SØNDAG // LONDON

PÅSKEFERIE // OG EN STATUS

Så blev det torsdag, pyha en uge. Glædelig torsdag venner, glædelig påskeferie, hvis du er én af de heldige, der læner dig tilbage med ro i sindet, maven og rare planer, påskefrokoster eller slapperi på sofaen i sigte.


Siden vi kom hjem fra London i mandags, fra den aller dejligste storbyferie i øvrigt, har timerne slugt hinanden. Det har I garanteret kunne mærke herinde i universet, hvor aktiviteten fra min side har været dalende. Tiden har ikke været der. Jeg har løbet stærkt, for stærkt, mentalt og fysisk.

Desværre er det ikke blot et par dages hektiske ærinder eller diverse aftaleoverlap der er årsagen til min galoperende puls, men derimod sådan min hverdag kommer til at udspille sig de næste ti uger, plus / minus.

Bachelorperioden er skudt igang og det kan jeg godt mærke. Ikke fordi jeg selv er nået længere end til at have genfundet mine sygeplejebøger fra træreolens inderste, men fordi jeg har svært ved at affinde mig med, at have fokus andetsteds end hvor det konsekvent har været placeret de sidste tolv måneder.
På mit barn.

f0cc837e-5d3d-472c-9780-9ab0c029c423

ece457a6-d007-4874-a107-6b52e36af46e

1c51c712-b303-497c-a5ce-e89e25f5da56


I og med, at jeg har valgt at holde vores søn hjemme imens jeg skriver bachelor, er det ikke savnet eller det faktum, at “fremmede” mennesker skal passe mit barn der fylder, men al strukturen omkring, hvordan vi får det til at hænge sammen som familie, hvem der gør hvad, hvornår og hvem der tager over når jeg bliver presset. Fordi, det ved jeg, at jeg gør. Mere end lige nu.

Heldigvis har vi et stærkt netværk og nogle tætte familier, der står klar til at passe vores søn, men hele pointen i at holde ham hjemme, at fravælge institution, er netop, at han ikke skal passes i øst og vestSå, vi har forsøgt at lægge en slagplan.

Jeg indlogeres på mine forældres førstesal med bøger, mapper, laptop etc., hvilket bliver mit kontor. Det vil altså sige, når jeg er hos mine forældre i Skovshoved, et par gange om ugen, skriver jeg bacheloropgave. Vagn Oskar er sammen med sin morfar eller mormor i disse timer, hvor jeg stadig er tilstede, på førstesalen, og eksempelvis stadig har mulighed for, at spise frokost med mit barn. Desuden har han en fantastisk farmor, der også gerne snupper sit barnebarn nogle timer hist og pist, og som hvem han er fuldkommen tryg ved. De resterende ugedage holder jeg barsel, som jeg kender den.

Jeg aner ikke om det overhovedet er muligt at skrive en bacheloropgave ud fra ovenstående forudsætninger, men det er disse vi har, så det bliver det.

Alternativet var, at jeg skulle aflevere ham i en institution, og den tanke gør scenariet noget nemmere. Det har ikke været nogen mulighed, for os. Det føles ikke rigtigt, ikke endnu.


Her til formiddag sætter vi atter kursen mod vores fine plet nordpå. Træsommerhuset, der oftere og oftere danner rammerne for vores hjem. Mads fik påskeferie i går, så vi skal spendere dagene i hinandens selskab, hvilket er kærkomment efter fem dages adskillelse. Det lyder måske ikke af meget, men det har det været for os, og vi har behov for lige at navigere ind på sporet igen, finde hinanden. Droppe kortluntethed og mundhuggeri, fordi den ene er træt, den anden er småstresset i hovedet med alverdens projekter. Det er ikke det værd. Det er det virkelig ikke.

//

Sommerhus. Ren ferie, landidyl og langtidshævet bagværk bliver det dog ikke udelukkende.

Jeg skal igang med projektet. Jeg skal læse, studere, skrive og dykke ned i det sammensurium af tekster, teorier og notater jeg har indsamlet i løbet af min studietid. Komplet uoverskueligt. Lige nu, særligt taget i betragtning, at vi har en børnefødselsdag at hoste på mandag for femogtyve familiemedlemmer. At jeg har en polterabend at arrangere. Og et babyshower oveni. Og en blog. Og veninder, der bliver forsømt, beskeder, opkald og kommentarer herinde, der besvares med alt for slappe mellemrum. Og en mand og et barn. Sidstnævnte, der utvivlsomt er indehaver af al min opmærksomhed i sine vågne timer. Sådan er det bare.

I skrivende stund, og de sidste par dage især, føles det som en kamp af dimensioner at træde vande for ikke at synke, en følelse af stilstand, men i et rædsomt stærkt tempo og med adskillige hængepartier, uden at bevæge sig fremad eller tilbage. Forhåbentlig får jeg dannet et overblik, systematiseret og planlagt de kommende dage. Lige nu ville pyt-knappen være rar, men efter at have praktiseret denne i et år med min søn på armen, og elsket det, må jeg krybe til korset og tage mig sammen, selvom jeg overhovedet ikke gider. Selvom jeg, i skrivende stund, ikke kan overskue det. Så skal jeg.

I sidste ende, vil jeg jo også rigtig, rigtig gerne stå med et tilfredsstillende resultat, en sygeplejersketitel, jeg er stolt af, og på et eller andet tidspunkt et spændende voksenjob. 

Det vil jeg gerne.

5 kommentarer

  • E

    Hej Caroline
    Tak for en dejlig blog og endnu et velskrevet indlæg!
    Her kommer blot en lille tanke… jeg kan sagtens(!) forstå dine tanker og “ubehagelige” følelser ved at skulle skrive bachelor, imens din søn er helt lille. Har du overhovedet overvejet muligheden for at udskyde dit bachelorprojekt og evt. skrive den “med” det næste hold kommende bachelorer i stedet, så du får lidt ekstra tid/ekstra måneder uden at skulle bekymre dig om studiet? Efter min mening er det virkelig så underordnet, om man bliver færdig med sin uddannelse tre år før eller senere. Min mor fandt først sin “rette” hylde og blev psykolog som 33-årig, og jeg selv er netop stoppet på medicinstudiet og står nu som 23-årig og skal lige bruge lidt tid på at finde ud af, hvad jeg så skal, så uanset hvad er jeg nok heller ikke færdig, før jeg er omkring de 30… og det gør mig INTET! Gør det, du har det bedst med, føler dig tryggest med og finder mest ro og glæde i! Hvis det er at udskyde studie og bruge endnu længere tid med din søn, så er det det, du skal <3 Mange kærlige hilsner og god påske til jer

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Jacobsen

      Kære E
      Tak for din kommentar og rosende ord. De varmer, så meget <3

      Ja, jeg har overvejet muligheden, flere gange faktisk. Jeg ville elske at udskyde projektet og holde almindelig barsel et halvt år mere, men rent økonomisk er det ikke en mulighed. Jeg ville få 0 kr. om måneden og udskyde en fuldtidsindtægt, og det kan vores økonomi ikke bære uden at vi skal skære ind steder, der ville forringe livskvaliteten for os (hårdt sagt, sådan noget som vores bil, madbudget etc.), og virkelig sidde stramt. Helt konkret bidrager jeg med omkring 9000,- om mdr. og de penge ville vi mangle.
      Det er så ærgerligt at noget så overfladisk som penge skal have indflydelse, men sådan er samfundet (i Københavns kommunde) desværre indrettet :/

      I øvrigt. Jeg er SÅ enig med dig. Om man er færdiguddannet som 20-årig eller 40-årig er fuldkommen ligegyldigt. Jeg tog selv 2,5 sabbatår for at udleve nogle drømme jeg havde dengang og det er noget af det bedste jeg har gjort. Uddannelse og fuldtidsjob kan man altid få ;)

      Rigtig god påske søde E,
      kh. Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • E

      Tusind tak for at tage dig tid til at svare! Og en ting, jeg også lægger mærke til, som du skal have ros for: tak for altid at svare på en så kærlig og taknemmelig måde! Synes desværre, der er en ærgerlig tendens til, at det næsten føles som om, at mange (store) bloggere tager alle kommentarer og rosende ord for givet og ikke en gang kvitterer med et tak, trods læserne jo tager sig tid og lyst til at kommentere og rose. Så; det skal du altså have stort tak for. Det gør din blog (endnu mere) nærværende <3

      Jeg kan sagtens forstå din/jeres problemstilling… og du har helt ret – det er mega ærgerligt at noget som økonomi skal stå i vejen for den slags. Det lyder dog som om, I har fundet en god plan, og mon ikke det så skal lykkes. I sidste ende er resultatet (så længe man består) vel fuldstændig ligegyldigt, og det er vel værd at holde fast i, når det til tider, som du også selv nævner, helt sikkert bliver presset. Ønsker dig og jer alt muligt held og lykke og tror på, I nok skal finde en løsning, der passer jer alle <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hatten af hvis du kan skrive den bachelor på denne måde. Vi valgte at interviewe sygeplejesker, og det er er KÆMPE arbejde bagefter! et godt råd, hvis du vælger samme måde; fat dig i korthed og ikke interview for mange! Vi sad hver evig eneste dag fra 8-16 og vi var altså sindssygt effektive. Men tiden er bare en anden i den periode 😬

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Jacobsen

      Kære Maria

      Ja, som udgangspunkt er det også noget af en mundfuld. Det er enormt uoverskueligt, men det skal simpelthen lykkes.

      Tak for dit råd. Jeg har valgt at interviewe to sygeplejersker i separate semistrukturede interviews, da jeg netop undersøger min problemstilling ud fra sygeplejerskens perspektiv. Hvor mange interviewede I? Jeg har tænkt mig at benytte en hermeneutisk analysemetode og en fænomenologisk indfaldsvinkel i interviewene.

      Rigtig god påske <3

      Kh. Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SØNDAG // LONDON