ERFARINGER OG TANKER OM DEN FØRSTE AFTEN

I SKRIVENDE STUND #3

a4be983f-34ba-4382-88d0-df2d0d891ebc

5ea8b4b4-23ce-47b5-9eda-0809207eedcc

//

… Var det ret omfattende og krævende at holde [børne]fødselsdag til boller, lagkage og hvad der ellers hører til. For plus femogtyve familiemedlemmer. Det er klassisk os. “Vi gør bare lige sådan her, nemt…” og så ender det med at blive et hundrede gange større projekt [Ligesom til vores barnedåb]. Vi havde en fortryllende første fødselsdag for vores søn, men pyha, vi var udmattede efterfølgende.

//

… Spiser jeg pasta, avokado, persillepesto og friskkværnet peber væltet sammen hver dag i øjeblikket. Det er nemt og smager guddommeligt.

//

… Kan jeg absolut ikke overskue, at skulle skrive mit bachelorprojekt. Jo, at skrive det kan jeg godt overskue. Jeg knuselsker at skrive, dykke ned, ordnørde. Det jeg ikke kan overskue er, at skulle tænke det frem. Studere det frem.

//

… Håber jeg at ovenstående er reglen fremfor undtagelsen når man pludselig vender retur fra sin barsel og dertilhørende ammehjerne… [retur og retur, barslen fortsætter].

//

… Var det slet ikke slemt at min baby blev ét år i mandags. Jeg havde frygtet, at følelser som vemod og sorg over, at tiden er forløbet så stærkt, ville overskygge glæden og lykken. Det gjorde de ikke, heldigvis. Jovist, jeg fældede en lille tåre, men på den gode, den fine, måde. Det på trods, er det bittersweet. Det er det.

//

… Er det ærgerligt, at Channing Tatum og Jenna Dewan er gået hver til sit. De var på en eller anden måde frontløberne, håbet, for ægteskab på den røde løber [pun intended], hvor kun et fåtal mestrer bare fem års ægteskab før den ene, anden eller begge parter snupper den hurtigste udvej. Ærgerligt.

//

 … Bliver jeg vækket hver eneste morgen af min lille, smukke og storsmilende søn, der kryber helt ind til mig, let pludrende, hvorefter han ligger sin buttede kind mod min, de små hænder på hver side af min hals. Så er det ligegyldigt hvilken tid vi står op, det er det virkelig.

//

Elsker jeg vores morgener. Rolige, fine morgener. Varme dyner, den første kop kaffe og nærvær med mit barn.

//

… Synes jeg faktisk, at det er ret hyggeligt med sne disse dage. I morges stod vi op til stormende snefnug, hvide trætoppe og vinterfølelse, og det føltes rart.

//

… Forstår jeg ikke, at vi stadig ikke kan finde ud af, at overholde vores budget på vores madkonto. Det er så frustrerende.

Vi har måtte budgettere fire tusind [vi startede på tre] til fødevarer, rengøringsartikler, bleer og modermælkserstatning, men det holder overhovedet ikke. Hvordan ser jeres husholdningsbudget ud? Er vores komplet urealistisk? // Vi bestiller sjældent take away, får ikke leveret måltidskasser og spiser ikke ekstravagant generelt, så det er ikke fordi vi lever “over evne”.

//

… Har jeg alt, alt for mange billeder på min telefon. Så mange, at jeg har givet mig selv den challenge, at slette tusind styks hver dag måneden ud. Så kan I selv regne ud, hvor slemt det står til. Pinligt. Dybt pinligt.

//

Fik Vagn Oskar dette sæt i fødselsdagsgave af min lillebror og hans kæreste. Det største hit! Tip givet videre.

//

… Var jeg i dag oppe og besøge den afdeling, hvor jeg var i praktik som studerende inden jeg gik på barsel for et års tid siden. Glædeligt gensyn med gamle kollegaer, som jeg for alt i verden håber bliver mine kollegaer igen til efteråret, og følelsen af, at glæde sig til at blive sygeplejerske. Sygeplejerske, på lige præcis den afdeling. Håb og krydsede fingre.

//

… Ser vi stadig Outlander. Jeg er ikke længere så begejstret. Den trækker i langdrag.

//

… Skal vi faktisk se Outlander nu…

ffddbd0d-7234-44c4-8f7b-b2ee87ebec45

c73b77a9-2b59-4a2e-933d-b58b0516f663


Rigtig god aften kære læsere,

Tak fordi I læser med herinde.

   

4 kommentarer

  • Eva

    Her holder budgettet heller ikke altid helt – til gengæld prøver vi at gemme bon’er og se HVAD vi egentlig får for pengene. Det kan være en måde at synliggøre, hvad man bruger pengene på. Husker dog MME og bleer virkelig var en tung post. Vi prøver at lave madplan og handle efter det, fylde fryseren når der er tilbud mm.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Vores mad/husholdningsbudget er på 4000 kr for 2 voksne og 1 baby på næsten 7 måneder. Det er perfekt til os, og der er råd til lækkerier, mad til gæster og et par gange take-away om måneden. Vi laver madplan og handler 1 gang om ugen – det er på denne måde, at det det løber rundt. Derover har vi fast 1-2 dage om ugen, hvor vi “rydder ud” i køleskab og fryser og laver kreative resteretter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille N

    Vores madbudget ligger på 3500kr, dette er for to voksne og en baby på 5 mdr (bleer – jeg ammer stadig.)
    Al take away, guf, luksus osv går fra anden konti, ellers ville vi ikke kunne få det til at løbe rundt. Vi spiser godt, man handler meget bevidst tilbud for at få pengene til at række længst.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg har tidligere rost din blog – og de roser står ved. Det er virkelig fint hjørne sf internettet, du har opbygget her.

    Jeg ville blot komme med et indspark til madbudgettet. Vi er to voksne og 1 baby på 8 måneder. Begge voksne hjemmegående på barsel pt (men normalt med frokostordning på arbejdet) og vi har sat 4.700kr af til mad, husholdning, rengøring, bleer mv. Af det afsatte beløb ved jeg, at omtrent 1.700kr går til bleer (Libero), skumklude, vatrondeller og andet babyrelateret. Vi holder budgettet hver måned, spiser godt (!) og bestiller take-away ca en gang månedligt.

    Før baby havde vi først et budget på 2.000kr, men ønskede at spise lidt mere kvalitetsbevidst, hvorfor vi satte budgettet op til 3.000kr.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ERFARINGER OG TANKER OM DEN FØRSTE AFTEN