AT VÆLGE DEN LANGE BARSEL – HVORDAN? HVORFOR?

Jeg bliver ofte spurgt ind til, hvordan det kan være, at vi har valgt, at vores søn først skal starte i institution til august/september 2018. På det tidspunkt vil han være minimum 16 måneder og det er, desværre, ikke almindeligt og sjældent en mulighed i vores samfund i dag på grund af arbejdsmarkedets forudsætninger. I dette indlæg vil jeg uddybe, hvorfor vi har valgt den lange barsel til og hvordan det både praktisk og økonomisk kan lade sig gøre, for os.

Til at begynde med, er det vigtigt at pointere, at jeg er studerende. Jeg har ikke et fast job som sygeplejerske, hvor man bliver tildelt 10 måneders barsel, som på de fleste andre arbejdspladser. I Danmark er det således, at man som forældre samlet får tildelt 32 ugers barsel, der frit kan fordeles mellem mor og far. Fordi jeg er studerende har vi valgt, at Mads ikke skal holde barsel. Hvis Mads skulle holde barsel, ville han kun være berettiget barselsdagpenge og det ville vores fælles økonomi ganske enkelt ikke kunne overleve på. Det ville den ikke, fordi jeg udelukkende modtager SU.

Når man er studerende, får man 12 ekstra SU klip. Det vil sige, at man får tildelt 12 måneders ekstra SU, hvor man kan vælge, at få udbetalt den normale sats (ca. 5.300 kr./efter skat) hver måned i 12 måneder eller dobbelt sats i 6 måneder. Vi har valgt, at jeg får den almindelige sats i 12 måneder.

Jeg gik på barsel i slutningen af marts i år, 14 dage inden jeg fødte vores søn, hvilket vil sige, at jeg burde returnere til studiet slut marts 2018. Det gør jeg på sin vis også. Fordelen for os ligger i, at jeg ikke skal tilbage på studiet rent fysisk. Jeg mangler udelukkende at skrive min bacheloropgave, som jeg har valgt, at skrive alene. Dette gør det muligt for os, at holde Vagn Oskar hjemme imens. På papiret, skal jeg skrive bacheloropgave i en 10 ugers periode fra slut marts til og med juni 2018. Når jeg har afleveret og forsvaret min opgave, holder jeg fri i perioden fra slutningen af juni til start september, og søger job primo september/oktober, alt efter hvornår vi får vuggestueplads og selvfølgelig afhængig af, hvordan Vagn Oskar reagerer på indkøringen i vuggestuen.

Nu vil I måske tænke, at det bliver hårdt og frustrerende, at skulle skrive bacheloropgave med et barn i hjemmet. Det kan jeg på nuværende tidspunkt, af åbenlyse årsager, ikke udtale mig om, men jeg er optimistisk omkring det. Det er vi begge to. Jeg ved, af erfaring fra studiet, at det ikke bliver en (for) stor udfordring for mig. Hånden på hjertet, så har sygeplejerskestudiet på sin vis aldrig voldet mig deciderede udfordringer og hvis jeg, på et tidspunkt, får brug for aflastning eller timer indimellem til at koncentrere mig alene, så er vi så priviligerede, at have gode bedsteforældre og familie generelt, at trække på. Et andet væsentligt aspekt er, at Mads er hjemme fra arbejde kl.15 hver eneste dag og desuden har fri samtlige weekender, hvilket giver mig masser af plads og tid til at fokusere på min opgave.

Vores valg omkring barsel er derfor udelukkende en mulighed for os, fordi jeg er studerende. Rent økonomisk, er vi ganske enkelt ikke vant til, at jeg har mere end en SU at bidrage til husholdningen med, hvorfor det ikke vil kunne mærkes rent finansielt, at jeg trækker barselsperioden ud. Det ville derimod kraftigt kunne mærkes, hvis vi skulle betale for en vuggestueplads allerede når vores søn er 10 måneder gammel.

Læs også: ØKONOMI MED EN BABY

Når det er sagt, så er det økonomiske aspekt faktisk det, der er aller mindst afgørende for os i denne sammenhæng. Personligt, ville jeg (eller Mads, for den sags skyld) på ingen mulig måde være klar til, at aflevere vores lille dreng i institution så tidligt, som vi synes det er, at aflevere et barn på 10-12 måneder. Det er et personligt valg, der føles helt rigtigt for os, og det er så vigtigt, at følge sin mavefornemmelse.

Hvilke tanker gør du dig omkring barsel? Er der andre herinde, der har valgt den lange barsel til? Del meget gerne dine erfaringer og tanker i kommentarfeltet.