STATUS, EN FORSKRÆKKELSE OG FERIESTEMNING

HELLO // STATUS, HVERDAG & VUGGESTUESTART

Kære jer,

Så gik der endnu engang en rum tid. Er I her mon stadig? Pausen har været længere end beregnet. Sådan er det engang imellem.

Planen var, at jeg ville holde liv i domænet løbende gennem ferien, men jeg måtte undervejs konstatere, at mine prioriteter lå andetsteds. Hos min lille selvskabte familie, der har krævet min tilstedeværelse døgnets vågne timer.

Mads har haft fri en måned med os, og det har vi nydt. Stornydt.


Hånden på hjertet, så var jeg en kende betænkelig ved, hvorvidt vi ville blive skøre af at spendere en måned sammen i døgndrift, men det har været den bedste ferie. Ikke engang små pauser med alenetid eller separate hang-out aftaler har været et behov eller blot en lyst. Jovist, der opstår uenigheder undervejs, men den del tager vi med.

Jeg har før oplevet min omgangskreds, i bedste velmenende forstand og beundring, konstatere, at vi er meget sammen som familie. Og det er vi. Selvfølgelig kan der opstå stridigheder hist og pist, men grundlæggende har vi det aller bedst når vi er sammen, alle tre. Og dét føles eddermame som at have vundet i lotteriet. Vores historie in mente.

Intet fomo over at gå glip af noget som helst når hver eneste weekend bliver nydt i sommerhuset, bare os tre. Noglegange med gode venner til middag, grill og friske aperols i hånden eller legeaftaler på stranden med sand mellem tæerne, men sammen.


I skrivende stund er klokken kvart i ti. Jeg sidder på en fortovscafé med en friskbrygget, stærk americano, crema på toppen, nøjagtig som jeg bedst kan lide den. For et øjeblik siden afsluttede jeg et opkald fra vuggestuen. Min søn sover trygt i en barnevogn på altanen. Det er anden gang jeg forlader ham dernede. Første gang var ikke en succes. Jeg blev ringet tilbage efter godt og vel tyve minutter, men i dag, i dag accepterede han det kort efter afskeden.

Som den løvemor jeg unægteligt er, gemte jeg mig på toilettet uden for stuen, så jeg kunne aflytte gråden og aftagen af selvsamme. Fire minutter gik der, og så listede jeg afsted. Nu sover han. Jeg kan mærke, at vi har været heldige med den vuggestue. Pædagogerne er knalddygtige, og aller vigtigst, kærlige og omsorgsfulde.

Jeg ved, der er delte meninger om hvor tæt pædagoger “må” gå, men jeg bliver glad, varm om hjertet og tryg helt ind i kernen når jeg de sidste par dage har observeret pædagogerne give kys i panden, lange kram og en arm at sidde på ved behov. Et “skat”, “lille mus” indimellem. Det vidner om, at min søn, og de andre skønne unger, ikke blot er numre i rækken. Det tør jeg godt overlade min søn til.


Dagene flyver hastigt afsted. Jeg starter på arbejde, fuldtid, fra den 1. september. Jeg glæder mig til at trække i kitlen, placere navneskilt og nål på brystet, og kickstarte min karriere som børnesygeplejerske på landets største hospital. Men. Jeg frygter hverdagen.

En hverdag, der bliver noget helt, helt andet end den rolige af slagsen vi har kendt til gennem Vagn Oskars seksten måneder.

Det ligner mig ikke at tage sorgerne på forskud, alt andet faktisk, men jeg undrer mig over, hvordan børnefamilier i dag får hverdagen til at hænge sammen. Jeg synes, vi løber stærkt nok i forvejen under denne indkøringsperiode. Jeg synes, at praktiske gøremål som rengøring, oprydning og madlavning halter en smule i forvejen med kun den ene forælder på arbejdsmarkedet, så hvordan i alverden formår man at få praktik og nærvær til at gå op i en højere enhed med begge forældre i fuldtidsjob uden kompromiser? Det gør man nok i virkeligheden ikke. Min undring bunder nok bare i, at vi ikke kender til andet.


For at være på forkant har vi italesat min bekymring, der udelukkende er min egen, da min bedre halvdel, og nu endda forlovede [mere omkring dette], er mere optimistisk i forhold til forandringen på den front.

Vi har planlagt en række lifehacks for at lette hverdagen med det formål, at have så meget kvalitetstid sammen som muligt.

FÆLLES KALENDER & STRUKTUR

Ikke nok med, at vi har en fælles kalender på vores telefoner, så har vi købt en vaskeægte, fysisk familyplanner. Hver søndag vil vi gøre status og opdatere kalenderen med arbejdstider, aftaler og aflevering samt afhentning af yngste medlem af familien. For at skabe overblik og kontinuitet.

MADPLAN & LEVERING

Det absolut sidste vi gider at bruge den kostbare kvalitetstid om eftermiddagen på er, at stå forvildede i kødannelse og barnegråd i et fyldt supermarked.

Aftalen er, at vi planlægger ugens måltider og forudbestiller vores dagligvarer online hos Nemlig. Friske varer leveret lige til døren. Det har vi førhen haft succes med, så den vane skal blot genoptages. Ud fra et miljømæssigt, og økonomisk, perspektiv er det tilmed en fordel for os, der er vant til at impulsshoppe ved køledisken og smide alt for mange ubrugte råvarer ud.

SPONTANITET

Noget af det, der øger kvaliteten af Mads’ og min hverdag, vores liv, er, at der er plads til det spontane. Det lystbaserede. Hvis vi en eftermiddag har lyst til at køre i sommerhus, spise en is nordpå eller hente takeaway, så gør vi det. Også selvom sengetiderne skrider og det aftalte aftensmåltid skydes en dag. Vi er bedre mennesker når vi har overskud, og vores overskud kommer af struktur og planlægning, men mindst lige så meget af, at der er plads til det foranderlige hvis lysten melder sig. Vi nægter, nægter, at tage del i det trivielle hamsterhjul. Gnisten og glæden forsvinder hvis vi bliver roterende robotter i vores egen hverdag. Følgerne bliver to rådne forældre, der mundhugges og bestræber overlevelse.

Vi vil leve, ikke overleve. Dét har vi lovet hinanden at være opmærksomme på.

RENGØRING

Jeg forsøger stadigvæk at overtale min kæreste til at budgettere en hjælpende hånd nogle gange om måneden. En rengøringsdame.

For mig er det nogle af de bedste penge givet ud, men lige her, er vi ikke enige. Jeg gider simpelthen ikke bruge min tid på at svinge støvsugeren eller gå specifikt til værks med de små hjørner i køkkenskabene, men endnu mindre gider jeg, at der ikke er rent. Tiden vil vise, om det ender med at blive endnu et lifehack, men foreløbig klarer vi punktet i fællesskab. Selvom jeg ikke gider ;) Kompromiser, I ved.


Hvad er jeres bedste råd, bedste lifehacks, i hverdagen med børn og job? Hvad virker for jer? Hvad virker ikke?

Med dette indlæg ville jeg egentlig bare give en uformel status herfra matriklen, skyde universet herinde igang igen og så håber jeg, at jeg får mere rum til mine skriv herinde, og vigtigst, at I stadig er her.

Hvis I er, tak fordi I hænger i.

   

9 kommentarer

  • Rikke

    Dejligt med nyt indlæg. Og især i denne kategori. Vi skal også snart starte på en ægte hverdag, da vi begge er studerende med studiejob har den hele sommeren budt på korte uger og korte dage til vores datter på 14 måneder. Men snart er det studiestart med forberedelse og længere dage. Jeg er spændt på hvordan det spænder af, og glad for at kunne læse dine “lifehacks” og følge med. Hos os har vi dog også måtte sande at vores lille pige har brug for sin seng 18.30-19 hver dag, men det betyder jo ikke, spontanitet er udelukket. Det er måske bare på en anden facon :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Jacobsen

      Kære Rikke
      Tak for din kommentar <3
      Årh, det er en stor ting at stå overfor sådanne forandringer. Det er hele det kendte liv i hverdagen der ændrer sig, og jeg tror det kræver tilvænning. Prøver i hvertfald at tænke sådan, at det nok bliver tough i starten, og så kan man da kun blive positivt overrasket ;) Det skal jo nok gå. Man finder ud af det hele. Det gør alle andre, så vi kan også. Mit mantra disse dage!
      Ja, det er også mit indtryk at de fleste børn trives bedst med faste aftenrutiner, og måske det også vil være sådan for os, men du har fuldkommen ret i, at spontanitet derfor ikke er udelukket.
      Rigtig god weekend,
      Kh. Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • SK

    SÅ dejligt med et indlæg igen. Var bange for du ikke ville skrive mere. Har fulgt alle dine tanker og skriv gennem din barsel, da min datter er nogenlunde samme alder som Vagn Oskar. Det har været super rart på de lidt “hårde” dage at læse dine skriv, som var med til at løfte humøret og se lidt lyst på tingene når perioderne med manglende søvn var lidt lange. Er selv i gang med indkøring i vuggestue, og en hverdag der fra næste uge skal i gang. Så jeg håbede meget på, at du ville dele die tanker omkring dette på din blog, så jeg forhåbentlig også her kan finde lidt inspiration når hverdagen ruller 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Jacobsen

      Kære SK
      Hvor blev jeg glad for din kommentar <3 Tusinde tak. Det varmer at vide, at du nyder at læse med herinde og kan bruge mine skriv til noget.
      Rigtig meget held og lykke til jer! Det er store forandringer – og det skal nok gå. Det går for alle andre, så det går også for os. Det siger jeg til mig selv når det virker en smule uoverskueligt at jonglere fuldtidsjob og familieliv uden for meget kompromis ved det sidste.
      Rigtig god weekend,
      Kh. Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Dejligt at læse et indlæg fra dig igen! Jeg bruger også nemlig.com og madplaner, for ellers har jeg ingen tid som alenemor til en på 1,5 år.. men det med at i altid vil være spontane, den er droppet her. Jeg må sande, at hamsterhjulet er nødvendigt med aftensmad kl 17, et lille bad, også er det puttetid kl 18.30 for min søn, for dagene i vuggestue er hårde, selvom jeg henter kl 14/15 stykker…
    håber at i får en rigtig god hverdag i gang, og glæder mig til at høre lidt mere om forlovelsen end det vi har set på instagram 🤗

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Jacobsen

      Kære Katrine
      Tusinde tak for din kommentar <3 Den blev jeg glad for! Hvor er du dog sej at du klarer det hele alene med en på halvandet år. Det er et fuldtidsjob i sig selv, kæmpe highfive!
      Ja, jeg ved også at det er sådan det fungerer for de fleste, og lad os nu se, måske det også ender med at det netop giver mest mening med overholdt fast struktur. Jeg kan godt forestille mig at de små er helt færdige efter vuggestue, så det kan sagtens være at vi finder mest overskud og mening i at undlade spontaniteten som bevidst valg undervejs <3 whatever works!
      Tak fordi du læser med.
      Kh Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Tak for de søde ord. Selvom det er selvvalgt, at jeg som 25 årig er mor til en på 1,5 (fordi han er donorbarn), så er det sku hårdt i perioder, så altid dejligt med opbakning!
      Jeg håber, at i finder ud af det hele. Jeg ville også nogle gange bare gerne hive ham med til aftensmad hos veninder osv, men han kan bare ikke mere efter en dag i vuggestue, også må det være sådan de første år, for forstår jo godt at han er brugt efter en dag i vg… men derfor udnytter vi weekenderne i stedet for 🤗 Held og lykke med det hele!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Dejligt med et indlæg igen! Jeg glæder mig til at følge jeres nye hverdag. Kh Mathilde

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Jacobsen

      Kære Mathilde
      Tusinde tak for din hilsen og for at du stadig er her, det varmer! Kh Caroline

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

STATUS, EN FORSKRÆKKELSE OG FERIESTEMNING