OPDATERING

ONSDAG

Godformiddag, kære jer

Tak for jeres læselyst herinde på trods af pausen. Det varmer, at I stadig er her.


I skrivende stund er klokken kvart i ti og mine drenge er netop kørt afsted mod et par praktikaliteter og et lægebesøg. Mads og jeg har fået hånd-, fod- og mundsyge, hvilket er sært, da symptomerne udelukkende viser sig i vores munde. Jeg var forbi lægen i går, og han var ikke i tvivl, men Mads tager alligevel afsted til sin egen læge for en second opinion i dag. Det er ubehageligt. Svier, brænder, gør ondt. Vagn Oskar er tilsyneladende gået fri, hvilket er endnu mere sært, eftersom det rent faktisk er en børnesygdom, der kun i sjældne tilfælde rammer voksne. I kan nok høre, at jeg er skeptisk? Hvis ikke det er det, aner jeg ikke hvad det er, så måske jeg blot skulle tage lægens ord for lov.

Nok om det.


Lige så optimistisk og fornøjeligt mit humør var igår, lige så komplet elendigt er det i dag. Jeg skal skrive og få bugt med min analyse- og diskussionsdel, og analysen er nedskrevet, men med den mest ærgerlige mavefornemmelse. Jeg har ganske enkelt ikke den fjerneste idé om hvorvidt jeg er på rette spor. Og det er dødfrustrerende. Jeg har sidste vejledning hos min vejleder på tirsdag, og det er bare sent. For sent, hvis jeg atter skal starte forfra. Den tid, den sorg.

Og så alligevel ikke helt. Det nager mig. Mavepinen er retur og appetitten pistvæk. Jeg har tabt tre kilo de seneste to uger, og det vidner om, at jeg ikke har det godt. Jeg ville ønske, at jeg havde valgt at skrive bachelorprojektet med en medstuderende, så jeg havde haft en sparringspartner. At stå med hele ansvaret og hovedpinen alene, uden mulighed for at drøfte overvejelser og for- & imod, føles håbløst.

Sådan har jeg det faktisk lige nu, håbløst.


Jeg håber, at jeres solskinsdag er startet bedre end min. Jeg har absolut ingen forventninger til, at den bliver bedre, så for nu dvaler jeg ved magtesløsheden, suger spæde solstråler i gården med dagens tredje kaffekop i hånden og den bog omhandlende forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab [… Ja, det er nøjagtig lige så kedeligt som det lyder], der ligger placeret foran mig, men som endnu engang lader sig vente til fordel for en overspringshandling.

e6799fe6-6461-46c2-b4e2-07053c5cda4c

Femten dage tilbage.

1 kommentar

  • Frederikke

    Kære Caroline
    Årh hvor jeg kan genkende din frustration, mavepine og usikkerhed over opgaveskrivning, særligt når du også skal kombinere det med en barsel. Jeg var ikke på barsel mens jeg skrev speciale, men jeg havde valgt at skrive speciale og starte fuldtidsjob samtidig. Og specialet måtte derfor skrives alene. Det var hårdt, rigtig hårdt ikke at kunne spare, dele faglige synspunkter med og den slags. Men jeg lærte at tage beslutninger om min opgave, når jeg stod foran en konkret udfordring – og vigtigst af alt, stole på min (til tider, manglende) intuition. Det gjorde min opgave god, faktisk rigtig god. Jeg kunne bare ikke altid selv se det i løbet af processen.
    Så fat mod, og en kæmpe krammer og opbakning herfra. Du er næsten i mål og på den anden side af hele processen.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OPDATERING