“JEG ER BARE SÅ GLAD FOR, AT VI HAR LAVET ET BARN SAMMEN”

…
Jeg er bare så glad for, at vi har lavet et barn sammen.
Disse ord hviskede min kæreste til mig igåraftes, lige inden vi begge kapitulerede til drømmeland i hinandens arme. Ord, der gav mig en dyb lykkefølelse i maven og varmede mit hjerte, men også ord, der fik mig til at reflektere.
…
For de fleste par, er det en selvfølge, at det er en god idé, at lave et barn sammen når først man har truffet beslutningen i fællesskab. Men dette har ikke været nogen selvfølge for os. Det er unægteligt ikke nogen selvfølge, at det er en god idé at lave en baby, når man blot har kendt hinanden i tre måneder.
Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at jeg undervejs i graviditeten, hvor hormonerne stak gevaldigt af for mig og Mads var pain in the ass, ikke havde oplevet at have såkaldte second thoughts. Aldrig alvorlige second thoughs, gudskelov. Min mavefornemmelse har hele tiden trygt fortalt mig, at det var ægte. At det vi havde (har) sammen, Mads og jeg, er unikt. Stærkt. Ubrydeligt. At det var den helt rigtige beslutning dengang i juli sidste år, at udvide vores tosomhed til en trekløver.
…
I skrivende stund er det lidt over halvandet år siden vi mødte hinanden for første gang i en behagelig brandert, for mit vedkommende i hvertfald, på en hip cocktailbar i indre København. Og jeg er mere sikker end nogensinde. Sikker på, at jeg har valgt den rigtige mand. Den rigtige mand til at følge mig på livsbasis, den rigtige mand til at være far til mine unger. Den rigtige mand for mig. En mand, jeg stadig er voldsomt forelsket i, men også en mand, jeg elsker højere end nogensinde. På en helt udefinérbar måde, fordi han er far til mit hjertebarn. Vi er gode for hinanden og ved hinanden. Vi er gode til at være kærester og vi er gode til at være forældre. Faktisk, de aller bedste. Sammen.
Min mavefornemmelse havde ret. Alle de fortvivlende, bedrevidende og bekymrende kommentarer vi hver især har måtte lægge ryg til, og særligt bagom den, er blevet gjort til skamme. Man kan godt vide sig sikker fra start, også selvom man kun har kendt sin partner i tre måneder. Det kan man godt.
…
Til slut, vil jeg citere min kæreste. Det bedste og stadig aller lækreste menneske jeg har mødt.
Jeg er bare så glad for, at vi har lavet et barn sammen.
…
Så fint et indlæg. Min kæreste og jeg prøver selv at blive gravide efter 6 måneder sammen – jeg tør stadig ikke sige det til nogen, af frygt for hvad folk vil sige bag min ryg. Måske skulle jeg henvise dem til din blog, som er et pragt eksemplar på at kærlighed ikke kan måles i hvor længe man har kendt hinanden.
Rigtig god lørdag!