VAGN OSKAR 6 MÅNEDER

Kære elskede Vagn Oskar

I dag fylder du 6 måneder. Et halvt år. Hverken din far eller jeg begriber, hvor tiden er forsvundet hen. Det er så kliché at italesætte, men det er gået så surrealistisk stærkt. Alt for stærkt. På trods af, at vi altid har prioriteret en rolig barsel med uendelige timer til at fokusere på dig, putte med dig, dufte til dig og knuge dig ind til os, så føles det bare ikke som nok. Gør det mon nogensinde det? Jeg ved, at jeg har været en både god og nærværende mor de første 6 måneder af dit liv. Jeg har haft mine prioriteter afstemt, ladet sms’erne vente og ikke set dig forsvinde ud af min varetægt siden den 2.april, den nat du blev født. Og alligevel, alligevel føles det så bittersweet at du vokser og udvikler dig så hurtigt. Tårerne triller langsomt ned af mine kinder imens jeg skriver det her personlige, emotionelle indlæg aftenen inden din første halvårs fødselsdag. Både af lykke over, at være blevet beriget med dig, min lille søn, men også fordi, jeg ikke kan følge med. Jeg hader, at tiden går så hurtigt og jeg hader, at man ikke får mulighed for at opleve alle dagene, alle timerne, igen. Jeg tror og håber, andre mødre kan nikke genkendende til den følelse. At jeg ikke er alene om, at føle det lige dele vidunderligt og vemodigt at se dig, min baby, vokse sig større.

Du kom til verden i en voldsom fødsel (læs min fødselsberetning her, her og her). De første 14 dage, var vi sikre på, at vi havde scoret den mildeste, nemmeste baby med det aller bedste sovehjerte. Lad mig sige, det var ikke tilfældet. Men hvorfor skulle din far og jeg også have produceret en baby, med et sovehjerte af guld, når vi begge to er ultimativt A-mennesker? Det giver mening, at du ikke gider bruge tiden på at sove. Du vil være med, hvor vi er. Du elsker at sidde hos os og bare kigge rundt omkring, observere, i timevis. Du er en nysgerrig, puttesyg, observerende, tryghedssøgende, meget smuk, glad og rolig lille dreng, der dog også har temperament, hvis noget ikke just passer dig, men det kommer vistnok heller ikke bag på nogen ; )

Jeg har altid ønsket mig, at blive mor. Jeg har, siden jeg var teenager, gået og forestillet mig, hvordan det ville blive at få min egen lille baby. Hvordan det ville blive, at gå ture med min egen baby i min egen barnevogn. Hvordan det ville blive, at dufte til min egen baby, at kigge på min egen baby. Mange vil mene, at jeg igennem årenes løb har romantiseret det at blive mor, haft decideret utopiske forestillinger og urealistiske drømmescenarier, men lad dem mene det. Det har ærligt talt, triumfet alle mine forventninger at blive mor til dig, Vagn Oskar. Alle de såkaldt romantiserede forventninger. Gang dem med en milliard og det vil stadig ikke være i nærheden af, at være tilstrækkeligt. Man kan simpelthen ikke forestille sig, hvor stort, unikt og livsbekræftende det er, at blive mor. Ubeskriveligt.

Fra 4152 g. og 54 cm. til 7200 g. og 67 cm. På 6 måneder. Med fuldamning og samsovning.

Vagn Oskar. Af hjertet, tillykke med din første halvårs fødselsdag. Tak fordi det var dig, der valgte at blive vores søn. Din far og jeg føler os som de heldigste mennesker i hele verden, hver eneste dag.

Jeg elsker dig, som jeg aldrig havde troet, det var muligt at elske et andet menneske før. Tak for de bedste, de mest magiske og de allermest søvnløse 6 måneder i mit liv.

Jeg har aldrig nogensinde elsket livet mere.