GODE RÅD TIL OPGAVESKRIV

STATUS, EN FORSKRÆKKELSE OG FERIESTEMNING

God formiddag kære jer

Så gik der lige en rum tid uden skriv herinde.

Det er ikke meget tid vores liv efterlader mig med til domænet disse dage. Dage, der hastigt flyder sammen én efter én, og går med, at være sammen med vores søn, at pakke til vores ferie, der lurer lige om hjørnet, og indkøbe de sidste remedier til selvsamme.

Vi spenderer dagtimerne på stranden eller på legepladsen, udendørs, i lette gevandter og solhat til den yngste. Vejret indbyder ikke til andet, og vi stornyder det.

Gør I også? Har I overhovedet tid til at tjekke ind i onlineuniverser disse uger?


Jeg tænkte, at en lille status herfra var på sin plads.

Vi har det godt og glæder os til små to uger i sydens varme, lette siestastemning, azurblåt hav og løbeture langs promenaden. Det har vi aftalt, Mads og jeg. Hveranden morgen skal indvies med en løbetur i makkerpar, bare ham og jeg, inden solen for alvor brænder igennem, og afsluttes med et køligt havdyp, inden morgenkomplet og stærk kaffe med resten af holdet venter.

Vores hold, bestående af mine forældre og farmor, der gør os selskab ferien igennem.


Mads går på ferie på onsdag.

En måned lang ferie med Vagn Oskar og mig. Det er så tiltrængt som noget overhovedet kan være. Ro og nærvær, et slukket vækkeur og intet velkendt, og tilmed temmelig trættende job, i modsatte ende. Som jeg har løftet sløret for før, har Mads fået et andet job, og det bliver så godt. Det er jeg sikker på. Både for hans lille familie, men allermest for ham selv.

En kok af hans kaliber, der har været vant til Michelin og andet højgastronomi, lever en pinefuld og kedsommelig ende i en kantine – det har vi vistnok efterhånden erfaret.

Hans arbejdstider ændrer sig ikke, hvilket er en essentiel faktor for vores hverdag som familie. Stabile mødetider fra klokken syv til tre, hver dag. Masser af tid til hinanden, også i hverdagene, er nu engang det vi vægter aller højest herhjemme. Dét, der giver os den livskvalitet og hverdagslykke, som er så vigtig.


Jeg fik mig ellers noget af en forskrækkelse i går, hvorfor mine sociale medier har synet pauseret. Aftenen forinden, alt imens jeg puttede min søn til natten, mærkede jeg noget i mit venstre bryst.

Noget, der ikke føltes velkendt, men som tilgengæld føltes som enhver kvindens værste mareridt. En knude. En stor knude. Jeg fik Mads til at mærke efter, og desværre, som jeg tænkte i mit stille sind, kunne han bekræfte ujævnheden.

Den nat. Den nat, sov jeg ikke ret meget. Tankerne fløj rundt – og de bekymringer, som jeg som regel er så dygtig til at ignorere når noget endeligt ikke er sikkert, fik frit spil. Tanker som, at der var en mening med, at jeg skulle få min søn så tidligt, fordi jeg nu skulle dø af cancer, fyldte alting.

Skrækkelige og destruktive, irrationelle tanker, som jeg forsøgte at ignorere, men ikke lykkedes med.

Jeg fik en akuttid hos min praktiserende læge. Min far kørte hjem fra sommerhuset for at bringe os og tage sig af sit barnebarn imens. Vi var alle skrækslagne. Det kunne lige passe. Tre dage inden afrejse. Bare tanken om, at skulle sendes videre i systemet, til scanninger og dets lige, var ubærlige.

Jeg smed mig på briksen, med bankende hjerte, en puls højere end inden min afsluttende eksamen, og pres i tårekanalen, men et splitsekund efter kunne min læge konkludere, stensikkert og uden den mindste tvivlen, at der var tale om fibroadenomatose.

Godartede knuder i bindevævet, hvilket alle mødre tilsyneladende har i et vist omfang. Sjældent har jeg følt større lettelse. Så kære kvinder, hvis I mærker noget lignende, så kan det gudskelov være fuldkommen ufarligt. Det føles som en udefinerbar hårdhed i brystet, der spænder, føles tungt og er ømt. Stråler ud i armen af og til, ikke behageligt, men ganske ufarligt. Heldigvis.

Det var lige et sidespring.


Dagen i dag, er en dag, jeg har ventet på længe. I eftermiddag skal vi møde en af mine aller tætteste veninders nyfødte datter. Hun blev født natten til lørdag. Den smukkeste lille pige på tre kilo.

Vi havde forældrene til middag i torsdags – og om natten skrev min veninde til mig, at hun følte, at noget var under opsejling. Således gik natten med forventningsfulde beskeder frem og tilbage, indtil vi begge kapitulerede ved 04 tiden.

Den følgende nat holdt jeg mig ditto vågen. Af spænding og en anelse bekymring også. Det er noget helt, helt særligt når ens bedste veninde bliver mor. Det kan jeg bekræfte. Fødslen var gået godt – og jeg kan ikke vente med at få detaljerne i eftermiddag. Lille, fine menneske.


I skrivende stund sidder jeg placeret i solen, den er skarp, med kaffekop og en bog foran mig. “Kvinden mellem os”, hedder den.

Den bog, der skal med i min feriekuffert. Vagn Oskar sover og de her små pauser i løbet af dagen er guld værd, når man som jeg, er og drøner rundt efter spiloppen i døgndrift. En tiltrængt pause.

Og så er jeg igen.

   

3 kommentarer

  • Eva

    Åh, sikke en forskrækkelse – dejligt at høre, at den er ganske uskyldig :-) Men det satte da tankerne i gang og måtte selv lige i gang med at undersøge..
    Ja, tiden flyver og dagene flyder sammen, og hver gang du nævner, at det er længe siden, du har skrevet, må jeg lige checke kalenderen igen, for jeg har ikke selv bemærket det, selvom din blog er én af dem, jeg holder mest af! Men sådan er det vel at være mor og på barsel :-)
    Rigtig god ferie, og nyd nu hinanden!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke Hansen

    Puha sikke en forskrækkelse med knuden i brystet! Jeg har prøvet præcis det samme som 23 årig – kæmpe forskrækkelse. Min blev opereret væk til sidst fordi den generede.
    Ønsker dig en dejlig ferie :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Puha godt knuden ikke var alvorlig! Efter jeg er blevet gravid igen fik jeg også en knude i det ene bryst. Som bare voksede, men gudskelov skulle det ikke være andet end en gammel mælkeknude. Men man bliver forskrækket med de historier man høre!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GODE RÅD TIL OPGAVESKRIV