INSPIRATION: FORÅRSGARDEROBE BABY // DRENG

FREDAGS FACTS #30

Glædelig fredag, kære læsere

Har I haft en god uge? Hvad fordriver I hverdagene med? Ambitioner, kollegasnak og flid på jobbet? Hjemmepasning, mødregruppe og vasketøj? En kombination måske? Uddannelse? Frivilligt arbejde? Et tiltrængt sabbatår?

Lad mig endelig høre!


Vagn Oskar er desværre blevet syg, rigtig syg, med over 40 i feber på andet døgn, pjevsethed og et tryghedsbehov der betyder, at han ikke afviger fra mine arme.

Torsdagens planlagte mødregruppeleg blev erstattet af et lægebesøg, der heldigvis kunne bekræfte, at det blot er en af de helt klassiske omløbsvira. Fredagens aftaler er også streget af kalenderen, og i stedet nyder vi de rolige stunder under dynen, min puttesyge etårige og moderen her, der suger det til sig. Små kram, tunge åndedræt og bløde babyhænder omkring min hals. De praktiske opgaver må vente, for nu. Det her er vigtigere.


Den kommende weekend står i uvishedens tegn. Jeg skal videre med mit bachelorprojekt, det skal jeg, men mon ikke der også bliver plads til rare stunder, kvalitetstid, hjemmebag og en tidlig søndagsgåtur i gaderne med barnevogn imens resten af København sover? Det skal der nok blive plads til.

Man skal ikke gå ned på det gode.

62c1bd6d-3918-43e4-90cc-05eac0fb551f

//

FREDAGS FACTS #30

… 1

Jeg kan simpelthen ikke finde ud af, om Vagn Oskar skal have sandaler til sommer. Han kan ikke gå endnu, overhovedet ikke. Skal de have sandaler, hvis ikke de kan gå? Jeg lurer på disse eller disse, men synes faktisk ikke, at sandaler er spor flatterende. Der er noget fodformet, ortopædstil over sandaler, men måske, det også er en smule nuttet. Hvad mener I?

… 2

Jeg er faldet fuldkommen af på den i forhold til træning. Alligevel har jeg aldrig følt mig stærkere, sundere eller pænere fysiologisk. Det er sgu vildt nok hvad det giver, at være mor i døgndrift, bære rundt på sin unge i timevis og balancere vasketøj til og fra fjerde sal, selvfølgelig med selvsamme barn i bæresele. Det er træning, tilsyneladende.

… 3

Husdrømmen. Vi var lige blevet enige om, at snuppe fire-fem år mere i København. I vores elskede lejlighed, hvor vi trives og for alvor føler os hjemme. Lige indtil forårsvejret kom snigende.

Nu drømmer jeg pludselig om vores eget fine hus, indretning, terrassestunder med hjemmelavet hyldeblomstsaft, bløde tæpper og friske jordbær, og leg i haven med min søn. Så meget, at Boliga er blevet scrollet igennem et par gange i udvalgte områder. Jeg ved godt, at det skifter igen lige om lidt. Lysten. Lejligheden er vores hjem, vores andet hjertebarn.

… 4

Som jeg nævnte i dette indlæg, er vi inde i en harmonisk optursperiode parforholdsmæssigt. Og det er så rart. Ikke fordi, vi ikke er vant til dette, tværtimod, vi er afsindigt gode sammen, men jeg er sikker på, at alle parforhold har sine op- og nedture i ny og næ.

I relation til dette, har jeg reflekteret over, hvad der giver udslag herhjemme. Hvad, der er årsagen til diverse misforståelser, diskussioner og snerren.

Og det er, at vi hver især synes, at vi trækker det større læs. Ifølge Mads, har jeg absolut ikke nogen idé om, hvad det vil sige, at have en fuldtidsstilling som ham, og ifølge mig, har Mads ingen idé om, hvad jeg rent faktisk laver på en dag i barselsboblen. Engang imellem når han kommer hjem fra arbejde, spørger han mig velmenende “Hvad har du egentlig lavet i dag, skat?”, og lige dér, der skal jeg styre mit temperament ;) Lyder denne bekendt?

… 5

Vi er begge to skorpioner i stjernetegn, i øvrigt.

… 6

Ja, jeg tror på horoskoper.

… 7

Jeg er også overbevist om, at skæbnen eksisterer. Jeg tror på skæbnen. Jeg tror på, at alting sker af en forudbestemt årsag. Sådan kan jeg godt lide at tænke. Det giver mening, for mig.

… 8

I går nat sad jeg op ad væggen i samtlige nattetimer med min brandvarme, feberramte søn på brystet og Mads sovende ved siden af. Med fare for at lyde som et overdrevent overskudsmenneske, nød jeg det. Jeg nød at sidde der i dobbeltsengen, op ad en kold væg i mørket, med min søn på mit bryst. Ligesom dengang han var spæd. Jeg fik de fineste flashbacks til den første tid som en familie på tre, følelsen af, at dag og nat gik ud på ét, en symbiose og vores nyfundne tresomhed. Det er en tid, jeg for evigt vil mindes, som den aller mest magiske i mit liv. Den første tid.

Til jer, der endnu har den til gode, værn om den, når den tid kommer. Det er det bedste vi har gjort.

… 9

Jeg har førhen skrevet, at jeg ikke synes, det er hårdt, at være blevet mor. Dette statement holder jeg fortsat fast ved. Det har ikke været hårdt for mig, at være blevet mor, men jeg kan forsikre jer om, at det er hårdt at være mor til en etårig, hjemmepasse og samtidig jonglere et selvstændigt bachelorprojekt. Og selvfølgelig hjemmets huslige pligter. Det er overraskende hårdt. Svært.

… 10

Jeg blev gravid som 23 årig, fødte vores søn som 24 årig og er i dag 25. Jeg har været kærester med Mads i to år og har en søn på et år. Jeg fatter ikke en brik af ovenstående. Det er gået syret stærkt. Tid er et fænomen, man først lærer at respektere når man bliver forældre. Dét blev jeg enig med en fremmed kvinde i Fakta om forleden. Kødannelse og babyer får fine samtaler frem blandt fremmede.


1980d38b-9c13-4bfd-8e90-44c07d47bf76
Kan du nikke genkendende til et eller flere af ovenstående punkter? Steder du er enig, uenig?

Ha’ den aller fineste weekend,
Hvad mon du skal lave? Festivitas og iskolde drinks? En træningsaftale i det lokale fitnesscenter? Forsinket påskefrokost med gode familiemedlemmer?

Tak, fordi du læser med.


Det niogtyve første dele kan læses her:
del 1del 2del 3del 4del 5del 6del 7del 8del 9,  del 10del 11,  del 12del 13del 14del 15del 16,  del 17,  del 18del 19del 20del 21del 22del 23,  del 24,  del 25del 26del 27,  del 28 og del 29.
   

4 kommentarer

  • Årh, god bedring – jeg er sikker på, I nok skal finde tid til alt det gode. Bachelor er en narrøv ind i mellem, håber det også, er spændene – det er lidt svært at kunne overskue, når der er pres på hjemmefronten, det husker jeg selv tydeligt fra 2014 (:

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg synes sandaler er nuttede til små børn. Helt vildt faktisk ;-) Jeg er dog lidt i tvivl om jeg ville købe nogle til Vagnus eller om jeg ville fortsætte med prewalkers. Vil nok råde dig til at vente med at købe nogle skattis.

    6+7 – vi er SÅ ens ;-) <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida Marie

    Tak for dine altid hyggelige fredagsskriv. Vores liv er meget forskellige, men dog er vi begge i gang med bachelorarbejdet. Jeg er på vej ud for at interviewe – og i aften skal jeg i gang med at lave hvidvinsbraisserede svinekæber til min kæreste og jeg. Det bliver en god fredag.
    Hav en dejlig dag, Caroline 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Jacobsen

      Kære Ida Marie
      Tak for din kommentar <3

      Ej, hvor spændende! Hvad skriver du bachelor omkring? Jeg skal også interviewe i mit projekt. Semistrukturerede interviews, men indtil videre har jeg ikke engang fået udarbejdet en interviewguide, så det går ikke for stærkt (desværre).

      Held og lykke med interview i dag! :)
      Og Gud, hvor lyder det som et lækkert fredagsmåltid!

      Rigtig god weekend,
      Kh. Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

INSPIRATION: FORÅRSGARDEROBE BABY // DRENG