VORES JULEAFTEN MED BABY

…

I skrivende stund er klokken et. Min søn ligger trygt og sover dagens første lur i det lille soveværelse i træhuset, min kæreste ligger svøbt  i foodcoma på sofaen med salte chips og seriekiggeri, og jeg selv har netop slået mig ned i et lille hjørne af de små halvtreds kvadratmeter vores hytte rummer, i mine blødeste bukser og med døgnets femte skål risalamande. Jeg har glædet mig et helt år til den risalamande, så selvfølgelig fik jeg tupperwarepakket resterne fra gårsdagen. Uden kirsebærsauce. Der er ikke nogen grund til at destruere smagen af vanilje og fløde, slet ikke.

…

Vi havde en forrygende juleaften i går. Da vi ankom til gården, hvor min familie var samlet, gjorde vi os klar, stadsede os ud og kørte videre til gudstjeneste. Det vil sige, kvinderne gjorde, traditionen tro. Jeg var en smule i tvivl om, hvorvidt jeg skulle lade Vagn Oskar blive på gården hos Mads og resten af mandeflokken, men de ville tilsyneladende gerne spille et eller andet voksenbrætspil, så vi besluttede at tage chancen og medbringe krudtuglen i kirken. Og det gik over al forventning. Jeg havde, hånden på hjertet, regnet med at jeg lynhurtigt måtte forlade den fine, hvide landsbykirke, lige så hurtigt som vi var ankommet, hvorfor jeg også havde indtaget pladsen på bagerste række, tæt på udgangen. Min flugtvejsstrategi var slet ikke nødvendig. Vagn Oskar hyggede sig, charmerede fremmede ansigter og storsmilede imens de små, buttede strømpebukseben hoppede af begejstring på mit skød. Samtlige femogfyrre minutter.

…

Da resten af familien var ankommet og vi i fællesskab havde skålet i julerød champagne, puttede jeg vores søn i et køligt soveværelse, hvor han lynhurtigt gik omkuld. Jeg satte babyalarmen til og trillede retur ind i stuen. Han sov en times tid og vågnede lige i rette øjeblik til julemiddagens begyndelse, hvor han blev placeret for bordenden i en gammeldags højstol. Han spiste lystigt af både brunede kartofler, sauce og andesteg, ligesom undertegnede. Det var en meget speciel følelse at sidde til bords med min egen søn juleaften. Den første jul. Den alder Vagn Oskar har lige nu, knapt ni måneder, er simpelthen den mest nuttede, den sjoveste og hyggeligste alder. Han er så bevidst, forstår og genkender, og efterligner. At opleve den udviklingsproces og det faktum, at min søn er et virkeligt, lille menneske. Dét kan ikke beskrives.

…

Jeg forsøgte at putte ham til natten ved ottetiden, men det måtte jeg hurtigt opgive. Til resten af selskabets store fornøjelse (og faktisk også min egen). Vi dansede om juletræet sammen hele familien, alle sytten mand, hvor Vagn Oskar var placeret på min venstre arm og Mads’ hånd i min højre. Vi åbnede julegaver, de fineste julegaver, med én gave i fokus ad gangen. Der er ikke noget at sige til, at vi først var færdige med gaveræset efter midnat. På dette tidspunkt var charmetrolden dog kapituleret ved brystet og sov tungt i værelset ved siden af.

Mads og jeg havde aftalt, at vi ikke skulle give hinanden julegaver i år. Vi gav hinanden turen til Berlin, men der var ingen af os der havde overholdt aftalen. Ikke helt, i hvertfald. Jeg fik de blødeste vinterluffer, jeg havde ønsket mig. Mads fik en cashmere sweater.

…

Vi fik hverken taget et obligatorisk julebillede af den yngste eller vores familie som helhed. Min kæreste er ikke umiddelbart synderligt begejstret for mit fotogame, så jeg vurderede, at der ikke var grund til at gamble med stemningen ;) Lidt ærgerligt, synes jeg, men det vigtigste var trods alt, at vi alle havde en hyggelig, kærlighedsfyldt juleaften.

…

Nu kan jeg høre, min søn er ved at vågne inde ved siden af. Vi ved endnu ikke, hvornår vi kører hjemad mod København. Måske i morgen, måske i overmorgen. Vi får se. Det føles så rart, at trække stikket heroppe. Særligt fordi, jeg ikke er på toppen og har måtte gennemføre de første juledage med en varm pande og panodiler inden for rækkevidde.

Jeg håber, I har haft en fantastisk fin juleaften? Hvordan er jeres juletraditioner? Minder de om vores? Vi har aftalt, at vi skiftevis holder jul med min og Mads’ familie hvert år. Jeg gruer allerede for at måtte undvære min egen næste år. Den tid, den sorg. Det skal nok blive godt alligevel. Det skal det.

Rigtig glædelig første juledag.

…

Læs også: Vores jule- og nytårsplaner HER, mine juleønsker HER, juleønsker til baby HER og en julehilsen HER