FREDAGS FACTS #31 TIDLIG WEEKEND

SØVNSTATUS OG SAMSOVNING

Kære læsere,

Jeg tænkte, at en søvnstatus var på sin plads. Vores natteroderi har fyldt meget herinde på domænet, fordi det har fyldt meget, virkelig meget, i vores nye liv som en familie på tre. For at komme med en opsummering, så lad mig starte med at nævne, at Vagn Oskar aldrig har haft et godt sovehjerte. Han har aldrig været den slags baby, der sov timevis i streg, sov igennem om natten eller nappede flere timers lur i barnevognen, aldrig.

Læs disse indlæg for et indblik:
Kærlighed og Koffein og ISOLATION

3ef153f3-cae2-454a-a628-0f13ca8bb057


0 TIL 3 MÅNEDER

De første par måneder var lige nøjagtig hvad vi havde forventet på søvnfronten. Vagn Oskar vågnede hver anden til tredje time døgnet rundt for at spise ved brystet. Det er helt almindeligt, og forventeligt, og altså absolut ikke noget, vi gjorde os nogle ekstraordinære tanker omkring. De lure, han sov om dagen, varede aldrig længere end maksimalt en time, oftere kortere. Sådan var det i begyndelsen og sådan har det været lige siden. For- og eftermiddagslure, maksimalt en times varighed.


4 TIL 8 MÅNEDER

Da Vagn Oskar var fire måneder, lige omkring det fjerde udviklingsspring, skete der en betydelig ændring i hans søvnmønster. Han begyndte at vågne meget oftere, meget oftere, grædende, skrigende og med motorisk urolige bevægelser. De fleste nætter vågnede han utallige gange i timen, hver eneste nat, med hjerteskærende gråd og skrig, der ikke umiddelbart kunne afhjælpes med hverken sut eller bryst.

Efter månedsvis med et sæt frustrerede forældre, der famlede i blinde, og blev mere og mere opsatte på, at finde en forklaring, en årsag til “problemet”, kom vi frem til, at Vagn Oskar led af night terror. Samtlige symptomer stemte overens og taget følgende fakta i betragtning, at night terror er arveligt, og at Mads led af selvsamme problematik som barn samt at Vagn Oskar siden spædbarnsstadiet har været en sensitiv baby, var meldingen [fra praktiserende læge, børnelæge, sundhedsplejerske, speciallæge og osteopat] ikke overraskende.

Dette scenarie udspillede sig hver eneste nat i fire måneder.

Mellem 12 og 20 opvågninger.

Hver. e n e s t e. nat.

I forbindelse med opvågningerne vil jeg understrege, at der ikke har været tale om rigtige opvågninger. Vagn Oskar har haft lukkede øjne og vi har kun ganske få gange været nødsagede til at gå rundt med ham i armene om natten. Vi har oplevet night terror, som fuldkommen identisk som hvis man har overværet et mareridt. Gråd, skrig og urolig fysik. Efter et par minutter har jeg sædvanligvis kunne berolige ham med brystet, hvorfor vi har været dybt afhængige af min tilstedeværelse. Dette har dog, som I ved, ikke været et problem og Vagn Oskar har fået tilbudt brystet når han har haft brug for det.


8 MÅNEDER

Ved omkring de otte måneder, begyndte søvnscenariet at udvikle sig i en mildere retning. Opvågningerne aftog så småt, men vi havde stadig i omegnen af et par i timen. Ikke de klassiske night terror symptomer vi kendte, men blot opvågninger til bryst eller sut. Set i bakspejlet, virker det fuldstændig vanvittigt at glæde sig over et par opvågninger i timen, men for mig var det fremskridt og så længe vi slap for gråden og de pludselige skrig, var et par opvågninger i timen ingenting. Vitterligt, ingenting.


10 MÅNEDER

Omkring ti måneders alderen vendte night terroren tilbage. Jeg nåede lige akkurat at tænke, at det var det aller sidste jeg kunne overskue, men som alt andet i moderskabet, kan man overkomme de udfordringer, man bliver stillet. Sådan er det at være nogens mor. Man finder nogle særlige kræfter, man ikke anede eksisterede, hvilket i sig selv er noget af det aller fineste.

Gudskelov varede perioden blot en uges tid.


11 MÅNEDER

Kort efter Vagn Oskars elleve måneders fødselsdag, stoppede jeg med at amme ham.

Et naturligt ammestop, hvor han selv fik lov til, at sige fra i sit eget tempo. Jeg havde i forvejen kun ammet ham om natten i tre ugers tid og mælkeproduktionen var dalet så hastigt, at jeg er sikker på han følte, at det gik for langsomt ved brystet. Vi havde introduceret en sutteflaske med modermælkserstatning nogle uger forinden ammestoppet, da jeg oplevede, at Vagn Oskar blev frustreret i forbindelse med amning og ofte fravalgte brystet.

Ved at give ham en flaske til natten oplevede vi, at han kunne sove tre – fire timer i streg.


HVORDAN STÅR DET SÅ TIL NU?

Jeg tør næsten ikke at skrive det herinde, men det har efterhånden stået på så længe, at det ikke blot kan være et par heldige døgn i drømmeland.

Det står rigtig, rigtig godt til.

Bedre end nogensinde forventet, faktisk. Jeg havde oprigtigt mistet alt håb for, at vi nogensinde skulle praktisere at sove igennem, og hundrede procent affundet mig med ovenstående scenarie, det gør mødre, men fra den ene dag til den anden, sov vores søn igennem. Knap et år gammel. Uden søvncoach, uden gråd, uden forskellige finurlige tiltag eller behandlingsformer.

Han gjorde det bare.

De første par uger fik han en sutteflaske til natten og igen ved femtiden om morgenen. Herimellem vågnede han et par gange til sutten, hvilket han stadig gør engang imellem, men dette betragter jeg ikke som reelle opvågninger. Nogle nætter sover han igennem på den ene sutteflaske, andre gange laver Mads en flaske klar når hans vækkeur ringer ved halv seks tiden om morgenen. Jeg giver Vagn Oskar flasken, hvorefter vi sover videre til ved syvtiden.

//

Dette vil sige, at Vagn Oskar rent faktisk sover fra klokken syv om aftenen til klokken syv den følgende morgen. Tolv timer. Nogle nætter afbrudt af en flaske og oftest med at få serveret en sut eller to, og det er det vildeste (!), mest surrealistiske, omend tiltrængte, scenarie vi kunne forestille os.


SAMSOVNING

Som I ved, har vi praktiseret samsovning siden Vagn Oskar blev født. Vi har alle stornydt det, og nyder det stadig, i det omfang det er. Vi putter vores søn i vores dobbeltseng, hvor den ene af os bliver liggende tæt op ad ham, indtil han sover.

Når vi går i seng, bærer vi ham over i sin egen tremmeseng, der står placeret klods op ad min side. Vi har taget den ene side af, så han har mulighed for selv at kravle frem og tilbage.

Hvis han vågner om natten og er ked af det, og sutten ikke virker, løfter vi ham retur til vores seng, hvor han altid finder tryghed og ro. De fleste nætter hænder dette dog først i de tidlige morgentimer, så vi vågner sædvanligvis op om morgenen arm i arm.


//

Som I kan læse, hvis I er nået så langt gennem indlægget, er der sket en opløftende udvikling gennem det seneste års søvnstatus herhjemme.

Så, kæreste jer. Hvis I er beriget med en søvnterrorist, så hold ud. Fat mod. Husk på, at det er en fase. Klassisk og kliché, men det er rigtigt. Det lover jeg jer. Hvis nogen kan tillade sig at fortælle jer ovenstående, så er det mig.

Hvis den seneste halvanden måneds søvnmønster kan blive vores virkelighed, er vores virkelighed, så er der eddermame håb for alle.

Tro mig.

1255e9b4-25f7-45e4-ad82-3cfb05c9ccce

   

5 kommentarer

  • Dorte

    Dejligt indlæg fra en skøn mor❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nice respond in return of this difficulty with genuine arguments and explaining the whole thing concerning
    that.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Hvor er det dejlig læsning. Jeg sidder med min 2 måneder gamle søn, han sover lige nu i viklen hos mig, men det kræver at jeg samtidig sidder og hopper på en yogabold. Dagene er præget af korte lure og om natten har vi også en del opvågninger. Nætterne har jeg på en eller anden måde fundet ro med, for han vågner blot for at blive ammet og vi sover sammen, så det er ret nemt. Dagene er lidt sværere, fordi jeg kan se han er træt når han vågner efter en lur på 30 minutter, så dagene går meget med at jagte den næste lur, men samtidig er han også stadig så lille, og jeg prøver at finde ro i, at nogle babyer har det sovemønster og jeg ikke gør noget forkert, men blot skal hjælpe min søn ind i søvnen.
    Det blev en lidt lng kommentar, men dit i indlæg var lige hvad jeg havde brug for at læse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Jacobsen

      Kære Maja
      Tusinde tak for din kommentar <3 Jeg er rigtig glad for, at du kunne bruge mit skriv.

      Gud, hvor vækker det minder når du skriver, at du sidder og hopper på en yogabold.
      Yogabold og vugge-i-arme var også det eneste der virkede for os de første måneder. Af og til virkede dette ikke engang.

      Da V var 2 mdr. gammel prøvede vi med slyngevuggen og den har reddet os. Virkelig, reddet os. Ikke fordi han har sovet længere lure i den, men fordi vores arme kunne få lidt aflastning indimellem vugge-i-arme og yogabold. Har I prøvet en slyngevugge? Vi har haft brugt den til omkring 10 måneders alderen og været rigtig glade for den.

      Vagn Oskar har også altid sovet ekstremt korte lure. Ofte powernaps af 20-30 minutters varighed, men som månederne gik begyndte han at snige sig op på 45 min. nogle gange 1 time. Sådan nogle "ekstra kvarter" betyder alverden og det sker lige pludselig <3

      Du gør overhovedet ikke noget forkert. Som du skriver, nogle babyer HAR bare det søvnmønster. Nogle babyer skal hjælpes i søvn og det er HELT normalt. Det er bare ikke nær så ofte det man hører ;) Og lige pludselig vender det <3

      Rigtig god søndag :*

      Kh. Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maja

      Tak fordi du tog dig tid til at svare, Caroline. Det er så rart at høre, at der er håb forude på søvnfronten. Vi har en Slyngevugge, som jeg vist må prøve at have lidt mere gang i, for du har ret i, at ens arme bliver ret trætte, især nu hvor han er blevet lidt tungere at bære på ;)
      Kh Maja

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FREDAGS FACTS #31 TIDLIG WEEKEND