FREDAGS FACTS #15 OG WEEKEND

Godmorgen, venner

Hvordan har I det derude? Er I stadig gået i komplet juleslowmotion? Hyggetid, traditioner og isolationstulleri? Eller noget helt andet?

…

Hverdagen har meldt sig herhjemme, da Mads er tilbage på sit arbejde. Hverdag og hverdag. Så meget hverdag det nu engang kan føles som når man spenderer ugerne, timerne, minutterne på barsel med sin nuttede krudtugle som trofast følgesvend.

Vi har haft et par tiltrængte og rolige dage, min søn og jeg, hvor vi har fået byttet et par fine, men fordoblede julegaver, spist overdådige frokostsandwiches på Norden med en kær veninde, sippet velbrygget to-go kaffe fra Riccos når den yngste om sider har haft overgivet sig til drømmeland i Bugaboo’en, blevet mødt af kaotiske og juleferieoverfyldte ammerum i både Frederiksberg centret og Illum, leget klappekage, flyverleg og klodser-i-æske, repeat, på skumgulvet i vores favoritstue, fællesbadet under bruseren og spist tohundrede gram køleskabskold mælkechokolade til aftensmad. Det sidste, kun mig.

…

I morgen indstiller vi atter GPS’en og drager i sommerhus, alle tre. Denne gang ikke i vores eget, men på vores gode venners matrikel i Sjællands Odde. Vi skal på nytårsweekend, alle fire plus børn, hvor vi skal nyde hinanden, den friske havluft, havduften og ditto udsigt fra terassen, fortælle gode røverhistorier, slænge os i bløde bomuldsbukser, stadse os ud i jakkesæt, festkjoler og høje hæle, nyde et par velfortjente cocktails når ungerne sover, min kærestes knaldgode hummerbisque til forret og iskolde bobler til Nytårstalen. Sidste år var jeg højgravid og Mads på arbejde nytårsaften, så i år er særligt. Og meget voksent. På den gode måde, vel at mærke.

…

Det virker en anelse (for) navlepillende for mig at udgive fredags facts denne omgang, da jeg i onsdags udgav dette indlæg. Jeg blev dog enig med mig selv om, at den faste fredagsføljeton ikke skulle lide under et hurtigt, nyopstået onsdagssidespring, og hvis nogen synes det er uinteressant, kan de jo blot scrolle videre. Troværdigheden i kontinuerlige indlæg herinde, tilregneligheden i forhold til bloggens indhold, vægter jeg højt. Hermed 10 FREDAGS FACTS, føljetonen tro;

… 1

Jeg sagde et eller andet sjovt i bilen forleden, da Mads og jeg var på vej til julefrokost hos mine forældre. Et eller andet så sjovt, at vi begge fik ondt aller dybest i maven af bare grin. Efterfølgende spurgte jeg ham, lidt kækt; “Er jeg ikke den sjoveste kæreste du nogensinde har haft?”, Mads svarede prompte; “Lad mig sige det sådan. Du er uden tvivl den sjoveste kæreste jeg har haft, men du er også den mindst voksne”.

Så, deeet.

… 2

Følelsen af, at se sig selv ude fra. Kender I den? Jeg kan af og til føle, at det ikke er mig, der har gennemlevet noget jeg har. Eksempelvis fødslen af min søn. Jeg forstår simpelthen ikke, at det var mig der fødte ham. Jeg kan ikke forstå det. Det føles nogengange som om, livet bare passerer afsted. Sært.

… 3

Jeg har virkelig, virkelig ikke lyst til at skulle skrive min bacheloropgave til april. Jeg har så kraftigt nedtur på over det, at jeg overlegent skubber det væk lige så snart tanken optræder i mit hoved. Jeg ved godt, det er nødvendigt og at der absolut ingen anden udvej er, men jeg gider s.e.r.i.ø.s.t ikke. På trods af, at jeg har opnået dispensation til at skrive projektet alene og er blevet tildelt min drømmevejleder.

… 4

Efter at have set denne dygtige kvindes idylliske eventyrhus i virkeligheden, da vi en morgen passerede på gåben fra vores sommerhus hen til bageren, er Mads og jeg pludselig blevet hooked på familielivet og husdrømmen (de dage vi har sådan én) i Hornbæk. Der er så fint, så roligt og så hyggeligt. Et mekka for unger.

… 6

I relation til ovenstående, har jeg altid gerne villet bo i Skovshoved, hvor jeg selv er vokset op, men ét faktum taler mig fra det. Jeg ønsker under ingen omstændigheder at opdrage små, materialistiske lorteunger, der på nochalant vis forventer et splinternyt Rolex-ur i konfirmationsgave, en Balenciaga City som idrætspose eller hvor størstedelen af klassekammeraterne er opvokset med en guldske solidt placeret et vis sted. Jeg siger ikke, at dette er normen i Skovshoved. Jeg har selv gået på Skovshoved skole, og så ekstremt var det ikke dengang, men jeg har også ladet mig fortælle, at det er blevet langt, langt værre med årene. Risikoen er der. Måske den er det alle vegne? Det handler i høj grad om, at videregive de rette værdier hjemmefra, det ved jeg godt. Jeg forestiller mig bare, at arv og miljø går hånd-i-hånd når det gælder opdragelse. Den lader vi lige stå. For nu.

… 7

Jeg legede med dukker og des lige til jeg var tretten-fjorten år gammel. Det er rigtigt nok. Fra den ene dag til den anden ændrede jeg karakter til en festglad, ulidelig og ustyrlig teenager i omtrent tre år. For mine forældre, tre lange af slagsen. Sådan én, der både var forbi Ungdomshuset i smug, røg hemmelige cigaretter på gadehjørner, gemte vodkaflasker for de gamle og opfordrede til scorekonkurrencer i byen. På de +16 diskoteker jeg flittigt besøgte.

… 8

Til gengæld har der været ro på siden. Jovist, jeg gik da i byen inden jeg blev mor, men det var godt nok sjældent. Som i, virkelig sjældent. Ligeså gennem gymnasiet, hvor træning fyldte en del.

… 9

Der er endnu ikke skyggen af en eneste tand at spore i Vagn Oskars mund. Jeg frygter, at samtlige vil bryde frem samtidig. Andre med nimåneders babyer, der endnu heller ikke har fået tænder?

… 10

Vi ejer ikke en badevægt herhjemme, troede jeg, indtil Mads fandt en frem fra kælderen i forrige uge, hvor vi desværre havde indbrud. Jeg har ikke afprøvet en badevægt siden graviditeten, men jeg hoppede op på den, uden nervøsitet, ondt i maven eller bekymring, ikke det mindste, og til min store overraskelse er samtlige graviditetskilo forduftet. Måske jeg mangler to-tre kilo efter de syv portioner risalamande jeg nåede at fortære på 48 timer over juledagene, men stadig. Kvindekroppen er fascinerende. Det bedste var dog at mærke, hvor ubetydeligt tallet på vægten er blevet for mig. Det fylder ikke, og det får det aldrig nogensinde lov til at gøre igen. Waste of time.

…

Jeg ønsker dig den fineste nytårsweekend, pas nu godt på dig og dine.

Tak, fordi du læser med.
…

De fjorten første dele kan læses her:
del 1, del 2, del 3, del 4, del 5, del 6, del 7, del 8, del 9,  del 10, del 11,  del 12, del 13 og del 14.