FREDAGS FACTS #9 OG MIN FØDSELSDAG

Godmorgen, kære læsere.

Den 17.november. Det er min fødselsdag i dag og jeg runder et skarpt hjørne. 25 år. Et kvart århundrede. Tænk engang, at jeg skulle være så heldig, at være blevet mor inden jeg rundede de femogtyve. Det har altid været mit største ønske, og selvom jeg kategoriseres som ung mor i vores samfund i dag, er det bare helt rigtigt.

Da Mads møder klokken 7 på sit arbejde og derfor uden undtagelse er taget afsted længe før både den mindste og jeg selv vågner, har vi aftalt, at jeg først skal fejres af ham i eftermiddag. Dog er der ingen fødselsdag uden et fødselsdagsmorgenbord, flag, morgenbrød og sprøde croissanter, så inden længe kommer mine to kusiner med friskbagte lækkerier, min egen bestilling fra Meyers, selvfølgelig, til morgenhygge herhjemme i boblen.

Jeg blev faktisk helt ked af det ved tanken om, at skulle “fejre” mig selv alene nu hvor Mads skulle tidligt afsted, så jeg er meget taknemmelig for, at mine kusiner syntes det var en glimrende idé at komme forbi os. Fjollet og barnligt af mig, måske, men fødselsdage betyder meget i min familie. Det er noget der ganske traditionelt værnes om og hvor man som fødselar bliver forkælet dét ekstra.

I aften har vi besluttet at blive herhjemme. Det var meningen, at vi skulle ud at spise på Geist, nyde en dekadent menu, gode vine og friske cocktails, men da vi endnu ikke vil undvære vores søn og slet ikke er klar til at få ham passet, har vi besluttet at holde fødselsdagsmiddag herhjemme istedet. Vi havde oprigtigt tænkt, bare at tage ham med ud, men vores aftener i øjeblikket varierer enormt meget i forhold til Vagn Oskars humør, så jeg kan ikke overskue, at ende med at sidde på en tætpakket restaurant med en skrigende baby på armen, at måtte sluge maden i mig, bekymre mig om de andre gæster og stresse over skrig og skrål. Det er bare ikke det værd. Vi må have den tilgode. Min familie kommer derfor til middag herhjemme klokken 18, hvor jeg har bestilt thai, Mads’ hjemmelavede, sprøde wontongs og panaeng curry. En af mine favoritter. Det er slet ikke så tosset, at have sin egen, private kok ;)

…

Det var nok om min fødselsdag og en smule barnlige tilgang dertil. Men forhelvede, jeg fylder jo kun 25 år. Min barnlighed er undskyldt, ikke?

…

Det er fredag, hvilket betyder FREDAGS FACTS her på domænet.

FREDAGS FACTS #9

… 1

Apropos fødselsdag, så forstår jeg ikke, at min lille søn fylder 1 år, ÉT ÅR, om blot fire måneder. Fuck nej, det vil jeg virkelig ikke have.

… 2

Jeg synes, det er skræmmende at køre i bil, hvis ikke jeg selv er fører. Mads og jeg bliver ofte “uvenner” over, at jeg blander mig i hans kørsel. Han er en mand og kører bare væsentligt hurtigere og mere frygtløst end jeg gør, så jeg holder troligt øje med speedometeret hver gang, hvilket ofte medfører irritation. Fjollet, men jeg er så bange for at køre galt. Trafikken er sindssyg.

… 3

Ligeledes hader jeg, at køre i bil, hvis et familiemedlem kører i en bil foran eller bagved mig. Min far og jeg skulle ud til en bilforhandler med begge vores biler for at skifte til vinterdæk i forrige uge og jeg var rædselsslagen for, at min far skulle køre galt og jeg skulle være vidne til hændelsen, uden mulighed for at gøre noget.

… 4

Jeg har faktisk gået i terapi fordi, at jeg var (er) bange for at miste min far. Min far er sund og rask, 54 år og frisk som en fisk, men frygten for at miste ham, har fyldt alt, alt for meget i mit mindset nogle år tilbage. Han er min klippe og jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skulle stille op uden ham. Eller min mor for den sags skyld. I dag er det dog meget, meget bedre og de destruerende tanker omkring det at miste ham får ikke længere lov til at fylde.

… 5

Det dér med at være blevet mindre narcissistisk og overfladisk efter at være blevet mor, kom i den grad til udtryk, da jeg forleden ville finde et billede af mig selv i min kamerarulle, men måtte sande, at mit sidste selfie går over et halvt år tilbage. Say what. Engang tog jeg selfies dagligt. Det er nok meget godt for alle med den (drastiske) drejning ;)

… 6

Til gengæld tog jeg revanche med et splinternyt selfie i tirsdags. Billedet i dette indlæg. I er kommet mange nye læsere til (tusinde tak i øvrigt, det glæder mig meget), så det er vel meget rart at kunne sætte et ansigt på personen bag skriblerierne og hvilken bedre anledning, end på min egen fødselsdag. Der må man gerne være selvoptaget, ikke?

… 7

Rødvin over hvidvin. Altid.

… 8

Hortensia i grønne nuancer er min yndlingsblomst. Oliventræ min yndlingsplante. Jeg er bare så elendig til, at holde dem, så de bliver jævnligt skiftet ud. Desværre.

… 9

Vores lejlighedsbygning er omringet af et stillads fra samtlige verdenshjørner, da vi er ved at få renoveret bygningens facader. Dette betyder desværre, at min roomtour må udskydes indtil facaderne er fikset.

… 10

Det er i øvrigt dybt frustrerende og klaustrofobisk at være indespærret og omringet af et gråt, stort stillads (og nysgerrige håndværkere) når man er vant til, at have lys og den fineste udsigt over Københavns travle trummerum heroppe fra tredje sal.

…

Var der denne gang nogle af ovenstående facts, du kunne nikke genkendende til? Eller et, måske endda flere, der overraskede? Fyr gerne løs i kommentarfeltet. Jeg synes, det er så hyggeligt, når I kommenterer herinde.

Jeg ønsker dig en fantastisk fredag og kommende weekend.
Tak, fordi du læser med.

…

De otte første dele af føljetonen kan læses her:
del 1, del 2, del 3, del 4, del 5, del 6, del 7 og del 8.