JULEØNSKER TIL BARNET 2018

SIDEN SIDST..

… Er vi igen inde i en periode, hvor Vagn Oskar vågner x flere om natten. Gerne til en flaske ved første opvågning – og ellers korte piv, der ledes tilbage i søvnen ved hud-til-hud kontakt.

En hånd på brystet, eller en fod, og der er ro i lejren igen. Men – jeg vågner jo hver eneste gang. Vi havde lige akkurat opnået en rutine med sammenhængende søvn fra klokken syv til syv følgende morgen, de par måneder det varede, for [.. igen] at erfare, at sammenhængende søvn er en sjælden luksus hos os, åbenbart.

Og det var noget andet da man var på barsel og ikke skulle andet end at passe sit eget barn. Patienter, ansvar, kollegaer.


… Jævnfør ovenstående er det begyndt at irritere mig en lillebitte smule når andre mødre beklager sig over, at deres unge på seks måneder vågner et par gange om natten. Jeg gider overhovedet ikke være sådan en type, men ærligt, når man på tyvende måned stadig snydes for ægte søvn, så griner man lidt indeni over sådanne bagateller. Til gengæld føler man sig også latterligt boss. Jeg gør, i hvertfald. Vi er hardcore. Vi er nødt til at være det. Skulderklap til jer i samme båd. I er ikke alene. Selvom man oftest [.. synes jeg] hører om wonderkids, der sover igennem de første par måneder.

Vi andre findes også.


… Har jeg ikke tal på hvor mange gange jeg velmenende er blevet mødt af sætningen “det er fordi I samsover” når jeg har nævnt vores natteroderi. Én gang for alle; Vores søn sover endnu værre i sin egen seng. Vi har forsøgt. Kortvarigt. Han falder til ro når han mærker os.


… Glemmer man underskuddet når ungen som det første når han slår sine store, nøddebrune øjne op om morgenen, placerer et smækkys på sin mors læber. Siger “maaar” [.. mor] med den lille, fine stemme, aer på kinden med de buttede fingre. Putter sig ind til mig. Han er det bedste i hele verden.


… Er Mads rundet toogtredive. Udover disse støvler, gav jeg ham en kærestetur til hans favoritby, Berlin, i fødselsdagsgave.

Bare os to. To overnatninger her. Til foråret. Hvor vores søn er to år gammel og skal med mormor og morfar i sommerhus. Jeg glæder mig virkelig, virkelig meget. Til tosomhed, hoteldyner, iskolde gintonics på roomservice og intet menneskeligt vækkeur.


… Er jeg selv blevet en ciffer ældre. Seksogtyve. En alder, der passer mig glimrende, synes jeg. I hvertfald ikke ældre. Der er jeg nok stadig en smule ung af sind, selvom jeg er nogens mor. I fødselsdagsgave fik jeg blandt andet disse af Mads og denne af min søn. Gode, gode gaver.


… Har jeg været på arbejdsmarkedet som sygeplejerske i små tre måneder, og jeg er virkelig, virkelig glad for mit arbejde.

Det er en omvæltning, og det er da hårdt at skulle vænne sig til konsekvente mødetider, men jeg er landet på lige akkurat den hylde, jeg skulle.


… Har Vagn Oskar gennemsnitligt været i vuggestue to gange om ugen siden jeg startede på arbejde, og det er nok det afgjort aller bedste ved treholdsskift. Fridage med min unge. Ugentlige fridage.


… Er vi blevet opslugt af serien Blacklist på Netflix. Vores foretrukne måde at spendere aftenerne sammen når yngste medlem er blevet puttet. En god serie og ren afslapning, ofte akkompagneret af et glas tung rødvin, koffeinfri kaffe eller god chokolade, sammen. På den måde undgår man også fælden med hver sin skærm i hver sin ende.


… Har jeg nu tre gravide veninder, foruden to der lige har født, og det er noget helt særligt.

Tætte veninder, der bliver mødre. At dele eventyret med dem, hvilket statistisk set ikke er en selvfølge, da vi alle er fra 1992.


… Har jeg været en elendig veninde de seneste måneder. Manglende tid og deraf overskud har kunne mærkes. Mine veninder er jordens mest forstående af slagsen, og det er jeg ubeskriveligt taknemmelig for, men de skal prioriteres. Jeg kan gøre det bedre. Jeg skal.


… Har vi for alvor sat husdrømmen i Nordsjælland på standby. Jeg er ikke klar til at forlade København. Ikke endnu.


… Har vi endelig fået installeret en vaskemaskine i vores lejlighed. Jeg har været vant til ugentligt at spankulere med barn og fire fyldte IKEA poser fra fjerde sal til kælder, og det er tungt.

Absurd tungt.


… Har vi valgt at udskyde vores bryllup til efter barn nummer to. Vi kan simpelthen ikke nå det før – og så bliver den ønskede aldersforskel for stor mellem Vagn Oskar og baby.


 … Har jeg slet ikke fået fortalt jer om det frieri i sommer, der kom fuldstændig bag på mig. Jeg havde netop fået proklameret til min bedre halvdel, at jeg i hvertfald ikke følte mig voksen nok til at blive gift, så no rush on that. Han lyttede ikke, og det var helt perfekt.


… Har jeg for første gang længe været rigtig syg. Lige nu, faktisk. Så syg, at mit barn er landet i vuggestuen, fordi jeg ikke kan andet, end at ligge på langs med Panodil og næsespray som trofast sidekick. Jeg har aldrig forstået hvordan man har kunne have dårlig samvittighed over for sit arbejde ved sygdom, man har jo vitterligt ikke et valg, men det forstår jeg nu. Sygemelding på tredjedagen ved sit splinternye job, av.


Må I have den aller dejligste onsdag, 

Hvor er jeg glad for at se, at I stadig læser med herinde, tak.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JULEØNSKER TIL BARNET 2018