VORES WEEKEND SOM TO

FREDAGS FACTS #38 OG UGENTLIGT INDBLIK

Glædelig fredag formiddag, venner

Har I haft en god uge? En fin afslutning på august med gråvejr og silende regn? Jeg har i særdeleshed nydt det. En tiltrængt kontrast til den varme, meget lange sommer. Jeg ved, nogle savner hedebølgen og de lettere gevandter, men det gør vi ikke herhjemme. Absolut ikke. Synes faktisk, at sommeren har varet for længe i år. Endelig, endelig kan man holde ud at cykle tværs gennem København, i jeans og blød strik, uden sveddryp og bagende UV-stråler. Rart. Vi kan ikke være de eneste, der har det således?


Vi har haft så skøn en uge efter at Mads returnerede fra Fyn i søndags. Et opkastbarn natten til tirsdag, hvilket betød to dages fripas fra vuggestue.

Noget, der passede mig så glimrende.

Garanteret en bjørnetjeneste at holde ham hjemme, bare fordi jeg kan [.. lidt endnu], men nu da det var en slags tvunget fri, kunne det ikke have ramt bedre. Vi har sådan hygget os. Han har den sjoveste alder. Knap halvandet år. Så bevidst, så skæg og så meget personlighed i det lille, fine menneske. For tiden oplever vi sjældent hysteri og tværhed, og han er den seneste uges tid blevet god til bare at dimse rundt blandt os på herhjemme, og det nyder vi. Helt vildt meget.


Udover kvalitetstiden, vi selvsagt har haft tanket op på denne uge, så har vi også haft middagsaftaler, hos os, to aftener. Vagn Oskars gudmor, min barndomsveninde, onsdag, og min nyere veninde, gennem de sidste år, som på trods af, at være et af mine nyeste bekendtskaber også er hende, jeg for tiden tilbringer mest tid med på venindefronten. Hun har en søn født dagen efter Vagn Oskar, og det er helt særligt at følges ad på denne måde. Man bliver aldrig for gammel til at få nye veninder.

Nye, gode og tætte veninder.


Mads har været hjemme begge aftener, og det er endnu en sidegevinst ved dét, at blive en familie. Man kommer hinandens venner ved. På kryds og tværs. Lige så meget, som vi nyder tresomheden, bare os, lige så meget nyder vi at hoste gode middage for vores omgangskreds.

Vi er to temmeligt ekstroverte mennesker, Mads og jeg, og at invitere til god mad og fyldte vinglas på en hverdagsaften giver os livskvalitet. Ligesom det gør, at drage nordpå i sommerhus, isoleret fra alt, der hedder omverdenen. Kontraster.

Og apropos kontraster. Weekenden bliver tilmed kontrastfyldt. Jeg har inviteret nogle af de sejeste mødre jeg kender, min mødregruppe, dannet gennem Instagram, til middag, uden unger, til iskolde gin & tonics, gode vine og en menu, jeg endnu ikke har besluttet mig for, hvilket er så kendetegnende mig. No stress.

Jeg finder på noget, og lige dét, er jo heller ikke det vigtigste. I hvertfald ikke når jeg inviterer.

Modsat min mor, der kan skrive lister op og lister ned fire uger forinden et arrangement med hvilke servietter, hvilke ingredienser, hvilke grissinistænger med hvilken spansk serranoskinke, hun lige præcis skal styrte rundt efter i diverse specialforretninger og servere for sine gæster. Måske netop derfor jeg er blevet en tand [.. ok, to] mere laissez faire. Jeg gider ikke styrte rundt, stresse.

Det bliver altid godt alligevel, faktisk ofte bedre, synes jeg.

Mere nærværende.


Planen er, at vi skal ud. I byen, sådan rigtigt. Det kan tælles på én hånd, hvor mange gange jeg har udfoldet mit korpus i det Københavnske natteliv efter, at jeg er blevet nogens mor. Faktisk på to-tre fingre, inklusiv en polterabend i april. Jeg glæder mig, meget, og det er rart at være nået dertil, hvor jeg har lyst til at gå ud.

Mads og Vagn Oskar dribler et par hundrede meter ned ad gaden, til min svigermors lejlighed, som i øvrigt er i sommerhus disse uger, så de to, mine to, skal drengehygge, og det ved jeg, at Mads glæder sig til. Han efterspørger ofte tid alene med sin søn, og det forstår jeg godt. Det skal han have.

Det er vigtigt, for dem.


I morgen tidlig, når jeg har dampet alkoholmolekyler, og garanteret slugt en kvart pakke Paracetamol med de boblende dåsecolaer, der allerde står linet snorlige op på øverste køleskabshylde, pakker vi bilen og drøner i sommerhus, hvor vi skal tilbringe resten af weekenden, sammen. Det dér med kontraster.

Det kan noget.


//

FREDAGS FACTS

… 1

Jeg er blevet opfordret til, at skrive et indlæg herinde omkring opdragelse.

Hvilke metoder vi benytter og hvilken opdragelsesstrategi vi praktiserer. Og dét har fået tankerne i gang. Vi opdrager ikke. Eller, det føles ikke som reel opdragelse. Måske, fordi Vagn Oskar endnu er så lille? Vi guider ham og hjælper ham, fortæller ham hvis der er noget, han ikke må. Vi skælder ikke ud. Vi bruger ikke timeouts. Eller den slags.

Jeg har aldrig læst en bog om opdragelse eller hvad, man gør. Man gør vel bare dét, der fungerer? Han må gerne blive vred og frustreret, det fortæller vi ham, det anerkender vi, for at bruge et rart ord.

Jeg øver mig i, at blive bedre til ikke at sige nej. Jeg siger [.. for] meget nej, en vane, hvis der er noget han ikke må, og det er negativtladet, synes jeg, så jeg forsøger, at blive bedre. Ikke ensbetydende med at dette går særlig godt, endnu, men at være bevidst omkring det er vel en slags første skridt ;)


… 2

Jeg starter på arbejde på mandag. Fuldtidsarbejde, yes. Og i den forbindelse har vi næste uges første udfordring af en logistisk kabale, der skal gå op. Vi voksne herhjemme møder begge to klokken syv, og med fem dagvagter i streg for mit vedkommende, ville det betyde, at Vagn Oskar skulle i vuggestue fra klokken halv syv om morgenen og først hentes klokken kvart over tre, samtlige dage. Det skal han ikke den første uge, det vil jeg ikke have, så der planlægges med min lillebror, mine forældre, hvem der står klar med en hjælpende hånd til tidligere afhentning. Jeg ved faktisk ikke, hvad vi skulle stille op uden de hjælpende hænder i sådan et hverdagshjul.


… 3

Vores søn er nu sytten måneder, og han siger stadig ikke et eneste ord. Det passer ikke, han taler og taler, men udelukkende sit eget nuttede, udefinerbare babysprog. Andre med børn på halvandet år, der endnu ikke har sagt deres første reelle ord? Han siger “daaar” [.. far], men et rigtigt ord, er det jo ikke.


… 4

Vi taler meget om børnenavne herhjemme i øjeblikket. Ikke fordi, nummer to er i sigte inden for den nærmeste fremtid, men fordi, det er hyggeligt. Og I plejer, at synes ligeså, så her er vores [mest mine] nuværende spidskandidater:

Vincent – Conrad – Carl – Carlton – Antonius
Viola – Veneda – Lucca – Nola – Alva – Sally
//

… 5

Karklude. Hvorfor er der altid tre forskellige farver i en pakke, når alle ved, at de gule burde undlades? Jeg hader de gule. Måske en lillebitte smule OECD, men afskyr den gule farve hængende på vores køkkenvandhane. De blå af slagsen derimod, en fryd for øjet.

Næsten, i hvertfald.


… 6

Ovenstående gælder også gult slik. Gule Danon yoghurter. Gule grøntsager. Gule blomster. Jeg kan faktisk overhovedet ikke komme i tanke om noget gult, der er fedt. Udover solen, men den er også kun fed i begrænsede mængder.


… 7

H&M har fået disse cashmere bukser på lager igen. Selvtak.


… 8

Mads og jeg har længe talt om, at vi gerne vil i drive-in bio. En date i drive-in, hvor vi skal se en hel film, med blandselv slik og biografpopkorn, uden afbrydelser af yngste familiemedlem eller praktikaliteter. Det sker virkelig sjældent. Serier sker oftere, men ikke film. Det er sjældent. Hvilken drive-in er god? Vi er noobs. Hvad skal man se i øjeblikket? Anbefalinger? Fifs?


… 9

I tirsdags var vi forbi Bispebjergs akutmodtagelse. Som nævnt, havde jeg Vagn Oskar hjemme grundet opkast og feber, og da han efter dagens lur vågnede med hvide, store plamager i hele over- og undermunden blev jeg bekymret. Det så voldsomt ud. Lignede blærer. Han lod ikke til at være mærket af det, og ville fortsat have sin bedste ven, sutten, i munden, men jeg tog alligevel et billede, som jeg sendte til Mads og min mor.

De var enige i, at vi måtte kontakte 1813, hvilket jeg som regel er påpasselig med, da jeg som sygeplejerske oftest godt kan vurdere, om noget er akut.

Ind kom vi, klokken halv fem, til en travl og absurd arrogant, børnelæge, som berettede “egen læge og podning”. Vi tog hjem. Jeg kiggede atter i bøllens mund. Tørrede. Det var mælk. Mælkebelægning fra sutteflasken.

m æ l k

så pinligt, seriøst. Sygeplejerske. Børnesygeplejerske.

YAS.


… 10

Hvis du har et barn, og tænker, at en cykel er overflødig fordi du har en barnevogn. Du tager fejl. Jeg tog fejl. Det er det nemmeste, hyggeligste og mest frihedsfølelse-boostende, at træde pedalerne rundt med sit hjertebarn bagpå.

Prøv. Du fortryder ikke.

Her er i øvrigt det cykelsæde vi blev anbefalet, som vi købte, og som vi er glade for. Køb det online, hvor du sparer femhundrede. Det vidste vi nemlig ikke, og det gad jeg godt, have vidst ;)


//

Hvad skal I lave i weekenden? Nogle planlagte aktiviteter, kulørt festivitas med høje hæle og pæn sminke, eller bløde mokkasiner foran brændeovnen, hvis man altså har sådan en? Seriemaraton, babynulleri på sofaen eller bookede restaurantbesøg?

Del gerne, det er så hyggeligt.


I alle fald, ha’ den aller fineste weekend, uanset.

God fredag, og tak fordi du læser med.


De første syvogtredive dele kan læses her:
del 1del 2del 3del 4del 5del 6del 7del 8del 9,  del 10del 11,  del 12del 13del 14del 15del 16,  del 17,  del 18del 19del 20del 21del 22del 23,  del 24,  del 25del 26del 27,  del 28del 29del 30del 31del 32 del 33, del 34, del 35, del 36 og del 37.

6 kommentarer

  • Ida

    Så enig med Carina. Ud med engangskludene.
    Man kan også få nogle fine karklude i Søstrene Grene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Kan også anbefale Lynge drive-in! Sindssygt hyggeligt altså. Jeg glæder mig til at høre om aftenens menu for mødregruppen :) jeg sidder højgravid og har ikke lyst til andet end hotdogs haha, så det er festligt at læse om dine fredagsplaner!
    Rigtig god weekend!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Mit bedste råd er at droppe de skrækkelig-farvede engangskarklude og køb nogle miljøvenlige i stedet. Netto har ofte ret billigt og i pæne grå nuancer. Så det er win win! De andre er fyldt med mikroplast, som kommer ud i vandet hver gang vi vrider den. Så får man også lidt god samvittighed på klima-fronten ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, hvor er det sjovt – de gule skriger også mig i øjenene!

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Total på bølgelængde med de karklude! Ingen gider de gule! Egentlig kan min OCD slet ikke ha nogle af dem…
    Jeg blev til sidst nød til, at købe dem fra KLUD… Der er én til hver dag i uge …..det har vi ikke fortrudt hjemme hos os :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Helt enig angående for lang sommer – herhjemme nyder sønnen og jeg også regnvejrsdage og mørke skyer ☁️🍂😄

    Angående drive in – så prøv den i Lynge! Min kæreste og jeg har efterårstradition med drive-in, bløde dyner, varm kakao og hjemmebagte cookies. Det er det hyggeligste!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VORES WEEKEND SOM TO