FREDAGS FACTS #28 PÅSKEWEEKEND

Glædelig fredag, kære læsere
En lille morgenhilsen herfra sommerhusets mørkebrune træbjælker, brændeovnsduft og hjemmebag i ovnen. Det er det fineste jeg ved. Vores lille, simple sommerhusplet på landet.
Det er som om, vi altid finder ind til hinanden igen, hvis vi har haft nogle dages offroad, lige idet gps’en indstilles mod den nordlige adresse. Skuldrene sænkes, humøret løftes og overskuddet ditto.
Vi har ofte talt om, hvor taknemmelige vi er for dette sted. Ikke fordi det er noget særligt, men på grund af de følelser og det særlige frirum det bringer os begge to at suse væk fra storbyens puls. Mod have, fuglekvidren, isolation fra omverdenen, tung træduft og det helt simple.
I dette indlæg beskrev jeg, hvordan den forrige uge har været udtalt presset og lidt omkring hvordan påskedagene kommer til at forløbe, så en gentagelse vil jeg skåne jer for.
I skrivende stund ligger vi atter under dynerne med en kravlende og kærlig lille krudtugle, og venter på, at surdejsbollerne, Mads har bagt, er færdige i ovnen og klar til en kold smørklat. Og en god, stærk kop filterkaffe for at fuldende oplevelsen. På bedste sommerhusvis.
Og så skal der dykkes ned i den der bacheloropgave. Men, ikke endnu.
//
Vanen tro, ti fredags facts til jer.
…
FREDAGS FACTS #28
… 1
Vores lille søn, der ikke er helt så lille mere, fylder et år på mandag. Om tre dage. Det er så surrealistisk og bittersweet. En følelse, jeg ikke kendte til, før jeg blev hans mor.
Vi holder fødselsdagsmorgen med fødselsdagsdagssang, hjemmebag, flag og gaver når vi står op, og så får vi hele familien på begge sider til børnefødselsdag klokken halv et. Af os forældre får han en sandkasse til sommerhushaven, to forskellige stabletårn, små køkkenredskaber og lidt nye lækkerier til garderoben. Han forstår selvfølgelig ikke noget som helst af fødselsdagsgaver endnu, men han vil nyde at pakke dem op, lege med papiret og mærke stemningen. Det ved jeg.
//
Inspiration til etårs ønskelisten HER og HER
… 2
Koriander. Jeg elsker koriander. Jeg kan spise koriander på alting, men har efterhånden erfaret, at den lille grønne, skarpe krydderurt skiller vandene. Enten elsker man koriander, ellers kan selvsamme ikke udstås. Mon det er et særligt lillebitte smagsløg halvdelen af befolkningen har genetisk indkodet?
… 3
Der er sket så meget med Vagn Oskar de sidste to uger. Han har fået endnu en tand, der netop er brudt frem ved siden af den første i undermunden. Han går lystigt rundt på sine små ben når vi holder ham i begge hænder. Han kravler lynhurtigt op ad trapper og spiser pludselig med gaffel og ske. Og så er han jordens kærligste lille knægt. Det er som om, hans følelsesregister har taget et overordentligt spring den seneste tid. Han kysser, krammer og putter sig tæt ind uafbrudt. Det er det mest nuttede i verden. Tolv måneder er den fineste alder. Ligesom alle de andre.
… 4
Jeg har aldrig været i Aarhus. Det er rigtigt nok. Aldrig.
Jeg har ofte hørt, at det skulle være Danmarks hyggeligste by, så jeg håber, at vi snart kan tage en getaway afsted. Hvis vi skal, hvor skal vi så bo henne? Gode bud?
… 5
Jeg drømmer i øjeblikket om dette sofabord med hvid marmorplade fra Louise Roe. Hold nu op, det er pænt. Rustikt, elegant og tidsløst. Det ville passe så godt ind i vores stue, der i øvrigt snart kommer på roomtourlisten [roomtour af vores badeværelse HER og spisestue HER]. Denne vase fra Frederik Bagger og denne fra Louise Roe (på tilbud) måtte desuden gerne pynte på sofabordet. Så fine.
… 6
Det værste job jeg overhovedet kan forestille mig er, at skulle være stewardesse. For eget vedkommende, selvfølgelig. Jeg ville dybt alvorligt hellere være fejemand [.. kvinde?] i en fodboldklub, skraldemand [..dame] eller bedemand, som står på listen over, nogle af de mest skrækkelige jobs, for mig. Jeg hader at flyve og væmmes ved tanken om, at skulle være en overskudsagtig “tjener” på fuldtid ombord på et fly. Tak til alle de fantastiske og rummelige stewardesser og stewards, der snupper dén tørn. I er guld ombord for en flyskræk person.
… 7
Når jeg rejser med Mads, venter vi altid med at stille os i kø. Jeg har aldrig forstået, hvorfor man gider stille sig i en hundredemeter lang kø til at boarde flyet, når flyet alligevel ikke flyver før sidste passager er ombord.
Mine forældre er køtyperne, og vi stod seriøst én time i kø [med samtlige andre passagerer] for at fremvise vores pas og stige ombord. Det giver ingen mening. Så hellere slå numsen i ventesædet og slappe af, imens de andre står. Andre, der laver samme nummer? Den der “jeg skal komme først”-mentalitet er så langt fra mit mindset.
… 8
Når nu vi taler om at stå i kø. Det generer mig ikke generelt. Kø i supermarkedet, onlinekø til SKAT eller kø til en natklub [.. dengang]. Men, den der fucking kø når man skal igennem security i den udenlandske lufthavn man netop er landet i. Den kø, hvor man skal navigere rundt i et usympatisk slalom af røde bånd og vaklende stolper, der mest af alt minder om en fiktiv labyrint fra Harry Potter. Dén kø, den rækker min tålmodighed alligevel ikke til uden et momentalt humørknæk.
… 9
Flere af jer læsere har opfordret mig til at skrive flere tekster herinde omkring mig selv. Personlige indlæg omkring mig, min person. Det er jeg både ydmyg og glad for at høre, da jeg hurtigt kan finde både selfies, opstillede mig-billeder og tekster en anelse ananas i egen juice, hvorfor disse sjældent fremstår herinde. Det vil jeg gerne forsøge at imødekomme, måske ikke selfies, men de mere personlige tekster, der ikke udelukkende handler om moderskab og babyboble. Er der noget specifikt I kunne tænke jer, at få uddybet i separate indlæg? Ideer eller spørgsmål?
… 10
Jeg har ofte bildt mig selv ind, at jeg er et meget privat menneske. Det er jeg overhovedet ikke. Jeg ved ikke, om jeg har forsøgt at tro på det, da det lyder mere eksotisk og spændende at være privat og tilbageholden med det inderste. Jeg deler flittigt ud om såkaldte private anliggender, også til nye bekendskaber. På det punkt stoler jeg på mennesker [.. til det modsatte er bevist] og tager ikke mig selv alt for alvorligt. Tværtimod. Dette betyder også at menneskerne omkring mig kender mig ind til benet, hele pakken. Ikke kun finpudsninger og halve sandheder. Hele pakken eller ingenting.
…
Må du have den aller fineste påskeweekend
Kære Caroline!
Jeg er anti-kø, men min mand er Pro-kø. Hans argument er, at hvis vi venter, så har alle dem, der kun rejser med håndbagage taget al ledig skabsplads, og det vil jeg faktisk give ham ret i, så jeg stiller mig pænt op i kø sammen med ham.
KH Anne W.