FREDAGS FACTS #1

(Jeg ved godt, at det ikke er fredag i dag, men det troede jeg igår, så se lige bort fra det) ; )
FREDAGS FACTS
Den første føljeton her på bloggen. Jeg overvejede først, at lave en klassisk Q&A, men ville føle det så ustyrligt akavet, hvis der ikke var nogen der skrev et eneste spørgsmål, så her får I simpelthen serveret svarene, uden at behøve spørge først. Skarpt.
1 …
Jeg er til oliventræ. Mads er til kaktus. Det siger meget om kompromisløsning i forhold til indretning.
2 …
Jeg er ekstrovert og snakker meget gerne og meget længe. Også med mennesker jeg overhovedet ikke kender.
3 …
Ingen tror, at Mads og jeg skændes. Det er totalt misforstået. Vi skændes herre meget. Ikke på den der “Jeg føler, at du langsomt overskrider min personlige grænse, skat”-måde, men den mere “DIT FUCKING RØVHUL”-måde. Til gengæld er det overstået på 10 minutter og så er vi gode venner igen. Vi er begge skorpioner i stjernetegn og minder om et italiensk ægtepar. Passionerede, lidenskabelige, stædige og retorisk skarpe.
4 …
Jeg har altid ønsket mig børn med brune øjne og gennemførte nærmest et genetisk studium i graviditeten med Vagn Oskar. 75% chance for brun. 25% for blå. De blev brune!
5 …
Jeg går aldrig med make-up til hverdag. Overhovedet. Jeg orker ikke, at tage det af om aftenen og Mads synes alligevel at jeg er pænest uden. Det siger han i hvertfald.
6 …
Jeg kan spise pasta bolognese hver dag. PASTA. Penne. Ikke spagetti. Jeg bliver aldrig træt af det.
7 …
Hvis ikke jeg kunne blive sygeplejerske, så ville jeg uddanne mig til politimand (kvinde). Det må være så spændende! (Når man har overstået første niveau som færdselsbetjent, vel at mærke).
8 …
Vi deles om alting herhjemme. Madlavning, rengøring, vasketøj – you name it. Undtagen regninger. Lige dér har Mads sgu trukket den ægte nitte med en kæreste på SU. Sorry.
9…
Spangsberg flødeboller. Den klassiske med mørk chokolade. Er min ultimative guilty pleasure. De første 3 måneder efter fødslen spiste jeg en pakke om dagen. No shit!
10…
Jeg er ikke og bliver aldrig nogensinde en serie-pige. Jeg synes serier er spild af tid (der er dog undtagelser, såsom Prison Break). Jeg vil langt hellere stene Instagram end at se fjernsyn. Det retfærdiggører mit tidsmæssige engagement på sociale medier en smule. I mit hoved, i hvertfald.
Ingen kommentarer endnu