FREDAGS FACTS #13 OG BERLIN

Godmorgen fra Berlin

Efter fem timers kørsel, ankom vi til det fineste hotel i går formiddags. Et hotel Mads havde valgt, og som han næsten, næsten, fortjener en præmie for. Vi er på juleget-away i Berlin, bare os tre. Mads kender byen lige så godt, som han kender København, så han agerer personlig tourguide, særligt til de bedste restauranter, der eftersigende (ifølge ham selv, i hvertfald) skulle være lokaliseret i Berlin. Jeg har dog også modtaget en håndfuld gode anbefalinger fra min omgangskreds, så vi forhåbentlig ikke spankulerer rundt forgæves. Det er selvsagt en anden slags storbytur med en baby på otte måneder som påhæng, men vi indstiller tempoet og forventningerne derefter, og tager de pauser, Vagn Oskar har behov for.

…

Jeg har forberedt et par indlæg på forhånd, så der ikke bliver helt stille herinde. I morgen vil anden del af svarene til min Q&A blive udgivet (læs første del HER), så selvom jeg snupper et par dage offline fra bloggens platform, så godt som muligt, for at stornyde min lille, hjemmedyrkede familie på tremandshånd, vil der stadig være opdateringer herinde. Jeg vil fortsat holde min Instagram (@Carolineejacobsen) kørende, hvor I fra sidelinjen kan følge med på story fra Berlin.

…

Meeen, det er jo fredag, og fredag betyder sædvanligvis FREDAGS FACTS her på domænet, hvilket jeg tror, de færreste efterhånden er i tvivl om ;)

God læselyst.

…

FREDAGS FACTS #13

… 1

Jeg har indtaget pasta, pesto og parmesanost tre aftener i træk i ugens løb og jeg havde næsten glemt, hvor undervurderet en ret det er (Mads dræber mig i øvrigt for at kalde det en ret). En ret, jeg levede af de første par måneder af min søns liv, hvor Mads arbejdede fire ud af syv aftener. Nemt, hurtigt, kulhydratrigt og velsmagende. Perfekt måltid for en nybagt mor.

… 2

Jeg har desværre været nedlagt med irriterende influenza, forkølelse og feber hele ugen. Og døgnkvalme. Jeg var simpelthen så bekymret for, om jeg mon var gravid igen, selvom det ville være temmelig usandsynligt. Og gudskelov! Tre negative tests. Én er bare aldrig overbevisende nok ;)

… 3

I relation til ovenstående nåede jeg at gennemtænke og overanalysere alle tænkelige scenarier, men kom vitterligt aldrig frem til, hvad jeg (vi) ville stille op, hvis testen rent faktisk havde været positiv. Der hersker ingen tvivl om, at det absolut ikke er vores ønske, at gennemføre endnu en graviditet allerede.

… 4

Jeg har endelig fået taget mig sammen til, at få sat samtlige fotografier af Vagn Oskar ind i et fotoalbum (fire fotoalbums, for at være ærlig). I kronologisk rækkefølge. Sikke et projekt, men hvor føles det dog godt, at det er overstået. Phew.

… 5

Al den smørbløde cashmere min søn er iført, har fået mig overbevist om, at jeg selv bør eje et sæt. Jeg lurer på disse bukser og denne bluse. Så fint.

… 6

Jeg har ikke fået købt én eneste julegave endnu. Sådan er det hvert år. Altid, altid i sidste øjeblik. Det er til gengæld ikke noget der kan hverken stresse eller frustrere mig, slet ikke. Vi når det jo alligevel allesammen. Det ændrer sig sikkert den dag, jeg har fire unger med kilometerlange ønskelister hver især, og hvor gavekonceptet bliver et logistisk mareridt, men for nu, ingen stres.

… 7

Jeg ammer stadig Vagn Oskar, men kan tydeligt mærke, at behovet fra hans side bliver mindre og mindre. Han bliver ammet en del om natten, som jeg beskrev i gårsdagens indlæg, men i løbet af dagen kun et par gange. Og kun fra højre bryst. Jeg tror ikke, der går længe, før mælkeproduktionen ophører. Det har hele tiden været mit ønske at amme indtil min søn selv siger fra. En naturlig afslutning på et ammeforløb. Jeg tror vi nærmer os, lige så stille. Måske.

… 8

I stærk kontrast til for bare en måneds tid tilbage, føler jeg det ikke længere vemodigt eller hjerteskærende, at et ammeophør kan være lige om hjørnet. Hvis det er dér vi er, så er det dér vi er. Det hænger måske sammen med, at Vagn Oskar i øjeblikket i forvejen ynder og nyder at putte på mit bryst i timevis i løbet af dagen, så behovet for nærhed (for begges side) bliver opfyldt alligevel.

… 9

Den dér følelse når min søn (min søn, det er stadig surrealistisk at skrive) ligger helt roligt og putter, slapper af, på mit bryst med sine små, buttede arme, der troligt holder fast omkring min hals, måske nulrer en hårtot med sine små, tykke babyfingre. Det er simpelthen den vildeste, mest livsbekræftende lykkepille.

… 10

Mads og jeg taler meget om, hvor fedt det kunne være en dag, at åbne vores egen børnetøjsbutik. Med vores egen baby- og børnekollektion. En drøm, der bliver ved med at spire og som ikke virker urealistisk. Det handler vel blot om, at turde tage springet. At turde satse hele molevitten.

…

Var der nogle af ovenstående statements, du kunne nikke genkendende til? Et eller flere, der overraskede? Del gerne i kommentarfeltet.

Jeg ønsker dig en forrygende weekend her fra Berlin.
…

De tolv første dele af føljetonen kan læses her:
del 1, del 2, del 3, del 4, del 5, del 6, del 7, del 8, del 9,  del 10, del 11 og del 12.