb-a98e-417e-b294-c11575379e1d


Vi har været alverdens steder herovre.

Alt fra klassiske Oxford st., Selfridges, Kings Road i Chelsea, Nottinghill og lørdagsmarked på Portobello Road, Kensington Gardens, Hyde Park, Knightsbridge og Harrods, og East end, hvor vi har strollet rundt ved Liverpool st., og på Broadway Market, drukket stærk togo kaffe fra Pavillon akkompagneret af en sprød, smørbagt croissants a la Østerbros Juno. Vi har søndagsvibet med tumericbuns i Victoria park med en af mine aller bedste veninder, der bor herovre, og hendes kæreste, besøgt gode spisesteder, shoppet fine sager til den yngste, og lidt til moderen også, og generelt taget alting i vores eget tempo, på trods af både øget menneskemængde og storbypuls end den vi kender til i København.


Vi kommer rundt til fods og med tuben, og jeg havde som udgangspunkt forudset at det ville blive en smule udfordrende med tuben, klapvogn og babypåhæng, men det har simpelthen været nemt. I dagtimerne har Vagn Oskar siddet i sin klapvogn, der i øvrigt har været komplet uundværlig og som er en kæmpe anbefaling værdig, og når vi har skulle ud at spise middag om aftenen, har jeg haft ham siddende i bæreselen på mit bryst. Begge dele har fungeret, fungerer, rigtig godt for os.

Klapvognen er desuden så let, at jeg selv har kunne løfte den ned ad alle trapperne til og fra tuben med Vagn Oskar siddende i den. Yes, man bliver stærk af, at være nogens mor, men klapvognens letvægt i sig selv gør også sit.

078daabe-4678-4b8d-a47a-15434931066e

cd0f6aee-724e-47b2-8b38-52d999041fc7

65c7b5c9-9fcb-4236-b7c2-a97c3451389a

40b2a9fd-4ea0-44c0-82cd-ea20e2ac06b8

634f98a5-4241-4b87-9c67-841270d00d1d

2e81e5d1-632c-40f6-a547-43ba73e0625e

Vagn Oskar klarer det hele flot. Over al forventning, faktisk. Han brokker sig ikke, overhovedet, hvilket er meget uvant. Han sover godt om natten, sover gode lure i dagtimerne, én time om for- og eftermiddagen, og er generelt i fornøjeligt humør.

Vi overholder hverken rutiner eller noget som helst, men putter ham efter hvornår det lige passer, og vi har endnu ikke oplevet hverken motorisk flitsbue eller storskrig i forbindelse med restaurantbesøg, i den omtalte ulvetime, hvis man tror på den slags, eller dets lige.

Og når jeg kan sige det, så er der fandeme håb for alle, just so you know.


 Nu er mine forældre på trapperne. I morgen har vi endnu ingen planer andet end at vi skal spise morgenmad et godt sted, men ved endnu ikke hvor, og så skal vi have aftalt, hvor vi skal spendere de sidste timer inden afgang mod lufthavnen. Det bliver også godt at komme hjem til den hverdag vi kender, trives med og knuselsker. Min kommende bachelorperiode, not so much, men den del forsøger jeg at ignorere. Og det går egentlig også meget godt. For nu.

3 kommentarer

  • Cecilie

    Man sover nu almindeligvis en time kortere pga sommertid 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Jacobsen

      Ja, men uret bliver jo sat frem, så jeg troede V havde været så dygtig at sove til kl.07, men den var så i “almindelig vant tid” 06 som sædvanlig ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Ah, den fangede jeg ikke lige 😄

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FREDAGS FACTS #27 OG HELLO