HELLO // STATUS, HVERDAG & VUGGESTUESTART

FREDAGS FACTS #36

Glædelig fredag, kære læsere

Tak for den varme velkomst til mit indlæg i går. Efter en længere pause er det noget så rart at vide, at I stadig hænger i herinde.


Ugen er fløjet afsted herhjemme. Efter et par nætter med minimal søvn grundet hedebølgen og en roterende unge i dobbeltsengen, har vi haft en rolig uge uden de store sociale udsving. Et par rare kaffeaftaler for mit vedkommende, et enkelt kammeratbesøg for Mads’, og ellers gode eftermiddags- og aftentimer bag hjemmets fire vægge. Med den store omvæltning det er for et lille menneske, at starte i vuggestue i uvante omgivelser med konstante stimuli, har det været fornuftigt at trække stikket en smule på privatfronten.

 på vej til vuggestuen i morges


I eftermiddag pakker vi bilen med enkelte nødvendigheder og smutter tilbage i det sommerhus, der har dannet rammerne for størstedelen af vores sommer, og weekender i almindelighed.

Den fine plet afsides, hvor vi slapper aller bedst af i fællesskab, hvor der ikke skal tages hensyn til andre end os selv, hvor krudtuglen kan lege frit i haven og hvor lunt morgenbrød fra vores favoritbageri nydes på den overdækkede terrasse med dyner, uanset vejret. Sommerhusstemningen.

Det idylliske. Rolige.

Vi har ingen planer, udover en barnedåb for min venindes søn på søndag, så weekenden skal spenderes i laveste, mest uambitiøse gear med vores lille søn, der reagerer på vuggestuestarten ved at være ekstra putte- og tryghedssøgende. Disse behov skal opfyldes.

I skrivende stund sidder jeg atter på kaffebaren nær min søns vuggestue ved Peblinge sø. En afventende position, hvor man ikke ved, om der går et kvarter eller to timer før opkaldet om afhentning melder sig. Jeg er ovenud taknemmelig for, at vi har en måned til indkøring i institutionen. Oprigtigt skulle jeg starte på arbejde på onsdag, men endnu en fordel ved min beslutning om jobskifte inden jobstart var, at denne medførte to uger længere på barsel. Officielt er jeg ikke på barsel, så i grunden burde man vel kalde det hjemmegående, men pyt med det. I forstår garanteret hvad jeg mener.


Jeg har indtryk af, at I finder føljetonen fredags facts hyggelig, så jeg vil gøre mit for at genoptage disse faste fredagsskriv herinde. Here you go, en blandet landhandel;

FREDAGS FACTS #36

… 1

Jeg vil gerne starte med at anbefale jer at læse med hos Anna Sofie, et medlem af min terminsgruppe, der har oprettet denne blog. Hendes historie fortjener at blive hørt. En historie om at leve med en misbruger, en fødsel der gik igang uden at vide hvor i verden faderen [og kæresten] befandt sig, den første tid som nybagt mor med selvsamme far og kæreste bag tremmer. En historie om at blive snørret ind i et spind af løgne, bedrageri og utroskab, om at elske den forkerte mand, men også en historie om at stå ved sig selv og tage ansvar for sit liv og sit barn. Al respekt og stærkeste skulderklap, Anna Sofie. 

… 2

Blandt de fire fantastiske bøger jeg nåede igennem i løbet af vores ferie, bliver jeg nødt til at anbefale jer at læse “Kvinden mellem os”. Det er den bog jeg har haft aller sværest ved at lægge fra mig, nogensinde.

Den er vanvittigt spændende, tog røven på mig flere gange undervejs, er spækket med gennemtænkte twists og et ualmindeligt godt plot. En psykologisk thriller kombineret med en chick lit fortælling. Hvis I har anbefalinger i samme genre, så skyd løs i kommentarfeltet!

… 3

Vagn Oskar er seksten måneder og får stadig en sutteflaske med modermælkserstatning til natten. Også indimellem til sin lur om dagen, hvis vi er hjemme. Jeg ved godt, at han qua sin alder ikke har fysiologisk behov for flasken, men jeg kender mit barn, og mit barn knuselsker sin soveflaske, så den nænner jeg ikke at fratage ham endnu. Han er stadigvæk så lille, og enddog temmelig småtspisende, så de ekstra kalorier fra mælken gør absolut ingen skade. For nogle små børn er flasken lig med tryghed, og sådan et barn har vi.

… 4

Jeg har ikke haft jeans på i fire måneder, og jeg savner det hver eneste dag. Fjollet, at man kan savne specifikke beklædningsdele. Strikbluser, blød cashmere og uldne strømper står også højt på listen. Jeg er og bliver bare et menneske, der trives allerbedst i efterår- og vinterhalvåret. Sommeren har været skøn, ualmindelig skøn, men den har varet længe nok.

… 5

I tirsdags købte jeg en ny cykel. Jeg har ikke cyklet i halvandet år, og min oprindelige cykel var både ødelagt flere steder og komplet rusten.

En ny cykel er en nødvendighed når vores hverdag starter fra september, og da det primært er mig der står for at aflevere og afhente vores søn i vuggestuen, skulle den naturligvis udstyres med et barnesæde. Der var tre forskellige at vælge mellem, men med sælgers ord; “Dette sæde er det bedste i forhold til sikkerhed og komfort. Det har vundet bedst-i-test flere gange og er meget, meget mere sikkert for jeres barn”, så vælger man jo ikke det andet, det usikre, af slagsen [som helt garanteret ikke er spor usikkert, men min moderskabelige samvittighed gik direkte i fælden]. 

1299,- helt vanvittige kroner oveni i cykelprisen. Mit eget valg, det er klart.

Dét der dog fik mig til at gå lettere anstrengt ud af butikken, i øvrigt med en betalt regning i hånden var, at cykellåsen blev serveret som sideorder. “Du skal også vælge en lås, ikke?”, hvad! Den må da følge med.

Vi taler ikke om en klassisk kædelås, men en fastmonteret lås i hjulet. 500,- oveni. Det er det mest åndssvage jeg længe har oplevet. Hvem køber en splinterny cykel uden en fastmonteret lås? Hvis ikke min far, der var med i butikken, havde overtaget kommunikationen derfra, havde jeg protesterende forladt adressen. Også selvom jeg overhovedet ikke aner noget om cykler og dertilhørende lir.

… 6

Jeg er rædselsslagen for frøer. En fuldkommen irrationel frygt på niveau med frygten for gnavere [rotter og mus] og store edderkopper. Set i retrospekt har jeg udviklet en teori. Min farmor [og far] har en fobi for mus, min faster for frøer og min mor for edderkopper. Italesættelsen af disse skabninger som noget ængsteligt gennem min barndom har sat dybe spor i mig, som har overtaget fobierne. At overtage andres frygt, det giver da mening, og minder mig om, at gøre mit ypperste for ikke at vise Vagn Oskar min skræk over de små, ganske ufarlige, dyr. Har I oplevet ligeledes?

… 7

Jeg forstår ikke de flestes [oftest negative] reaktioner på treholdsskift. Henholdsvis dag-, aften- og nattevagter. Jeg ville aldrig kunne trives i et trivielt ni til sytten job [been there, done that] og finder treholdsskift enormt attraktivt, fleksibelt og uforudsigeligt, på den gode måde. Ugerne er aldrig ens, man har ofte fri på hverdage og lange formiddags- og eftermiddagstimer med sine børn inden en aftenvagt. Lad os se, om jeg har samme holdning når hverdagen melder sig og ovenstående bliver en realitet. Mavefornemmelsen er der.

Jeg skal desuden arbejde hver tredje weekend, hvilket jeg da godt kunne have ønsket at være foruden, men min erfaring er, at weekendvagterne trods alt som oftest er ekstra hyggelige. Og ekstra gode på lønsedlen. Altsammen tæller. 

… 8

Hver eneste gang jeg ser en kvinde med en tatovering, bliver jeg glad for, at jeg selv er komplet blækfri. Det kunne nemt have været eskaleret i mine teenageår, men af en eller anden årsag formåede jeg at holde mig i skindet. Jeg synes som sådan ikke at det er grimt til kvinder, overhovedet ikke, men jeg synes oprigtigt at kvindekroppen er så fin i sig selv, at sorte streger, store som små og uafhængigt af format, er unødig distraktion. Kunsten i det forstår jeg simpelthen ikke, selvom det hverken er hipt eller populært at ytre. På det punkt, er jeg nok en kende klassisk [og konservativ..].

… 9

Vagn Oskar er nu 76 centimeter og vejer 10 kilo. Jeg aner ikke hvorhenne på skalaen han placerer sig, eller om han overhovedet er inden for intervallerne for “normalen”, men han stortrives og ser temmelig harmonisk ud, hvis en mor er i stand til at bedømme således, så mon ikke han følger nogenlunde med? Så rart som man efterhånden bliver mere afslappet omkring sit barns udvikling. Vagn Oskars vækst [og mangel på samme] fyldte en del det første halve år, men uden nogen som helst grund til bekymring.

… 10

Der går ikke én dag uden at jeg tænker på det hus, jeg en sommeraften i juli scrollede forbi hos Boliga. Et hvidt 3-plans hus med sprossede vinduer i kæmpestore parti, fine kroge og træbjælker i loftets skrå vægge. Med skov i baghaven og hav inden for et par hundrede meter. Tilmed betaleligt. Et hus, jeg bestilte en fremvisning på dagen efter. En fremvisning, som jeg aflyste igen, da vi ikke skal flytte til Hornbæk. Nej, vi skal ikke. Caroline.


Ha’ den aller dejligste weekend, forhåbentlig med lavere temperaturer og hyggelige kvalitetsstunder i blød beklædning, det ønsker jeg mig.

God fredag  


De første femogtredive dele kan læses her:
del 1del 2del 3del 4del 5del 6del 7del 8del 9,  del 10del 11,  del 12del 13del 14del 15del 16,  del 17,  del 18del 19del 20del 21del 22del 23,  del 24,  del 25del 26del 27,  del 28del 29del 30del 31del 32 del 33, del 34 og del 35.

2 kommentarer

  • Maja

    Det er så hyggeligt du er tilbage igen :) følger dig også på Instagram, men har savnet dine skriblerier og reflektioner omkring moderskabet. Jeg har selv en søn på nu 6 måneder og kan huske da jeg var gravid og du skrev at du var sørgmodig over at Vagnus blev større og sådan har jeg det også lige nu med min Valdemar, men så kom jeg til at tænke på, hvordan du også havde skrevet at du ville prøve at nyde tiden lige nu og det prøver jeg også at gøre, men det går bare så stærkt og savner min lille bitte baby samtidig med at jeg er helt forgabt i min 6 måneders basse, som pludselig kan interagere med mig på en helt anden måde :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg er også sygeplejerske og jeg holder meget af de skiftende arbejdstider. Jeg arbejder dog ikke AV længere efter jeg kom tilbage fra barsel, da det ikke kan hænge sammen. Men jeg elsker mine nattevagter og hverdagsfri. Det kan noget :) og så TAK, for at nævne det med flasken. Min søn blev 1 år i onsdags og har siden han stoppede amning fået en flaske til sengetid og flere har sagt, at nu han er blevet et år, skal han vel ikke det mere.. men jo, det skal han. Han er ikke klar til at stoppe med den, for den er nemlig også tryghed for ham.

    God weekend.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HELLO // STATUS, HVERDAG & VUGGESTUESTART