FREDAGS FACTS #33 SIDEN SIDST...

FREDAGS FACTS #34

Godmorgen kære læsere, eller god formiddag rettere sagt, eftersom at vi stod op med femtallet som første ciffer. Til fuglefløjt fra gården, hyggeligt.


Så gik der lige endnu en uges tid uden ord herinde.

En uge, der er gået surrealistisk stærkt. En uge, hvor slutspurten på mit bachelorprojekt er sat ind, men også en uge, der har været fyldt med de aller rareste kvalitetsstunder med min søn. Og kæreste.

I en periode som nu er det vigtigt ikke at glemme den anden halvdel af den voksendualitet vi sammen har dannet herhjemme. Den anden halvdel, der utvivlsomt trækker et tungere læs end vanligt, støtter og bakker op, laver aftensmad, eller henter det, og svinger støvsugeren ved behov. Og det værdsætter jeg ved at huske, at planlægge tiden således, at vi også har tid sammen. Det har han rost mig for. Det er vigtigt.

På trods af en afleveringsdato der nærmer sig, går det meget bedre. Ikke nødvendigvis opgaverelateret, den del har jeg for længst set mig blind på. Uden evne til at vurdere stringens og kvalitet af det skrevne.

Det går bedre i den forstand, at jeg ikke længere føler mig nær så utilstrækkelig eller har dårlig samvittighed, når jeg fralægger mig laptop og litteratur. Det må ligesom bare gå sin gang. Briste eller bære. Min søn er vigtigst, min familie er vigtigst, og tiden med dem vægter nu engang tungest. Jeg gør mit bedste og det er godt nok. Det burde alle sige til sig selv noget oftere.


Med det sagt, er weekenden afsat til fordybelse. Enten tager Mads og Vagn Oskar på dagstur, ellers tager jeg til Skovshoved. I ro og fred til at udnytte aller sidste hjernecelle uden forstyrrelser.

Jeg sad og kæmpede med diskussionsafsnittet til klokken et i nat, men i aften snupper jeg lige et par timers velfortjent frirum og god fødselsdagsfejring af en kær folkeskoleveninde, som afholder spa-arrangement i Wellcome. Jeg glæder mig. Både til at se min veninde, da veninder generelt er blevet nedprioriteret den seneste tid, med god grund, men også til et par timers afslapning i luksuriøse omgivelser.

313b60fa-7044-42a5-9470-c6be86567a7d Torsdagens strandtur på Charlottenlund Fort, bare os to

ec226416-ef4d-44bf-aa91-b3c9f6ed98a3

Denne uges fredags facts, kære venner!

FREDAGS FACTS #34

… 1

Vi har fået vuggestueplads. Den eneste vuggestue vi har haft søgt. Det er simpelthen så heldigt taget pladsmanglen i Københavns kommune i betragtning, men ærligt talt, har det aldrig stresset mig. Jeg har hele tiden tænkt “den tid, den sorg – det ordner sig nok, og hvis ikke, finder vi en anden løsning”, og det ordnede sig. Spild af tid med bekymringer i øst og vest i relation til noget, der alligevel er ude af ens egne hænder. Han starter den 1. august, og det føles helt rigtigt. Også rigtigt at have ventet indtil.

… 2

Det er Fars dag på tirsdag. Herhjemme kan vi godt lide mærkedage. Ikke fordi, man ikke må gøre noget ekstra på almindelige dage, men mærkedagene er hyggelige, traditionelle, synes vi. Jeg fik en sej t-shirt, jeg havde ønsket mig, til mors dag, men hvad i alverden skal jeg købe til Mads? Hvad giver I faderen til jeres unge(r)? Hvis I giver ham noget?

… 3

Til gengæld bliver der ikke meget Fars dag-kvalitetstid på dagen. Det er sidste dato inden jeg skal aflevere mit bachelorprojekt, så jeg forudser at gå i definitiv isolation dagen(e) op til. Det er så tæt på nu. Skræmmende tæt på.

… 4

Jeg har, i mit voksne liv, aldrig nogensinde været til en koncert [… pånær det jeg lagde øre til på Roskilde festival for mange år siden] . Jeg er ikke koncerttypen.

… 5

Jævnfør punkt 4. På trods af fine intentioner de to år jeg har været afsted, med telt, en flok gode piger og et solidt lager af intetsigende dåsemad, har jeg aldrig gennemført en Roskilde festival. Jeg er heller ikke festivaltypen, selvom jeg godt gad at være det. Jeg prøvede. E for effort, ikke?

… 6

Vagnus kan gå! Sådan rigtigt. Det er det sødeste. De små ben der hastigt spankulerer fra den ene ende af lejligheden til den anden, og tilbage igen. Årh!

… 7

Forleden lavede jeg et opslag på Instagram, hvor jeg søgte en solcreme, der ikke misfarver. Vi har fundet den. Efter anbefalinger fra jer, og apotekerdamen, købte jeg denne fra Avéne, og den er så god! Nem at smøre ud og nul misfarvning. Anbefaling herfra.

… 8

Jeg har mistet min pung. I onsdags. Måske tirsdags. Det er simpelthen så dybt irriterende, og alligevel gør jeg intet ved det. Jeg har hverden spærret mine kort eller bestilt nye, da positivisten i mig er sikker på, at den nok skal dukke op. Jeg holder selvfølgelig øje med mine konti, men indtil videre er de gået i stå, så mon ikke min søn blot har gemt den? Man har vel lov at håbe.

… 9

Det er tilgengæld meget sundt med en kort forbrugspause. Sådan føles det i hvertfald. Madpakker med hjemmefra når vi tager på stranden, postevand i flaske og ingen spontane “jeg skal lige have den der grovbolle, den der kaffe og den der juice”-køb. Medmindre de tager mobilepay ;) Indtil videre, nul succes.

… 10

Jeg starter på arbejde – arbejde (!) – den 15. august, hvilket giver to uger til at køre Vagn Oskar ind i institutionen. På min arbejdsplads skal telefoner være slukkede, da signalet forstyrrer teknologien, hvis små babyliv afhænger af. Helt forståeligt. Men, jeg kan mærke, at det bliver udfordrende for mig. Ikke at kunne kontaktes asap hvis min søn kommer til skade eller er ulykkelig.

Min far er on call og står til rådighed hvert eneste minut de efterfølgende to uger, men stadig.. Hvor længe brugte I på indkøring af jeres unge(r)?

b5df5242-dfa9-4c3d-b547-96b6f012cf4c

4db84d65-e86c-41cb-9a4b-054b76a01258

Glædelig fredag, og rigtig god weekend


De første treogtredive dele kan læses her:
del 1del 2del 3del 4del 5del 6del 7del 8del 9,  del 10del 11,  del 12del 13del 14del 15del 16,  del 17,  del 18del 19del 20del 21del 22del 23,  del 24,  del 25del 26del 27,  del 28del 29del 30del 31del 32 og del 33.

1 kommentar

  • Tillykke med vuggestuepladsen.

    Mine børn har ikke været i vuggestue, så den del kan jeg ikke hjælpe med. Kan godt forstå det er angstprovokerende at du ikke må ha’ telefonen tændt der i starten. Dejligt du har en far, der står klar til at rykke ud. Der bliver forhåbentligt ikke brug for det :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FREDAGS FACTS #33 SIDEN SIDST...