VORES JULEAFTEN MED BABY

VAGN OSKARS BARNEDÅB

Kære læsere

Et indlæg, der har været efterspurgt herinde, er et indlæg omkring min søns barnedåb. Vi holdt barnedåb for Vagn Oskar lørdag den 12. august i Skovshoved kirke, hvor mange i min familie er henholdsvis døbt, konfirmeret, gift og begravet. Jeg er ikke synderligt troende, og selve dåben var traditionelt betinget, men Skovshoved kirke har en særlig affektionsværdi for mig og min familie. Mads har ikke noget tilhørsforhold til en specifik kirke, så valget stod ikke til diskussion. Første flueben krydset af listen.

Vi havde den fineste dåbsdag med alle de mennesker, familie og venner, vi holder allermest af og som betyder noget i vores, og vores søns, liv.

Vagn Oskar klarede dagen over al forventning. Han var fire måneder gammel og vi kæmpede meget med lange nætter, ustadigt humør og rigtig, rigtig mange skrigture, men lige netop på sin dåbsdag, var der gudskelov fred i humørlejren. Sjældent har jeg været så nervøs, som jeg var om morgenen. For ikke at tale om, da vi stod klar bag kirkedørene, som langsomt gik op foran os. Hvordan ville det gå? Ville min søn blive ked af det i kirken? Ville det ende i ren ragnarok det hele? Hvad med det andet barn, der skulle døbes på samme tidspunkt? Ville dette barn græde og dermed starte en dominoeffekt hos Vagn Oskar? 

Han klarede det så flot. Han sagde ikke et kvæk. Phew.

Jeg har valgt, at dele indlægget op med konkrete overskrifter, da det hurtigt kan blive omfattende og syne ustruktureret for jer at læse én lang, samlet tekst.

1baddee2-4868-4a06-aa69-4afab2fee7df

885300ac-e931-4b24-a624-78ea46238e5d

7922d738-c196-4cce-85e9-1e1725ab7516 Dåbskjolen, der er gået i arv gennem fem generationer i min fars familie og har samtlige navne broderet langs kanten

DATO OG TIDSPUNKT

I Skovshoved kirke kan man vælge at blive døbt om lørdagen eller om søndagen. Vi valgte, at Vagn Oskar skulle døbes en lørdag, så vores gæster ikke skulle bekymre sig om, at skulle på arbejde den følgende morgen. Vi har hver især familie, der kom langsvejs fra, og en del af dem skulle have mulighed for at overnatte hos mine forældre, hvis adresse dannede rammerne for dåbsfesten. Det var også en betydelig fordel for os forældre, at kunne tage oprydning m.m. stille og roligt, uden at Mads skulle på arbejde dagen efter. Dåben fandt sted klokken 13, hvilket var perfekt i forhold til, at vi ønskede at afholde et frokostarrangement.

50d3608f-099b-442e-972b-bace5424d9ea

7ba58287-e358-4066-a98e-38627b99dbf2

SET UP

Vi besluttede hurtigt at holde en havefest med telt, pavilloner og oppyntning i haven. På denne måde ville det blive en uformel og hyggelig fest, der foregik i vante, private rammer, idet vi valgte at benytte mine forældres baghave som lokation. Mine forældre bor fem minutters gang fra Skovshoved kirke, hvilket var optimalt i forhold til parkering og så vores gæster desuden kunne følges i samlet flok med os til adressen efter dåbsceremonien. Da Mads og jeg, som I ved, ikke har kendt hinanden i mere end halvandet år, var det desuden første gang vores familier skulle mødes.

Processed with VSCO with a5 preset

8f5627bc-9b96-4a8a-8eb1-b507acf2c34c

5b7d78c9-9d56-4d82-bb62-717a59a3e475

eaeab41c-e0da-4a94-b681-16d8696db3b9

2c00b862-0245-413a-8158-210dbb08638a

GÆSTELISTE

Det her punkt var vi helt ekstremt uenige om. Mads ville helst holde en mere ekstravagant barnedåbsfest med de aller nærmeste. Kun familie, de nærmeste medlemmer. Dette kunne jeg ikke gå med til. For mig betød det alt, at jeg kunne få min familie og mine bedste veninder med. Mine veninder er som familie for mig, hver og én, så jeg kunne absolut ikke, på nogen mulig måde, forestille mig eller acceptere at holde en barnedåb for min søn uden dem. Jeg ville dybt alvorligt hellere invitere på præfabrikerede hotdogs i haven, hvis det betød, at jeg kunne samle de mennesker, der betyder noget for mig. Vi diskuterede denne problemstilling længe frem og tilbage, og det gik langsomt op for Mads, hvor meget det her rent faktisk betød for mig. Jeg tilbød endda at betale hele gildet fra egen lomme, hvis det betød, at alle mine nære relationer kunne blive inviteret. Et kompromis blev, at jeg inviterede mine veninder, men uden deres kærester. De veninder (og venner), som vi ses med i par, ville blive inviteret som par, men ellers blev kærester skåret fra. Vi endte med at invitere 70 mennesker og fik kun et par enkelte afbud.

MENU OG MAD

Endnu et punkt, der ikke var umiddelbar enighed om. Jeg tænkte, at vi bare kunne servere diverse gode sandwiches og snacks, nemt og hurtigt at lave. Alle kan lide en sandwich. Da jeg præsenterede idéen for Mads troede han, at jeg tog gevaldigt pis på ham. “Man kan fandeme ikke invitere gæster på sandwiches, det er for tarveligt”. OK, nedstemt, selvom jeg forsøgte at argumentere i øst og vest. Manden er kok, og jeg vidste godt, at jeg nok bare burde have overladt det her punkt til ham. Vi blev enige om, at menuen skulle bestå af en velassorteret buffet. Vi blev også enige om, at vi selv ville stå for det, da Mads ikke mente, at nogen anden alligevel ville kunne udføre jobbet lige så godt, som han selv. Det var jeg enig i. Vi lavede en menu i fællesskab, en lang indkøbsliste og så handlede vi ind i INCO med vores søn på armen. Det fungerede rigtig fint. Mads forberedte menuen dagen i forvejen på sin arbejdsplads, et industrikøkken, hvor han havde masser af plads, tid og ro til at udfolde sine kulinariske kompetencer.

Processed with VSCO with a5 preset

DIY INVITATIONER

Jeg kreerede selv invitationerne til barnedåben med inspiration fra blandt andet Pinterest. Dette var et langt mere omfangsrigt og tidskrævende projekt end jeg havde forestillet mig til at begynde med, og jeg måtte af to omgange bede en dyrebar veninde om hjælp til at skære til og klippe ud, da Vagn Oskar på daværende tidspunkt krævede min opmærksomhed, mine arme og vedvarende vuggen, mere eller mindre konstant. Jeg indkøbte materialerne i Panduro Hobby, bestilte fotostrimler i Bilkas online fotoshop og printede selve teksten på vores egen printer. På trods af, at det var en temmelig krævende løsning selv at fremstille invitationerne, endte resultatet tilfredsstillende, og jeg er glad for at jeg holdt fast i, at lave dem selv. Foruden invitationerne havde jeg lavet menuer i samme stil og mærkater til vores saftdispensere.

4dc6769e-f923-47e1-a59d-b581051f47db

4dfd1439-17ec-4f97-92df-1e156529550f

14c08937-5e67-4b3c-9266-4bed6f22eac0

0056c4da-265e-4d40-b8bf-aa8f0bb4ac36

ØNSKELISTE

Jeg synes personligt, at det er både uforskammet, uopdragent og usmageligt at vedhæfte en ønskeliste med en invitation. Dette signalerer, at ens gæster udelukkende er velkomne, hvis de medbringer en gave. Dette signal bryder jeg mig ikke om og vores gæster ville være mindst lige så velkomne uden en gave til vores søn. De af vores gæster, der efterspurgte en ønskeliste, fik fremsendt et link personligt på sms eller mailadresse. Vi havde lavet en elektronisk ønskeliste i Ønskeskyen, hvilket var smart, så vores gæster kunne se, hvilke ønsker der var reserverede af andre gæster.

GUDMOR OG FADDERE

Vi valgte at spørge en af mine aller tætteste veninder, Cecilie, om hun ville være gudmor til vores søn. Valget kunne ikke være anderledes, hvilket både Mads og jeg var enige om. Cecilie var en af de aller første der fik at vide, at jeg var gravid, da vi samtidig i et kort på skrift, spurgte hende om hun ville have lyst til, at være vores kommende babys gudmor. På dette tidspunkt havde vi kun kendt til graviditeten i fire dage.

Mads og jeg har hver især en lillebror, og vi besluttede lynhurtigt, at disse to drengerøve skulle stå faddere. Igen, det kunne ikke være anderledes. Sådan føltes det på daværende tidspunkt og sådan føles det stadig.

Valget om henholdsvis gudforældre- og fadderroller føltes ærligt talt ikke som aktive valg fra vores side, men som en naturlig selvfølge.

DÅBSKAGE

Det her punkt fik Mads lov til at bestemme over, da han havde en konditor, han ønskede at bestille dåbskagen fra. Og dette var ikke til diskussion. Vi endte med selv at bestemme ingredienser, smagsnuancer, kontraster og udseende. Det vil sige, jeg endte med at bestemme det. Det vigtigste for Mads var, at lige præcis den her konditor, Mark Hermann, var manden bag dåbskagen, og så kunne jeg ellers få frit spil til at bestemme indholdet. Valget endte med en sprød browniebund, et knasende lag af karameliserede hasselnødder, hindbærmousse, hyldeblomstgelé og vaniljemousse. Spraymalet med hvid chokolade og friske blåbær på toppen. Vi var til prøvesmagning nogle uger i forvejen, hvilket var heldigt for mig, da jeg ikke selv nåede at smage kagen til selve dåbsfesten. Helt åndssvagt, men som både vært(inde) og mor til ungen er man på, på, .

ea966202-6710-40f7-861f-41c10cca56b2

PYNT OG BUKETTER

Længe før barnedåbsdatoen havde jeg set mig omkring efter lyseblå pynt, balloner, sugerør, vimpler og oppustelige sølvbogstaver. Jeg købte vimpler, sugerør, lyseblå éngangsgafler til kagen og lyseblå balloner i Normal. De havde et helt hjørne med lyseblå festpynt og engangsservice. Søstrene Grene var behjælpelige med pæne, enkle kageservietter, en fin gæstebog og sejlgarn til at binde om blomstervaserne, ligesom på invitationerne.

Buketterne på bordene bestod af lyseblå hortensia, eukalyptus grene og hvide roser.

Tavlen, der stod foran indgangen og viste vej om til haven, købte vi i Ikea.

787ec3f1-63b6-463f-aae8-ae2b3c099bb3 Det hvide sæt til venstre fik Vagn Oskar på efter kirkeceremonien

Jeg håber, at du kunne bruge indlægget, hvad enten som inspiration eller blot som hyggeligt indblik. 
Hvis du har spørgsmål eller ønsker nogle af punkterne uddybet, så hold dig endelig ikke tilbage i kommentarfeltet.

58867e44-a14c-406a-9216-ee0619a49f32

Tak, fordi du læser med.

2 kommentarer

  • Tenna

    Hvor fint altså! Og tak, for rigtig god inspo! Jeg kan helt sikkert godt bruge noget af det til min søns dåb 👌🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Ah, det lyder som en virkelig dejlig dag. Jeg havde det på samme måde, da vi holdte navngivning for vores datter – det ville føles helt forkert at gøre det uden at invitere tætteste venner og veninder med også. Og det er imponerende mængder tid, man kan bruge i kreamor-værkstedet, når der skal kreeres invitationer og deslige. Jeg blev grebet af momentær sindssyge og synes, at det var en fantastisk ide at skrive alle indbydelser i hånden og klippe klistre små vimpelranker på… Jeg bad min mand om at love mig, at hvis jeg nogensinde fik sådan en tosset ide igen skulle han stoppe mig! Men altså, nu hvor krampen i fingrene er forduftet og sveden på panden fordampet, får jeg sikkert samme fikse ide igen næste gang, der skal holdes festivitas. Dejlig aften til jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VORES JULEAFTEN MED BABY